Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/04/14

Foderbrættet

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Kælderen i den gamle bankboks, hvor der nu serveres cocktails. Foto: Rasmus Kramer SchouKælderen i den gamle bankboks, hvor der nu serveres cocktails. Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Med udsigt til Vesterbrogade. Foto: Rasmus Kramer SchouMed udsigt til Vesterbrogade. Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Ejer Michael Listov-Saabye tænder lys. Foto: Rasmus Kramer SchouEjer Michael Listov-Saabye tænder lys. Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Trendy koncept-restaurant serverer gourmet-hotdogs, cocktails og champagne. Foderbrættet vandt titlen som Byens Bedste Nye Restaurant i 2014.

I kinesisk astrologi har de noget, de kalder hundens år. Hvis vi skal overføre det til Danmark, så var 2014 hotdoggens år.

Pølsen i brød fik ikke bare en relancering, men blev pludselig en af den mest trendy spise i byen. Inspirationen kom fra det store udland, hvor Los Angeles (Wurstküche) og England (Bubbledogs) har lanceret restaurantkoncepter udelukkende med hotdogs på menuen.

Foderbrættet midt på Vesterbrogade blev de første herhjemme til at åbne en decideret gourmet-hotdog restaurant.

Gammel bank
I 1935 åbnede hedengangne Folkebanken i disse lokaler, senere blev adressen omdannet til den kinesiske restaurant Golden Bamboo, inden Michael Listov-Saabye så muligheden for at starte det spritnye koncept.

Han ejer også Café Høegs, Café Overfor og burgerrestauranten Grillen Nørrebro, og på Foderbrættet har han ramt lige ned i tidens trend.

Menukortet er, selvfølgelig, koncentreret om hotdogs som koster 56 kr. pr. stk., og har en størrelse, der gør, man kan tage to-tre-fire stykker og få et godt måltid. Der kan vælges mellem fire slags pølser - okse, gris, merguez (krydret lammepølse) og hold nu fast - torsk.

Vores gæt er, at du aldrig har smagt en tempura-torske-hotdog før, og selvom en gammeldags smed nok vil kalde påfundet for blasfemisk, kan det faktisk undre, at ingen andre har hittet på det før, når man sætter tænderne i den.

Dertil følger naturligvis alt, hvad et hotdog-hjerte kan begære af stegte og rå løg, sennep, ketchup og syltede agurker. Som noget lidt utraditionelt kan man også toppe sin hotdog med koriandercreme med løg, teriyaki og tangsalat eller russisk salat med friterede gulerødder og stegt æg.

Man kan få selskab på bordet af de såkaldte bar-bites (ca. 50 kr.) som blandt andet dækker over panko-friterede onionrings, majskolber og USA's ultra-convenience-food vinder, Corn-doggen - som oprindeligt er en pølse dyppet i mel, friteret og sat på en stang.

Fest i boksen
Indretningen er en moderne western-look med mørke træbjælker og diverse tiki-inspirerede kitch detaljer. Ud mod Vesterbrogade er placeret en stor sidde-bar i vinduet, og lige ved siden af går trappen ned i den gamle kælder, hvor Foderbrættet har lade Folkebankens bankboks omdanne til bar, der åbner når behovet er der.

Cocktailkortet består af 7-8 forskellige drinks og har også ladet sig inspirere af det vilde vesten, og så er der fem forskellige champagner på kortet som både kan fås glasvis eller hele flasker i priser fra 65 kr. for det billigste glas og 750 for den dyreste flaske.

I weekenderne vil der også være dj's at finde i restauranten, som supplerer de grillede vidundere med elektroniske beats, funk og gamle vinyler.

Book dit bord online

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.