Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/08/13

For første gang i Danmark: Spis dig til en lækker filmoplevelse

  • Foto: PR Foto: PR
Danmark importerer gastronomisk madfilmskoncept fra USA.

Vælg selv: Mad skal spises i biografen eller film skal ses i køkkenet. Én ting er i hvert fald sikkert; mad og film kommer til at gå hånd i hånd, når CPH Food Film Festival sætter film på rullen og mad på bordet d. 28. august hos Madeleines og Zonen for madkultur på Refshalevej 163a

Bag navnet CPH Food Film Lab gemmer der sig en eksperimenterende oplevelse med stimuli til alle sanser gennem lyd, lys, lugt, smag og følelser med en test af udvalgte madfilm til snacks, smagsprøver, retter og drinks, nøje tilpasset filmiske virkemidler og tematikker. Det vil med andre ord sige en cross-over mellem mad og film. Oveni kommer så det amerikanerne er allerbedst til, nemlig mingling før og efter visningerne.

Læs mere: Se billederne: Pride-fest med bare baller og regnbuefarver

Det er det danske selskab mad medier, som har prøvet konceptet i New York, og var så vilde med det, at de nu har importeret det.

”Film kan være det ultimative medie til at kommunikere om noget så komplekst og sanseligt som mad. Vi glæder os til at introducere den helt særlige oplevelse til madentusiaster i København," siger Marie Sainabou Jeng, stifter af mad medier.

Og de er derfor gået sammen med The Food Film Festival om at lave CPH Food Film Lab i København. The Food Film Festival har siden 2007 kørt deres madfilmskoncept med appetitvækkende filmoplevelser i New York, Chicago og Charleston.

Læs mere: Se billederne: Gallapremiere på Spies & Glistrup

Til denne verdenspremiere udenfor USA bliver executive producer på The Food Film Festival, Seth Unger, fløjet til København for at åbne laboratoriet og kuratere madfilmprogrammet.

"The Food Film Festival er stolte over at kunne bringe vores ’Se det, og spis det’-oplevelse til mad- og filmelskere i Europa, og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre gastromisk by end København, som vært for den første event udenfor USA,” siger Seth Unger.

Hvad: CPH Food Film Festival
Hvornår: 28. august kl. 18.00-21.30,
Hvor: Madeleines Zonen for madkultur på Refshalevej 163a Hvor meget: 450 kr.
Hvordan: Køb billetter her