Frokost
Middag
Japansk
Sushi
Trendy

Fifty Fifty ligger ved Det Ny Teater i passagen mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade.
Inspirationen er hentet fra rejser til Japan, men især den hotte sushirestaurant Morimoto, som ligger på 10th Avenue i New York, er forbillede for Fifty Fity. Ambitionen er et højt serviceniveau i stedet for den cafe-model mange af byens sushibarer har valgt.
Bag Fifty Fifty står Marlene Barardino, der før har arbejdet på Sticks'n'Sushi.
Maden er sushi og sticks i den kreative, californiske tradition. Se menukortet på Fifty Fiftys eget website.
Nigiristykkerne vil ofte været lavet med en slags topping - altså noget, som man kommer ovenpå - i form af f.eks. ingefær, wasibicreme eller hvidløg, som både fryder øjet og ganen. Sashimien er køkkenchefens hjertebarn, og den serveres ofte med forskellige saucer over. Alle ruller vender inside-out. Alt hvad, hvad der kan grilles, får en tur over hvidglødende kul.
Jeg har gennem flere år kommet på FIFTY FIFTY med jævne mellemrum. Årsagen er, at jeg bor tæt på og har haft gode oplevelser der.
Desværre er kvaliteten dalet de senere år, og min seneste oplevelse gør, at jeg nok ikke kommer der mere.
For kort tid siden var jeg med min kæreste på Fifty Fifty, hvor vi bl.a. bestilte en menu ved navn supreme til 495 kr. Det er en menu med både makiruller, nigiri og handrolls. Vi kender menuen, men mens vi spiste, undrede det os, at der ikke var mere sushi og kunne konstatere, at der ikke var kommet nigiri ind på bordet.
Vi spurgte tjeneren, om vi havde fået hele menuen.
"Nåh, nej," sagde tjeneren og undskyldte, hun havde glemt at fortælle, Malene ikke var på arbejde. Så de kunne ikke servere nigiri. Men vi ville få noget andet i stedet for.
Kort efter kom hun igen med en tallerken med 18 stykker hosomaki. Det er en slags minimakiruller, der mest består af ris, men typisk har en tynd stribe laks indeni.
"Det må vist række," sagde hun, idet tallerknen kom på bordet.
Vi spiste af hosomakierne og konstaterede, at der er meget stor forskel på nigiri og hosomaki. I stedet for at få 10 nigiri med fem forskellige typer fisk fik vi nu 18 intetsigende hosomakier. Derfor spugte vi tjeneren, om det kunne være til samme pris, når menuen på den måde var ændret.
Ja, prisen var den samme, sagde tjeneren.
Jeg kiggede i menukortet, der fortalte, at prisen for 10 stykker nigiri var 210 kr., men 18 stykker hosomaki kostede 126 kr.
Vi fik altså ikke blot noget andet, end det vi havde bestilt, det havde også en lavere værdi.
Jeg gjorde tjeneren opmærksom på prisforskellen i menukortet, men hun afviste blankt og forklarede, at det, vi fik, kostede det samme i indkøbspris for restauranten som nigiri. Og det var det, de tog udgangspunkt i.
Hun opsummerede sine forklaringer ved at sige:
"Jeg vil gerne beklage, vi ikke gjorde jer opmærksom på, at vi ikke kan lave nigiri i aften. Vi har ikke holdt noget tilbage for jer. Jeg har ikke mulighed for at give jer det billigere. Men jeg vil gerne give jer en kop kaffe som kompensation."
Jeg forstod ikke det med, at de ikke havde holdt noget tilbage for os. Men vi ville ikke diskutere yderligere, så vi betalte og gik.
Ikke blot synes jeg, det er indbydende lokaler, men selve madoplevelsen var en af de bedste jeg har haft længe; såden en, som man går og kommer i tanke om flere dage efter. Meget sød og informerende service uden at være påtrængende. Maden var både et syns- og en sanselig oplevelse, med overraskelser og mæthed til følge. Fuld karakter. Og prisen: 6 retter for under 200 kr.? Det kan ikke gøres meget bedre og der kommer jeg bestem igen!
