Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/08/16

Find din indre svensker frem: Masser af krebsegilder i København

  • Det dem her - og snaps - det handler om. Foto: Andreas Beck

    Det dem her - og snaps - det handler om.

    Foto: Andreas Beck
  • Foto: Andreas Beck Foto: Andreas Beck
  12  
Helan går og krebsen danser med snapsen.

Vi importerer jo alligevel alskens amerikanske mærkedage og traditioner disse år som Halloween og Valentines Day, og når det nu er så oppe i tiden at handle lokalt, hvorfor så egentlig ikke kopiere en svensk tradition - midsommer ligger lige til højrebenet, men der har vi jo vores Sankt Hans, så lad os tage noget, hvor man fråder skaldyr, skråler viser og skyller efter med snaps - krebsegilde.

Billedserie: Se billederne fra det store krebsegilde i Malmø

Det er kæmpestort i vores dejlige naboland, og sådan her så det f.eks. ud til Malmøfestival:

Foto: Andreas Beck

Nærværende skribent har én gang oplevet en ægte en af slagsen hinsidan - og her faldt det første snapse-provokerede knytnæveslag imellem to gæster allerede i andet vers af drikkevissen 'Helan går'.

Helt så galt behøver det selvfølgelig ikke gå, men der bliver som regel gået godt til alkoholen. Skulle du have fået blod på tanden (altså i overført betydning), så er der faktisk masser af danske muligheder for at gnaske krebs og snaps.

Se billederne: Malmöfestivalen skudt i gang med kæmpe krebsegilde

Hav2Go holder krebsegilde i Torvehallerne d. 25.-27. august 2016 i åbningstiden, hvor Sisse har friskfangede krebs og fem forskellige retter med krebsehaler klar, så man enten kan holde sit eget krebsegilde på bænkene udenfor, eller tage lækkerierne med hjem.

Tivoli havde engang tradition for netop at afholde store skalddyrsfestivaler, men det gik lidt i glemmebogen - indtil nu, hvor krebsegildet bliver genoplivet. Det sker på Fru Nimb lørdag d. 27. august, hvor man for 395 kr. får fade af kogte krebs, friskbagt brød, mayonnaise, citron og dressinger samt 3 cl. af snapse-meisteren, Rasmus Leck Fischers, Tivoliplukkede anisisop-snaps samt en Tivoli-øl. Man bestiller på nimb.dk

Christianshavn Færgecafé er også med på traditionen. Frem til d. 31. august kan man starte med sild, efterfulgt af 400 gram krebs med urtemayo, svensk løgtærte og dildkartofler - til 345 kr.

Man kan også indtage sin krebs/snaps på havet. Nemlig på restaurantbåden Viva lige ved Langebro. Her får man frem til d. 25. august for 325 kr. få friske danske krebs ad libitum, og kan så selv bestemme, hvor meget vådt, der skal tilkøbes. Billetter her.