Siden Fiskekælderen »Den Gyldne Fortun« afgik ved døden for en ti års tid siden, har en stribe af byens gastronomiske entreprenører forsøgt sig med denne ellers så fine adresse på Ved Stranden uden held. Nu er kælderen, i hvert fald rent titelmæssigt, vendt tilbage til udgangspunktet.

Fortunen hedder stedet, hvilket fuldender de nye restauratørers trilogi, opkaldt efter lokaliteterne omkring Jægersborg Hegn, som også tæller Dyrehaven (Café på Sdr. Boulevard, Bakken (Disco i Kødbyen).

Der er dog langt mere Vesterbro end Jægersborg over stilen på Fortunen: Skovmandsskjorter, lange fuldskæg, cykelstyrsoverskæg og huer ved midsommer var fremherskende blandt såvel klientel som stab, da vi var fordi.

Konceptet er, at man dumper ind - det er ikke muligt at bestille bord - bestiller et par glas og begynder at snacke den, hvorefter man alt efter appetit, tid og pengepunge kan bevæge sig ud i de lidt større »tallerkener« og til sidst den store fadservering, som rækker til to eller flere personer.

Vi startede, tre mand høj, udenfor med en aperitif og snacks. Vinkortet er ret begrænset og domineret af Osterreich Vine som også står bag nabo’en, vinbaren Ved Stranden 10. Da der ikke var champagne på glasset, pegede vi i stedet på en østrigsk frizzante pinot noir rosé (70,-). Da roséen ankom, viste den sig godt nok at være østrigsk, men uden bobler.

Læs også: De fem franske

Tjeneren, som havde sin første arbejdsdag på adressen, erkendte, at han simpelthen havde taget fejl. Det blev der hurtigt rettet op på, og i glasset havde vi snart den rigtige vare, en letdrikkelig jordbærdrik på 10,5% med blide bobler.

Snacks’ene var tæt på at være mesterlige: Først en pose sprøde flæskesvær belagt med et hvidt pulver, som jeg gætter på var baseret på eddike og med en grøn aioli til at dyppe i. Så et par såkaldte slides - miniburgere med en pind igennem - den først med supersprød friturestegt soft shell crab, mayonnaise og syltede dadeltomater, den næste med langtidstilberedt trevlet grisebryst med syltet kål og agurk og mayo.

Superlækkert i bedste amerikanske comfort stil. Lige så glimrende var fire små »nem ruller« af tyndskåret selleri med fyld af taskekrabbe rørt med mayo. Faktisk var vi så glade snackeriet, at vi forlængede seancen med en servering af andevinger, krydret med, hvad, der for mig smagte af kinesisk five spice pulver, paneret og friteret - Peking And møder Kentucky Fried Chicken.

Herefter søgte vi ned i kælderen og fik en runde af »tallerkener« - en blanding af sides og serveringer i forretsstørrelse, vi havde bestilt fem ud af kortets syv, men fik seks. Vi endte med - uden beregning - at beholde de uønskede små nye kartofler serveret på løgkompot og gratineret med vesterhavsost, som smagte skønt, lige som resten af tallerkenerne, som kom ind på én gang:

Et pocheret æg var garneret med forskelligt grønt: Grillet spidskål, radiser, asparges, beder og urter. En sprød paneret rødtunge kom med ærter, ærteskud og hestebønner og formentlig også lidt mynte var den mest klassiske ret, men super velsmagende.

Tataren var på utraditionel vis let røget og rullet i cigarer af papirtynd kina- radise og garneret med lidt peberrodscreme, rugbrødsdrys og løgkarse. Spæde grøntsager fra Egeøje Gartneri - hjertesalat, radiser, spinat, gulerødder mm - kom med mormordressing. Grillede skiver af groft hvedebrød kunne smøres med henholdsvis rørt marv eller ramsløgssmør. I glasset glimrende riesling 2010 fra Rainer Wess i Wachau , Østrig. (500,-)

Læs også: Mød verdens bedste kokke på Mad2

Hovedretten kom på et stort fællesfad: En hel slethvar var bagt under et skjold af saltdej. Idéen med denne tilberedningsform er at sikre, at fisken bliver maksimalt saftig og dyb i smagen, men her var processen ikke helt vellykket, fisken havde fået lidt for meget, og var overraskende nok ikke tilstrækkeligt salt.

Selv om tilbehøret var glimrende - hvide asparges, selleri både bagt og som creme samt fiskens egen rogn og en muslingecreme - er det ikke til komme udenom, at der var tale om aftenens mindst vellykkede ret. I glasset velafkølet Kékfrankos fra den østrigske producent Weningers marker i Sopron lige på anden side af grænsen til Ungarn (325,-) .

Med desserterne var vi tilbage på banen igen: Havde jeg ikke været på job, havde jeg næppe bestilt en pindis, men ikke desto mindre viste den sig at være ikke så lidt af en godbid: Lækkert cremet karamelis vendt i ristet, ikke særlig sød, men passende salt chokolade.

Lige så vellykket var rabarberen, der kom som granité med en marcipansmagende creme krydret med tonga nød og skovmærke. Og så endelig en ligeledes moderne lakridsdessert, hvor en kugle frisk kærnemælksis var garneret med lakrids, maltopulver og granskud.

Og så var det, at den søde og servile, men ikke videre rutinerede tjener, rettede op på alle fodfejl ved at bringe os en bærbar, så vi fra bordet kunne følge straffesparkskonkurrencen i EM-semifinalen mellem Spanien og Portugal med en kølig fad på siden.

Fire stjerner for glimrende moderne mad og et forfriskende nyt koncept for dem, som har fået nok af at spise bøf bearnaise og anden traditionel bistromad i metermål.

Hvad: Fortunen
Hvor: Ved Stranden 18, Kbh K
Hvor meget: Priser fra: Hovedret til to : 380 kr. vin 250 kr.
Hvordan: tlf . 33917400