Elendig service og dyr Sushi.
jeg har efterhaanden vaeret flere gange paa fifty fifty, og synes altid at gastronomi-niveauet er hoejt! stemningen er god og lidt hule-agtig og menukortet er stort og varieret. priserne kunne vaere lavere, men jeg stoetter med glaede restauranter, som leverer et flot hoejt og konsekvent niveau. glaeder mig allerede til maki mondays!
Kæresten og jeg var inde forleden i anledning af Copenhagen Restaurant Week - et tiltag, man normalt ville forvente en restaurant ville benytte til at vise deres bedste sider for at kapre nye kunder.
Fifty Fifty, derimod, brugte tilsyneladende anledningen til at score lidt ekstra penge.
Konceptet var to retter til 150 spir. Men hvor andre restauranter (f.eks. Storm, som vi var på dagen efter - glimrende i øvrigt) tilbyder én en god deal ved at servere en fuld menu, overraskede 50/50 ved at skrive på kortet nede i restauranten - ikke på nettet vel at mærke - at der var tale om forretsstørrelser, og derfor ville de gerne have en til at købe ekstra sushi el.lign. til.
Okay - ikke så fair i udgangspunktet, men hvis nu kvaliteten var derefter kan den slags jo tilgives.
Vi bestilte hhv. hvidfisk og kammusling (bemærk entalsformen) til første forret, misomarineret laksebid til anden forret. Eftersom vi taler om en hotshot-sushirestaurant, må man jo formode, at der er styr på tilberedning af fisk.
Kammuslingen var vandet og helt uden smag - kun eddikemarinaden (med foie gras) smagte igennem. Bare ikke særligt godt. Hvidfisken var i for sig udmærket - lille, men ok. Det bedste smagsindtryk var dog fra de ristede sesam, der var kastet i salaten. Et par gode mundfulde.
Derefter kom laksen på bordet, men desværre stegt halvt ihjel. Tør, og gevaldigt fisket i smagen - à la den knap så fede dunst, man møder på havnen. Ikke en delikat, fersk fiskeoplevelse, men snarere tante olga har tøet middagen op og glemt den i ovnen.
Servicen var langsom, og leveret af forvirrede og langsomme teenagere uden begreb om kundehåndtering. Læg dertil den berygtede "tryk her på Ja, hvis du vil give mig drikkepenge"-dankortseance, som naturligvis måtte give et tryk på Nej, hvilket så blev modkvitteret med meget dårlig attitude fra tjenerens side. Ikke et "tak for i aften" el.lign. minimumshøflighed. Snarere et "så må I gerne skride".
Det virker utroligt, at 50/50 har opnået så godt et renommé med så dårlig betjening og totalt manglende forståelse for tilberedning af fisk.
Kan klart anbefale folk at tage ind og spise på fifty fifty. Vi fik forskellige sushi stykker og deres roberta selection (tror jeg de kaldte den) Det hele var virkelig virkelig lækkert. Samtidig var betjeningen helt i top.
Det er en forholdsvis dyr oplevelse, hvis man ligesom os spise meget sushi, men helt klart noget man burde unde sig selv.
Vi havde en rigtig hyggelig aften på Fifty. Hyggelig sted, stemningen god og ikke mindst - rigtig god og lækker mad! Det er helt klart et sted jeg vil komme igen. Priserne er fair og man ved, at man får god kvalitet.
Fifty er så absolut byens bedste restaurant, og igen i går blev jeg forkælet helt ind i sjælen. Maden er ren kunst - både for øjet og for ganen. Serveringen er sød og frisk, og køkkenet emmer af madglæde. Maden er så delikat og indbydende at se på, at man næsten ikke tror, smagen kan overgå synet. MEN for fanden, hvor er det bare ren nydelse at spise Fiftys mad :-) Vi sluttede af med et festfyrværkeri af en desserttallerken - tænk at der var plads.
Vi var to, der bestilte begge en Omakase (5 retter), da jeg have fået det før til et 10 tal ville jeg give min veninde samme gode oplevelse. Men aftenens oplevelse var bare ikke i orden vi fik en dårlig oplevelse, speciel omkring servicen.
Vores miso suppe var mere kold en lunken og fik af vide at sådan skulle den være af sur tjener. 3 ret var kylling lår, og et stykke stegt mave, der mest af alt var fedt og utrolig mærkeligt at servere når man spidser med pinde ?!
