...

Man kommer ikke på Victor for madens skyld, har stamkunder på den legendariske café ofte betroet mig.

Således løb jeg senere denne fredag, der som alle andre fredage her på adressen udviklede sig til en fest, ind i en kendt TV-kok, som netop har rundet de 40 og i begejstring over opbudet af MILFer i baren udbrød »Hvor ellers i København finder du et sted, hvor 40 segmentet kan gå i byen?«

Læs også: »Nordic Cuisine is on fire«

Og jeg måtte jo give ham ret, i hvert fald var det for os hele aftenen værd at indtage et måltid i umiddelbar nærhed af en landets mest markante eksponenter for kosmetisk plastikkirurgi, der tilsyneladende var på udgang for at lufte andenæbbet sammen med en veninde.

Læs også: Så letter smagsløgene

Det, som binder folket sammen her på adressen, er tydeligvis penge: Nogle har dem i rigt mål og andre er på jagt efter dem. Alting har sin pris, og på Victor er den høj. Stort set alle numre på såvel menu- som vinkort ligger i hvert fald 50 kr. over sammenlignelige restauranter i København.

Det første chok fik jeg allerede, da jeg på forhånd tjekkede vinkortet på hjemmesiden og så, at et glas basis Moët et Chandon, brût imperial, koster hele 175 kr., hvilket – måske bortset fra visse barer med autoriserede champagnepiger – må være lokal københavnerrekord.

Vores besøg skyldes, at Victor har skiftet køkkenchef – endda til en ganske velanskrevet én af slagsen Philippe Houdet, som i sin tid havde en Michelin-stjerne på Pierre André længere nede af Ny Østergade og her bl.a. var ansvarlig for at uddanne René Redzepi. Han solgte tidligere på året butikken til Rasmus Oubæk og sagde samtidig ja til at styre gryderne på Victor.

Selv om det mig bekendt altid har været muligt at få brasserieklassikere som østers og bøf, husker jeg ikke tidligere at have set et så arketypisk bistrofransk menukort på Victor som det nuværende – hvilket absolut giver mening, eftersom stemningen og rammerne omkring stedet må være de mest ærkefranske, vi har i byen.

Vi spiste i bedste pariserstil på fortovet, og startede med ikke Möet, men husets discountchampagne Mercier (155 kr.) - som var det tjeneren kom med, da jeg for en sjælden gangs skyld glemte at specificere min boblebestilling. Desværre var vinen godt håndlun, da den ankom – lettere irriterende på en dag, hvor termometret var oppe at kysse de 30 grader.

Jeg fik indledningsvis en halv kogt hummer – af canadisk herkomst vistnok, svarede tjeneren på forespørgsel. Dyret var velproportioneret, veltilberedt og saftigt, serveret lige ud af landevejen med to små skåle med henholdsvis mayonnaise og den catalanske romesco sauce, som er baseret på bl.a. peberfrugt og mandler, en halv citron og på siden nogle skiver støvende tørt, hvidt toastbrød, som jeg godt kunne have undværet.

Prisen var 245 kr., altså stort et det dobbelte af de 125 kr. Rasmus Oubæk tager på Retour Steak i Houdets gamle lokaler lidt længere ned af Ny Østergade.

Min ledsager fik en gang blendet ærtesuppe med fyld af grønne ærter, ristet hummer og lidt hummersky til at skabe kant – igen enkelt og veleksekveret. I glasset havde vi henholdsvis chardonnay fra Oliver Merlin i Bourgogne (85 kr..) og Sancerre fra Lucien Croichet (85 kr.) – udmærkede drikke.

Som en lille mellemret valgte vi så at dele en gang toast med skovsvampe á la creme. Igen en meget straight servering af bøgehatte, kantareller og karl johan toppet med lidt sommertrøfler. På forhånd var jeg en smule nervøs for, at fløden skulle gøre serveringen for fed og tung, men cremen viste sig at være veldoseret og på trods af den til det banalt grænsende enkelthed, endte svampetoasten rent faktisk med at blive aftenens mest velsmagende ret.

Så kom hovedretterne, som desværre havde det træk tilfælles, at hovedelementerne havde fået for meget. Jeg havde ladet mig friste af stegt filet af iberico (sortfods) gris, som ofte er mere karakter- og smagfuld end sin danske fætter. Men som det er tilfældet med dansk gris kan fileten – eller kammen om man vil – meget hurtigt blive knasende tør, hvilket desværre også var tilfældet her. Tilbehøret til den spanske flæskesteg, som bestod af sorte oliven, artiskok, peberfrugt, skysauce og mere romesco, var ellers udmærket.

Min ledsager fik grillet helleflynder - som altså også var for tør, fordi den havde fået for meget - garneret med flere grønne ærter, chorizo og gulerødder. På siden kartofler og en glimrende choron sauce – en bearnaise rørt op med tomat – hvilket her gav en fin syre. Med relativt høje hovedretspriser for klassen på over 200 kroner, slipper køkkenet dog ikke for en anmærkning på det tørre kød.

I glasset Givry 1. Cru »Cellier aux Moines« 2008 fra Domaine Joblot – velsmagende, men absolut også velbetalt til 685 kr. for en flaske. Vi besluttede os for at dele en gang ost – mest fordi min ledsager lod friste af den annoncerede ledsagende chutney. Da serveringen ankom med et meget klassisk udvalg af comte, brie de meaux, münster, gedeost og roquefort, var der imidlertid ingen chutney, køkkenet var gået ud for varen.

Desserterne fulgte samme ultra enkle/klassiske recept: Jeg fik en såkaldt gammeldags jordbærtærte med en chokoladebetrukket tærtebund med fyld af sukkermarinerede jordbær og ved siden af en kugle udmærket hvid chokoladeis. Min ledsager fik årstidens bær, der var både jord-, blå-, brom- og hindbær med en kugle vanilleis.

Punktum for en hyggelig og ikke mindst underholdende aften – der er få andre steder i byen end dette fortov, jeg hellere ville have siddet på en af sommerens få tropenætter. Hvad angår madens niveau, befandt vi os det meste af tiden omkring de fire stjerner, vi kan dog ikke undlade et trække i hvert fald en halv stjerne for tørt kød og fisk i hovedretterne.

Det giver et facit på tre og en halv stjerne, hvorefter vi kigger på pris/kvalitets-forholdet, som her ikke er videre konkurrencedygtigt, og således ender regnestykket på tre stjerner.

Hvad: Café Victor
Hvor: Ny Østergade 8, Kh K tlf 33 13 3613
Hvor meget: Priser fra hovedret 175,- Vin 325 kr.