Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 28/12/12

Fiskemandens bøn: Køb torsken 30. januar

  • Så mangler der bare lidt pillekartofler, smørsovs, rødbede, hakket æg og flæsketern. Foto: Keld Navntoft

    Så mangler der bare lidt pillekartofler, smørsovs, rødbede, hakket æg og flæsketern.

    Foto: Keld Navntoft
Det er højst sandsynligt alligevel den samme torsk, du køber den 30 eller 31, siger fiskehandleren i Torvehallerne. Han har flere tips til nytårstorsk - og gode alternativer.

    
Der er absolut ingen kø, da Fiskerikajen i Torvehallerne, København, åbner. Fiskehandler Robert Mani har ellers lagt nytårets storsælgerne klar bag glasset: Torsk, laks, krabber, hummer og kammuslinger vil ryge over disken de næste dage.

Men ikke endnu.

Danskerne insisterer på at vente med fiskeindkøbet til den 31. december for at få fisken så frisk som muligt. Robert Mani ved fra erfaring, at køen vil strække sig langt ud bag Torvehallernes glasvægge den dag. Men det er slet ikke nødvendigt, mener han.

- Hvis du møder en fiskehandler, der siger til dig, at du skal spise fisken samme dag, så er det fordi, han sælger dig noget gammelt lort, siger han.

Faktisk kan fisk blive bedre af at ligge køligt en dag eller to. Ifølge fiskehandleren samler det smagen. I øvrigt kan det let være den samme fisk, du køber, hvad enten du køber den på selve nytårsaftensdag eller dagen før. Bådene har tit fisken liggende på is i op til et døgn, ligesom fiskehandleren kan have det, uden at fisken bliver mindre lækker af den grund.

Kogt, bagt eller råt

Det er dog længe siden, at torsk med sennepssauce havde monopol på middagsbordet den 31. december. For ti-tyve år siden kom laksen buldrende op på bestsellerlisten, og siden har skaldyr også fortrængt den store hvide fisk med fipskægget fra førstepladsen. I dag anslår Robert Mani, at torsk udgør cirka 30 pct. af salget.

Han opfordrer til, at man eksperimenterer med torsken.

- Rygstykket kan f.eks. bruges til at lave superlækker sushi, siger han.

Han viser, hvordan den tykkeste del af fileten kan skæres ud til fine stykker sushi. Dog skal torsken lægges i fryseren i godt et døgn, før den er sund og sikker at bruge til sushi. I boksen ved siden kan du i øvrigt se den opskrift, som Robert Mani har fået på bagt nytårstorsk af kokken Jesper Hansen.

Der er stadig tomt foran torsken, da vi siger tak for snakken, men en enkelt kvinde, dagens første kunde, bevæger sig langsomt hen til disken.

- Skal du have fisk nytårsaften?

- Nej, fy for den. Jeg kan slet ikke lide fisk. Men lidt kaviar ville være rart, siger hun.

Nytårssalget kan så småt begynde.

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media