Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 25/06/15

Fra Noma til Torvehallerne: Her er verdens mest hypede taco shop

  • Rosio Sanchez Foto: Rasmus Kramer Schou

    Rosio Sanchez

    Foto:
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Torvehallerne har fået en lille nyåbnet mexicansk taco-biks. Det har givet international genklang. Sådan går det, når man hedder Rosio Sanchez og er Nomas tidligere dessertkok.

'Desværre, vi åbner først om tyve minutter,' smiler Rosio Sanchez til endnu et par kunder, der bliver bedt om at komme tilbage om lidt. Det er tredje par, der er blevet bedt om at vente, siden AOK lagde til kaj i Torvehallerne for at få en snak med ejeren af den nye taco-stand - Hija de Sanchez - som oversat til dansk betyder 'datter af Sanchez'.

Læs også: Guide: Her er Torvehallernes 5 nye stader

Den ombejlede nyåbning ligger mellem de to 'store' torvehaller - i de midlertidige stande, der er blevet opført på pladsen imellem og måske/måske ikke bliver taget ned igen til vinter. Det er ikke helt besluttet endnu.

Timelange køer
'Men vi tager det en dag af gangen. Indtil videre går det rigtig godt. Til åbningsdagen havde vi kø til langt ud på vejen,' fortæller 30-årige Rosio Sanchez, der har mexicanske forældre, men er født og opvokset i Chicago.

Rygtet om hendes nye projekt er fløjet tværs over de sociale medier og både Vogue og The Wall Street Journal har bragt artikler om den nye 'taquería'. Det kalder man steder, der laver tacos, og nu kender vi jo ikke alle tacoshops i hele verden, men noget siger os at Hija de Sanchez pt. er den mest hypede.

'Jeg har de sidste to år arbejdet on and off med det her projekt. Og de sidste to måneder enormt intensivt. Min tidligere arbejdsplads Noma og René har været super søde til at teste, smage og komme med feedback. Da han kom forbi på åbningsdagen, havde vi så travlt, at vi satte ham til at ekspedere gæster, det gik rigtig fint.'

Foto: PR

Seriøs majssmagning
Alt er selvfølgelig hjemmelavet fra bunden, og der er blevet gået seriøst til værks.

'Vi har haft forskellige majssmagninger, hvor vi har skulle smage fra 12 forskellige leverandører for at finde vores favorit. Vi er endt med majs fra Oaxaca, som vi importerer, forarbejder til mel og laver de bløde tacoskaller ud af. Ikke noget med de hårde skaller, man normalt møder i de danske supermarkeder.'

Læs også: Her er de 5 nye burgerjoints

Menukortet har nogle få faste favoritter, men skifter også løbende enkelte retter ud. Som udgangspunkt er her tre forskellige tacos af vælge imellem til 40 kr. stykket eller alle tre for 100 kr., hvilket efter et testsmagning ligner en ren foræring.

Man kan også snacke tre af de halvmåneformede og grillede quesadillaer til 45 kr.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Mexicansk shawarma
Hija de Sanchez er stadigvæk i en opstartsfase, og med tiden vil der komme nye ting til. F.eks. El Pastor - det mexicanske svar på shawarma-spyddet. Det laves dog med marineret grisekød og grillet ananas på et drejende spyd.

'Forhåbentlig er det klar i weekenden, vi lagde kødet i marinade i går. Det smager deeeelish,' siger hun og ruller øjnene bagover.

Læs også: Juni: Her er 7 nye steder du skal kende

De søger også om alkoholbevilling, så de kan lave drinks med mezcal, indtil videre står den på mexicansk cola - lavet på sukkerrør - samt Tepache (en fermenteret ananasdrik) samt hibiscus-te. Det bliver også arbejdet i kulissen på, at Mikkeller laver en specialøl til dem.

På trods af Rosios fem år som Noma-souschef med ansvar for desserter, så kommer de søde sager ikke til at spille en større rolle hos Hija de Sanchez. Der er dog en 'tres leches' kage - et minde fra dengang hendes forældre lavede den hvert år til hendes fødselsdag.

Hjemmegjort
Skulle man få blod på tanden for at lave maden selv sælger Hija de Sanzhez også ud af deres råvarer. Man kan således købe både mata - altså selve majsmelsdejen - for omkring 350 kr. pr. kilo eller hoppe ind lidt senere i processen og købe de færdigrullede tacos. De koster 95 kr. for 12 stk.

Hija de Sanchez åbnede dørene d. 14. juni og har nu åbnet fra omkring kl. 12 til ca. en time efter Torvehallerne lukker.

Foto: Rasmus Kramer Schou