Tjeneren var så uopmærksom at hun rydde vores bord ved 3 ret, og hørte om vi skulle have dessert. Hvor efter vi måtte fortælle hende at der lige var 2 retter endnu. Generelt var hun meget kort for hovedet.
Vi fik fornemmelsen af at være til besvær end at være gæster.
En rigtigt øv oplevelse.
Jeg elsker det her sted. Står højest på min ønskeseddel hver gang vi skal ud. Vælger altid menuen sammensat af kokken. Spændende og anderledes hver gang - til tider retter jeg aldrig selv ville have bestilt. Men det har altid været så godt, at vi har lyst til at slikke tallerkenen efterfølgende :) Små delikate retter - 5 af dem. MIn kæreste troede ikke at han ville blive mæt - men det gjorde han!
God atmosfære og søde tjenere. Her kommer jeg altid tilbage.
Besøgte stedet for første gang i denne uge og det bliver helt sikkert ikke den sidste. Jeg er selv ikke udpræget vild med Sushi og blandingen af retter med og uden fisk viste sig at være rigtig god.
Dårlig betjening oplevede vi ikke noget af omend det tog lidt tid før vi fik tjenerens opmærksomhed og fik lov at betale.
Endnu engang villie jeg prøve et nyt/andet sushisted end Sticks, da jeg efterhånden har alle Sticks´ retter på rygraden/tungen. Jeg må give de andre læsere ret i, at betjeneingen ikke er for god - det gør ikke oplevelsen bedre, at en kokkene flere gange stod og irrettesatte tjenerne. ikke super for stemningen. Deres Spicy blæksprutte var rigtig god. Lakseshasimien var skåret sjusket hvilket betød at der var noget af det mørke fedt/tran på stykkerne. Det skal der ikke være på shasimi. Ellers var laksen af fin kvalitet - og bedre end den laksetatar jeg fik senere!? Her smagte laksen noget mere "fisket". De øvrige retter vi fik var ok, men ikke noget ud over det sædvanlige - regningen var mere end rimelig. Men jeg må atter engang er kende, at Sticks´samlebånds-sushi er det bedste jeg indtil videre har prøvet. Her ved man hvad man får - selvom det bliver kedeligt i længden. Det virker herudover som om at en del af "anmeldelserne" er skrvet af "venner" af Fifty Fifty - men det er vidst ikke ualmindeligt på denne (AOK) side.
Kære Camilla. Omakase betyder "at betro sig til", og den man betror sig til er køkkenchefen. Hun laver en 5 retters menu med både starters, sushi, robata og dessert. Det er oftest retter, der ikke findes på menukortet, eller variationer af allerede eksisterende kreationer, og det er en fantastisk måde at få smagt lidt af alt hvad Fifty kan byde på!
Er der nogen af jer, som kan fortælle mig hvad omakases 5 retter består af? Hilsen Camilla
Helt klart får de min stemme for byens bedste sushi!, men et minus er deres betjening, tjenerne er ikke altid opmærksomme på kunderne og heller ikke for hurtig på aftrækkeren...
Efter flere anbefalinger inviterede jeg internationale forretningsforbindelser på Fifty Fifty mandag den 22. marts, og derfor super ærgerligt at vi havde en dårlig oplevelse omkring servicen - der var kun en tjener. Maden var dog rigtig god så intet at klage over her. Ventede 20 min på at få lov at bestille, ventede yderligere en time før vi fik vores mad. 5 min over ni, mens vi stadig sad med mad i munden henvendte tjeneren sig for første gang uopfordret, men ikke for at høre om vi manglede noget, men om der var mere vi ville have fra køkkenet, dessert evt, for køkkenet var ved at lukke. Der var ikke på noget tidspunkt tjeneren var opmærksom på os og det gjorde at vi ikke bestilte yderligere drikkevarer end det vin og vand vi fik fra starten. Jeg forstår godt at der kan være omstændigheder der gør, at man er underbemandet, men så fortæl det. Hvis vi fra starten var informeret om at hun var alene og at der derfor kunne være ventetid, havde forståelsen nok været større, men når man føler sig overset af en stresset tjener der ikke engang forstår vigtigheden i at yde en god service, gør det helhedsindtrykket dårligt. Desværre kommer vi ikke igen, ej heller anbefalet stedet til andre.
