Det er bestemt ikke noget tilfælde, at det er adskillige år siden, vi sidst anmeldte en cafe på denne side. Cafemad er generelt en bevidstløs affære. Udover diverse salater og sandwiches kører cafeerne normalt et lille a la carte kort med retter, der alle er skåret over samme læst. Et stykke underlødigt kød eller fisk mishandles på panden og garneres med en stribe pesto og hvad der nu måtte være tilbage i grøntsagsskuffen. Priserne lider desværre ikke af samme mangel på ambition – det er ikke unormalt at give 150-200 kr. for hovedret – hvilket også er forklaringen på hvorfor det har været så nemt for bistroerne, som generelt har mere gastronomisk tyngde, at vinde terræn i dette mellemprisleje.

Når vi således for en gangs skyld har vovet os ud på cafe, skyldes det udelukkende vedholdende forlydender om, at Café Maddie's, som er placeret i Vandkunstens PFA-byggeri i Masnedøgade på Ydre Østerbro, skulle stå for en anderledes kvalitetsbetonet gastronomi. Et opslag på nettet afslører, at restauratøren er Eric Vildgaard – uddannet slagter og bror til Torsten Vildgaard, som er souschef på Noma, hvor Eric således også har tjent i banketafdelingen. Hvad der måske er endnu mere værd er, at Eric også har arbejdet for slagter Erik Christensen i Kødbyen. Det burde borge for sikker kødforsyningsåre.

Med Eric kan det ikke gå helt galt – i det mindste så får vi med garanti godt kød – tænkte vi og drog af sted til Østerbro. Her fandt vi et klassisk lille cafelokale med en bar i midten og en håndfuld små borde. Spisekortet består af cafeklassikere kombineret med to-tre a la carte-retter i hver kategori. De to forretter stod skrevet på en lille sort tavle: »Rejemad« og »laksemad« – det var lige før, at man følte sig hensat til Grøften eller et lignende spisested med rødternet dug. Da retterne ankom, viste de sig imidlertid at være knapt så old school, som det kunne lyde: »Laksemaden« bestod af en skål med en lækker, mildt afdæmpet creme rørt af peberrod og rygeost. Ovenpå tern af glimrende, mild røget laks, små forfriskende kugler af agurk og sprøde rugbrødscroutoner, øverst en ordentlig dusk af dild og kørvel. Efter cafemålestok en glimrende ret.

Rejemaden var en anelse mere klassisk: Et stykke meget lækker toast var smurt med en mayonnaiseagtig creme og belagt med store, næsten rå rejer og garneret med kugler af agurk. Udmærket.

Tredje mand startede med et par af husets snacks. Dels store dybstegte rejer i panko med en udmærket hjemmerørt mayo til at dyppe i og en omgang nachos med god guacamole. Vi havde også bestilt brød med tapenade, men denne servering nåede aldrig frem. Siden vi havde rigeligt at spise, fandt vi det ikke umagen værd at rykke servitricen, som det i øvrigt heller ikke var videre nemt at komme i kontakt med, eftersom hun det meste af tiden befandt på overetagen, hvor køkkenet tilsyneladende ligger.

Vinkort er ikke noget, man bruger på Maddie's, men der stod et par flasker på disken, som der kunne vælges i mellem. Jeg endte med et chilensk hvidvin (45 kr.) , som ikke ligefrem printede sig i min hukommelse.

WebTv: Søren Frank på Café Maddie's

Kødskandalen fra SuperBest og omegn har tilsyneladende skabt en overdrevet angst omkring hakket kød. I hvert fald meddelte servitricen, at køkkenet ikke kunne efterkomme vores ønske om at få burgeren stegt medium rare af frygt for salmonella. Da burgeren ankom, var alt levende med sikkerhed dræbt, thi bøffen var absolut gennemstegt. Det var i øvrigt, hvad jeg vil kalde en klassisk cafeburger uden de store armbevægelser serveret med fritter og udmærket dyppelse.

Mere sjov var den langtidsstegte lammebov. Jeg spurgte hvorfra dyret kom, men det vidste hverken servitricen eller kokken i køkkenet, som så vidt jeg kunne forstå ikke var Eric Vildgaard – men jeg gætter på Krenkerup, hvor slagter Christensen får lavet noget glimrende lammekød. Boven var rullet omkring et smagfuldt hvidløgsfyld og ledsaget af udmærket kartoffelmos og god sauce, men desværre også nogle mindre sjove rodfrugter: Persillerødderne var for rå, mens to klodser af selleri omvendt havde fået for meget varme, så både smag og tekstur var forsvundet.

Også kødet som indgik i den anden voksenhovedret var glimrende. Og lykkeligvis havde manden i køkkenet tydeligvis overvundet sin angst for salmonella og lignende ondskab, for bøffen af kalvefilet var fint rød og dermed også saftig. Tilbehøret bestod af udmærket sky, fine fondantagtige, tilskårne kartofler og så en saute af kål, som desværre smagte temmelig kedeligt. Det stod efterhånden ret klart, at folket i Maddie's har væsentlig bedre greb om kød end grøntsager – og vel i grunden ikke så mærkeligt, når styrmanden er slagter.

Vinen hertil var en sydafrikaner, cabernet–merlot fra Simonsig. Det er normalt ikke en vintype jeg drikker frivilligt, men her var ikke rigtig noget valg.

Vi delte de to desserter på tavlen mellem os: Den ene var en glimrende kaneltilsmagt æblekage med kompot af blandede bær i bunden og et drys hjemmelavet rasp ovenpå. Den anden en habil chokoladefondant med vanilleis, pære og mandelsplitter.

Et ikke helt jævnt måltid var dermed bragt til ende. Selv om der afgjort var fine takter i både forretterne, desserterne og for kødets vedkommende også hovedretterne, så gør det tamme tilbehør og den ikke helt skarpe service, at vi ikke kan gå højere end tre stjerner.

Hvad: Café Maddie´s
Hvor: Masnedøgade 4, Kbh Ø tlf: 39 20 52 80
Hvor meget: Hovedretter fra 129 kr. 

WebTv: Søren Frank på Café Maddie's

Det spiste vi:
Rejemad 98 kr.
Laksemad 95 kr.
Panerede rejer 45 kr.
Nachos 35 kr.
Kalvefilet med kål 198 kr.
Langtidsstegt lammebov med selleri 185 kr.
Burger med ost og bacon 129 kr.
Æblekage 69 kr.
Chokoladekage 79 kr. 

Læs de bedste og værste restaurantanmeldelser på AOK fra 2008

Se hvilke restauranter der fik flest og færrest stjerner i 2009