Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 06/10/11

Find byens ægte mad-oaser

  • Fra Din Baghave i Tullinsgade Foto: Niels Ahlmann OlesenFra Din Baghave i Tullinsgade
Er der gået lidt for meget chokolade, cupcakes og café latte i byens nye madmekka Torvehallerne, så er her en guide til byens mere autentiske og inspirerende madoaser.

Med jord på kartoflerne, gode druedråber, polske pølser og mere obskure specialiteter.

Supermarco

Fiskerihavnsgade 3
2450 København SV

Italiensk lagerhal

Foto: Jørgen Jessen

Supermarcos 2.000 herligt uprætentiøse kvadratmeter ved siden af Fisketorvet er et absolut must for enhver med hang til støvlelandets enkle, vanedannende madfilosofi.

Det charmeforladte lagerhals-lokale er hele charmen i sig selv, de mange importerede sager bliver ikke pakket ind i forloren italiensk oppyntning - og så bugner vinhylderne og delikatessemontren af lækre sager.

Hvad: SuperMarco
Hvor: Fiskerihavnsgade 3, 2450 Kbh SV,

Læs mere: Supermarco.dk

Din Baghave i Tullinsgade

Tullinsgade 10
1618 København V

Jord under neglene

Din Baghaves Mette Helbæk. Foto: PR

En gårdbutik midt i København. Med sæsonens grøntsager, urter og forædlede produkter fra mindre bønder og frugtavlere uden mellemled og unødvendig emballage.

Din Baghave på Vesterbro er i år blevet nomineret til Verdens Bedste Dagligvarebutik af det globale livsstilsmagasin Monocle. Du kan se en liste over leverandørerne på dinbaghave.dk. Har også åbnet filial i Torvehallerne.

Hvad: Din Baghave
Hvor: Tullinsgade 10, 1618 Kbh V

Læs også: Din Baghave inviterer til grøntsagseventyr

Læs mere på dinbaghave.dk

Polonus Copenhagen

Åboulevarden 32
2200 København N

Den polske forbindelse

Polsk supermarked.  Foto: CLAUS BJØRN LARSEN

Polsk cuisine er måske ikke lige det mest oplagte at kaste sig over. Og i hvert fald ikke det mest hypede.

Men det er ikke kun herboende polakker og folk fra Østeuropa, der gennemsøger Polonus Copenhagens flere tusinde polske varer. Danskere går også efter polsk øl, kål, pølser, pålæg, fisk, slik og friskbagt brød – eller gode råd og råvarer til at kaste sig ud i en babka eller chlodnik.

Hvad: Polonus Copenhagen
Hvor: Åboulevarden 32, 2200 Kbh N

Løgismose Vin & Delikatesser

Nordre Toldbod 16
1259 København K

Gourmet-imperium

Jakob Grønlykke fra Løgismose Foto: Liselotte Sabroe

I Løgismoses butikslokaler, der ligger fornemt klemt inde mellem Den Lille Havfrue, dronningens to pavillion-ventesale og Mærsks blåtonede hovedkvarter, kan man hurtigt knalde arven af på det enorme udvalg af vin, mad og delikatesser fra de mange knopskydninger på det familieejede gourmetimperium.

Senest har Løgismose også åbnet lille filial i Torvehallerne.

Hvad: Løgismose Vin & Delikatesser
Hvor: Nordre Toldbod 16, 1259 Kbh K

Læs mere: Loegismose.dk

Thailandsk Supermarked

Istedgade 134
1650 København V

Thai tjuhej

Indkøbsinterview med Naser Khader. Naser Khader køber ind i Thai supermarkedet på Istedgade i København - og B.T. er med! Naser sludrer lidt med indehaverne af det thailandske supermarked! Foto: Lea Meilandt Mathiesen

Det thailandske supermarked på hjørnet af Istedgade og Valdemarsgade på Vesterbro har stort set alt, man behøver for et genskabe minderne fra backpackerturen til Thailand i 90’erne.

Krydderier, pastaer, urter, grøntsager, frugt, fisk. Frossent og friskt. Og til mere fornuftige priser end byens andre thaibutikker. Et stamsted for thai-fans.

Hvad: Thai Supermarked
Hvor: Istedgade 134, 1650 Kbh V

Letz Shop

Sankt Jakobs Gade 4
2100 København Ø

Franske fristelser

Foto: Else Bjørn

Letz Shop er den franske kok Daniel Letz’ vin- og delikatessebutik på Østerbro.

