Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 30/06/15

Fleisch

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Nyd en stor bøf og bacon-cocktail mens slagteren skærer løs ovre ved montren.

Kødbyen på Vesterbro har ikke altid været et hipt hangout. Som navnet antyder, var området engang en lille by fyldt med slagtere, kød og blod.

Og det skal det være igen, mener Mikkel Sarbo. Han er grundlægger af Kødbyens nyeste koncept - Fleisch (tysk for kød).

”Med Fleisch får Kødbyen endelig sin egen slagter, der er åben for alle. Det er noget, der har manglet længe i lokalområdet, hvilket jo er helt grotesk, når man tænker på stedets navn og historie,” siger han.

Så han har udviklet et rendyrket koncept, der passer perfekt ind i rammerne.

Se billederne: Her er Kødbyens nye flæskecentral

Fleisch er nemlig både en slagter med stolte fagfolk i arbejde, men også en restaurant og bar. Det betyder, at man hos Fleisch spiser middag og drikker cocktails inde i en slagterbutik mellem kvæg, der krogmodner, og arbejdende slagterne der går rundt og skærer løs med deres knive og økser.

Mad
På spisestedets menukort spiller kødet - ikke overraskende - hovedrollen, og udover gedigne bøffer kan man finde en bred vifte af økologiske udskæringer og kvalitetskød fra leverandører som Hindsholm Grisen og Vibygaard Lam. Tilbehøret varierer efter sæsonen.

Priserne starter ved 85 kr. for en ret og Fleisch anbefaler 3-4 salte retter pr. person i delevenlig stil. Her er både terrin, tatar, croquettes, andehjerter og andre slagter-favoritter, men '... køkkenet er udogmatisk, og hvis vi har lyst til at lave en indisk curry eller spansk tapas, så gør vi det. Vi laver generelt det, vi selv synes smager godt,' forklarer køkkenchef Morten Jensen.

Der er også altid muligheden for at lægge ansvaret fra sig og vælge 'slagterens menu', og så bare lade retterne flyde ind på bordet.

Se billeder af maden på Fleisch her

Drikke
Her er både specielle øl fra fad og flaske fra både Tyskland, Holland og vinkortet holder sig også til de europæiske destinationer.

De ca. 10 cocktails på kortet er specialudviklet til slagterbutikken og har f.eks. lavet den klassiske Sazerac med andefedt-infuseret rye-whiskey og deres Old Fashioned er selvfølgelig infuseret med bacon. Prisen for en cocktail er 85-120 kr.

I stedets slagterafdeling vil man kunne købe en række slagterspecialiteter – bl.a. Fleischfurteren, Fleisch’s hjemmerøgede bud på den perfekte grillpølse, som vil blive produceret på stedet, de har egen rygeovn. I tråd med Kødbyens traditioner vil man også kunne hente smørrebrød med slagterdelikatesser med hjem til frokosten eller nyde en håndmad i sommersolen.

Se billederne: Her er Kødbyens nye flæskecentral

Ejerne
Kræfterne bag Fleisch tæller bl.a. gourmetslagteren Cleaver’s Meat Market og smørrebrødsbaren, Hallernes Smørrebrød, fra Torvehallerne. Samt altså Mikkel Sarbo, der er selv Kødbyen-entusiast og en af ejerne bag Hallernes Smørrebrød, har i flere år arbejdet på fastholde slagtere i Kødbyen og gøre de stolte slagtertraditioner mere tilgængelige for københavnere og turister.

Pga. en dør der vender forkert har der været lidt tovtrækkeri med kommunen om, hvornår Fleisch må åbne. Seneste melding er midt juli 2015.

Fleisch har åbent alle dage. Slagteren fra 10-18, smørrebrød (som kommer op og køre om en måneds tids )fra 11-15 og restauranten 18-22.30. Der er også planer om en søndagsbrunch i fremtiden.

Salat af andehjerter, andelever og duelår. Foto: Rasmus Kramer Schou

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.