Det er newyorkersmart, det er velsmagende, betjeningen er vaks - Efter min mening en af de bedste sushi restauranter i byen
Man kan sidde i baren og se dem lave maden som er rigtig god.
det er rart sted, sad i deres bar og fik nogle gode ruller md spicy dip, fair priser
fantastisk sushi....imponerende kvalitet og hurtig betjening...sushi var super og til fornuftige priser...jeg kommer bestemt igen og kan kun anbefale dette sted...
Lækker mad. Og vi fik den bedste creme brulee lavet på grøn the. Must try.
Min veninde og jeg fik en lækker og flot middag. Betjeningen var fin. Det eneste minus var at det var mange mennesker og akustikken var helt utrolig dårlig – så man ikke kunne føre en almindelig samtale.
Med kviteringen fulgte en lille note om, at vi kunne stemme på fifty fifty som byens bedste sushi -
Efter aftenens oplevelse må vi desværre melde, at vores stemme får I ikke -
En ting stedet ikke helt har forstået er nemlig, at det at lave go´ sushi ikke er nok, helhedsoplevelsen skal følge med. Med andre ord - maden var helt iorden (dog ikke super kreativt og innovativt) men serveringen og ventetiden trak så meget ned, at fifty fifty ikke bliver et sted, hvor vi vil vælge at lægge vores vej og pengepung forbi igen.
I stedet for at ansætte studerende, som ikke har overblik og nogen form for erfaring i servicebranchen - ansæt tjenere istedet. Økonomisk kan det kun betale sig - I får glade gæster (også på en travl aften) og I vil kunne ansætte halvt så mange, da uddannede tjenere som udgangspunkt har bedre overblik og dermed ikke bruger halvdelen af arbejdstiden på at stresse og løbe rundt om sig selv.
Jeg er så begejstret for det sted, nød maden til fulde og var vild med at det var lige så godt og på enkelte punkter bedre end de øvrige steder af samme slags. Prisen var rimelig og betjeningen ind i mellem lidt langsom men rigtig god.
Good sushis, but not the best. You d rather pay a little extra and go to another sushi restaurant.
absolut i toppen af sushi restauranter i København.
Jeg er virkelig imponeret! Fik Omakase, det var EKSTREMT lækkert, og der var massere af mad. Betjeningen var dejlig opmærksom, og maden blev serveret uden nogen ventetid.
Virkelig et stærkt alternativ til byens andre sushi steder. Desuden en meget mere intim stemning end eks. Sticks 'n sushi.
Meget hyggelig restaurant, men ventetiden på samlet næsten 2 timer var med til at ødelægge meget af middagen - de fleste af de andre borde ventede mindst lige så længe. Maden er virkelig god, men ødelæg ikke en aften med uacceptabel ventetid ved at gå herind.
Skuffende sted, der i alt for høj grad prøver at leve på hypen omkring at spise sushi. Veltilberedt og pænt præsenteret, men kedeligt intetsigende mad, der virker som taget fra sushiens standardmenu. Ingen smagsoplevelser som man efterfølgende husker, blot en gennemsnitsoplevelse som bestemt ikke berettiger til en menupris på 385 kr, set i forhold til hvor langt dette beløb rækker andre steder. En dygtig og skarp kvindelig tjener opvejede dog en del i oplevelsen.
Over 2 besøg har jeg oplevet virkelig elendig service, ekstreme ventetider, ringe koordination af serveringerne og en teenager-lignende ligegyldighed fra personalet jeg aldrig har set magen til.
Maden har været meget lækker og det er derfor sindssygt ærgeligt, at jeg ikke gider at komme igen grundet service.
Dyrt og dårligt. Jeg kan kun på det kraftigste fraråde denne restaurant! Amatøragtig betjening, slatten, kedelig og absolut ikke veltilberedt mad, der på ingen måde levede op til de selvrosende ord i menukortet og prisniveauet. Vi ventede over en time, og retterne kom ikke ind samtidigt. De rosende anmeldelser her må være skrevet af de samme, som har forfattet menukortet. Bemærk fx den engelske forretningsmand, som ikke kender sit eget modersmåls grammatik!