Den tidligere mangeårige køkkenchef på Kong Hans’ Kælder lokker blandt andet med oste, andebryst, friskt bagværk, specialiteter fra Alsace – og ikke mindst den særlige Letz Impérial laks med karry og enebær.

Hvad: Letz Shop
Hvor: Sankt Jakobs Gade 4, 2100 Kbh Ø,

Læs mere: letzonline.dk

Den Kinesiske Købmand

Nørre Voldgade 54
1358 København K

På opdagelse i Fjernøsten

Foto: Bax Lindhardt

Den Kinesiske Købmand er efterhånden en eksotisk institution i København med sit enorme udvalg af asiatiske madvarer.

Indehaverparret henter selv varerne direkte ind fra blandt andet Kina, Korea og Japan, og det er langtfra nudler og ris det hele. Underlige svampe, mærkelige stykker kød og andre fristelser for modige munde. Købmanden har også masser af asiatisk køkkengrej. Har åbnet i et lille hjørne i Torvehallerne.

Hvad: Den Kinesiske Købmand
Hvor: Nørre Voldgade 54, København K

Læs mere: Denkinesiskekoebmand.dk

Copenhagen Kosher & Deli

Lyngbyvej 87
2100 København Ø

Jødisk mad

Dette er fra en kosher deli i New York, men på Lyngbyvej kan du også købe de jødiske kosher-specialiteter. Foto: MARIO TAMA

En hel butik med mad, der lever op til de jødiske kosher-regler. Copenhagen Kosher & Deli ligger stort set dør om dør med Polar Bodega, lige der hvor Lyngbymotorvejen åbner op mod nord.

Butikken har et pænt udvalg af kosher-varer, særligt i den søde afdeling.

Hvad: Copenhagen Kosher og Deli
Hvor: Lyngbyvejen 87

Læs mere: Copenhagenkosher

 

Det mener brugerne..

Ro på

Der er lækkert inde i torvehallerne her er alt hvad man skal bruge til en fin middag eller blot en daglig "slåen til søren" og ingen tvinger nogen til og købe er glad for torvehallerne MEN nu kommer det alle i søde mennesker der har små børn lad nu de skide barnevogne og andre rumkøretøjer stå uden for eller blive hjemme - det kan ikke passe man skal påkøres op til flere gange af disse rædselsfulde køretøjerpå en almindelig lørdag - så vi respektere hinanden men tænk jer lidt om

 

ligegyldigt

det er da ligegyldigt om der er positive eller negative udmeldinger om torvehallerne i de trykte medier.man kan jo ikke brugde det til noget.smag og behag kan ikke diskuteres,ingen har samme mening om tingene.dem der kommer i torvehallerne er der i de fleste tilfælde af ren nysgerrighed,og ikke fordet at man er kommet der pga at handle en specifik madvare,og priserne afholder også mange at handle der,og allerede her har vi negative reaktioner,aaaaaaalt for dyrt,siger man.dem der kommer der for det kulinariske har jo en helt anden indfaldsvinkel og den negative kritik holdes jo nok i ave.jeg personlig hæfter mig aldrig ved kritikerne,eller selve kritikken,men danner min mening ved selvsyn
god weekend

 

Vrangbillede af torvehallerne

Helt ærligt - drop den negative og ensidige fremstilling af torvehallerne.

Torvehallerne rummer masser af gode og interessante elementer fra dansk og udenlandsk madkultur, og udbudet er helt anderledes mangfoldigt og spændende, end man skulle tro, når man læser artikler i pressen - inkl. AOK.

Helt latterlig bliver fremstillingen af modsætningsforholdet mellem torvehallerne og 'ægte københavnske madoaser' i ovenstående artikel, når flere af de omtalte steder - fx grønthandleren 'Din baghave' - er repræsenteret i torvehallerne, Er 'Din baghave' i torvehallerne så mindre autentisk og interessant end butikken i Tullinsgade?

Selv er jeg yderst begejstret for udbudet af fiskehandlere, slagtere og ostehandlere. De varierer både i udbud og prisniveau. Og her er massser af markedsstemning. Det har københavnerne, der strømmer til torvehallerne, fundet ud af. Der er selvfølgelig plads til forbedringer - torvehallerne er lige åbnet - men meget er allerede godt!

Niels S

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media