Søndag den 23/9 var vi 8 venner der spiste på stedet. Jeg havde været der før, ligeledes havde et par andre fra selskabet. Vi havde alle haft nogle gode oplevelser på Fifty Fifty men det var desværre ikke tilfældet denne aften.
Vi ventede 1 1/2 time på maden som lagt fra var skøn. Og blev betjent meget ligegyldigt og uoplagt!
Ja, så blev de fortjent nomineret i Byens Bedste sushirestaurant- og det kan jeg sgu godt forstå for det er et fantastisk sted med super mad og personlig betjening. I har min stemme
Vi måtte skiftes til at spise, da maden ikke kom samtidigt, og endda med ventetider på op til en time mellem retterne.
Smagen var middelmådig, og matcher ikke prisen eller de selvrosende og selvfede ord i menukortet, som fx: "Designer-vand", "Trendy", "flaske med lækkert design", "det hotteste i London og New York"
Har netop besøgt restauranten - og det bliver absolut ikke sidste gang. Betjeningen var i top og maden en stor nydelse.
Har nu været på Fifty Fifty 2 gange inden for et par måneder og jeg kommer igen! Er ny-begynder i sushi-verdenen men fik gode anbefalinger og det var lækkert! Devils Eye er et hit. Sød og opmærksom betjening - lækkert med de varme vaskeklude :-)
Efter anbefaling af god sushi prøvede jeg stedet, men det var en dårlig oplevelse, da betjenen var dårlig. Jeg ville gerne have hjælp til at læse menukortet, men det fik jeg ikke, vi ventede lang tid på at få vores mad og så fik vi ikke maden samtidig.
Vi var 6 personer og kun 4 fik maden samtidig, lidt tid efter kom den enes mad og så gik der ellers lang tid igen, så lang tid at den ene nåede at spise al sin mad inden den sidste havde fået sin mad og så kom en andens sideorder og endelig kom den sidstes mad. Der var gået noget galt i køkkenet og så bør stedet lige give lidt ris eller noget for at udbedre synes jeg.
Derfor vil jeg ikke komme der igen, pga den dårlige betjening for sushien var ok.
Fantastisk sushi!! Jeg har været på Fifty omkring 6 gange, og hver gang har været fantastisk. Flot og frisk mad, sød betjening og dejlig jazz musik i højtalerne. Tak, for en ny fed restaurant i KBH
Super mad, Vi har været der nogle gange efterhånden. I fredags prøvede vi Omakase Sashimi menuen til 350DKK -Det var meget lækkert og meget flot anrettet. og priserne er meget rimelige også! En virkelig god aften!
Må sige at min kæreste og jeg hentede sushi fra restauranten, og var meget tilfredse. Jeg syntes at kvaliteten var helt i top og råvarene virkeligt virkede friske. Selv betjeningen var i top. Jeg skal gerne indrømme at min viden indenfor "kald-det-et-eller-andet- men-det-er-frisk-fisk-med-ris-i-ruller"-tjuhejet ikke er den store. Jeg har endnu ikke haft overskuddet til at sætte mig ind i hele makirulle universet. Men jeg har spist på en del forskelige sushi-restauranter, både her og udenlands. Og må dog sige at det vi fik var ret godt
Fantastisk sushi restaurant med super beliggenhed. Maden er top klasse og betjeningen var rigtig god. De havde dog lidt travlt, men vi manglede aldrig noget, så alt i alt en perfekt sushi date på vesterbro
Den ene gang jeg har været der var ikke den helt store succes. Maden var ok til prisen, men heller ikke mere. Desuden var de sure beats fra højtalerne ikke lige frem med til at gøre oplevelsen bedre.
Hvis jeg skulle komme tilbage er det pga. af deres Lamme-sticks - de var helt i orden.
Har nu været der to gange, hver gang vidt forskellige oplevelser.
Første gang var betjeningen så amatøragtig at den ellers gode mad stod i skyggen.
Anden gang var maden helt i top, og betjeningen ditto. Dog kan man håbe de vil dæmpe den hidsige clubbing-muzak, der højlydt strømmer ud af designerhøjtalerne.
Er dog frisk på at tage en tredje tørn :)