Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/07/10

Fem steder med brunch i nord

  • Foto: Sigrid Nygaard (Genrefoto) Foto: Sigrid Nygaard (Genrefoto)
Træt af byens mylder? Lyst til brunch med skønhed inkluderet i prisen? Tjek fem forslag til nordlig nydelse fra morgenstunden.

Restaurant Jacobsen

Strandvejen 449
2930 Klampenborg

Restaurant Jacobsen

Foto: Dennis Pihl Christiansen
Kun én gang om ugen, søndag, kan man nyde brunchen på Jacobsen. Den er baseret på det nye sort i gastronomiens verden: danske og nordiske råvarer. Er den hø-røgede laks med dildemulsion,ymeren m. ymerdrys og müsli, vaflerne, rørægget, osten, knækbrødet og den sønderjyske kålpølse ikke nok – kan man skylle efter med den herlige udsigt ud over Øresund.

Eller nyde den stilrene indretning, som arkitekt Arne Jacobsen skabte i 1930erne) samtidig med Bellevue Teatret og beboelsen Strandparken ved siden af. Hvis man gør en udflugt ud af det, ligger en tur i Dyrehaven eller en dukkert på Bellevue lige til højrebenet.

Hvad: Jacobsen
Hvor: Strandvejen 449
Hvor meget: 175 kr. (inkl. kaffe og te)
Hvornår: Kun søndage 10.30-14.00
Læs mere på Restaurant Jacobsens hjemmeside

Brasserie Nokken

Rungsted Havn 44
2960 Rungsted Kyst

Nokken

Foto: Ikke oplyst
Som med Havreholm Slot er idyllen, i Nokkens tilfælde udsigten over Øresund, med til at, give brunch-prisen et nøk opad. På det legendariske spisested er kaffe og te inkluderet i prisen. Juice koster 20 kr. ekstra.

Men så får man også alle de kendte slagnumre i sin brunch: laks, pandekager, røræg og bacon, yoghurt og hjemmelavet marmelade. Spiser man sin brunch sent på dagen er leverpostejen, patéen, rejerne og silden kærkomne. Indholdet kan variere.

Hvad: Nokken
Hvor: Rungsted Havn 44, Rungsted Kyst
Hvor meget: 200 kr.
Hvornår: kl. 11-16 Læs mere om Nokken på deres hjemmeside

Havreholm Slot

Klosterrisvej 4
3100 Hornbæk

Havreholm Slot

Foto: PR
Havreholm Slot ligger lige om hjørnet. Næsten. 35 minutter fra København. Fem minutters kørsel fra Hornbæk strand. Brunchen bør indtages med udsigt til den idylliske dam i haven. For 220 kr. serveres en massiv brunch-buffet med kaffe, te eller kakao. Man får de obligatoriske pandekager med ahornsirup, og så er det ellers bare om at tage for sig af retterne: wienerbrødsstænger, fransk bondebrød, hjemmebagt rugbrød ”efter gammel opskrift” som det hedder og hjemmebagte crossanter. Ovenpå kan man smøre Havreholms eget smør.

Der er økologisk bacon og ditto røræg, røget laks med køkkenchefens egen urtecreme, tunsalat også lavet af slottets kok, rejesalat, ostebræt, frugtsalat. Smothies, mini yoghurt, diverse marmelader samt kaffe fra Colombia og Perchs højlandsthe. Friskpresset orange-, tranebær- eller æblejuice.

Hvad:
Havreholm Slot
Hvor: Klosterrisvej 4, Havreholm, Hornbæk
Hvor meget: 220 kr. (8. august jazzbrunch for 340 kr.)
Hvornår: Hver søndag kl. 11-13.30
Læs mere på Havreholm Slots hjemmeside

Bernstorff Slot

Jægersborg Alle 93
2820 Gentofte

Bernstorff Slot

Foto: Torben Christensen
Den 1. august starter man op igen efter sommeren med at servere brunch i gårdhaven ved Kavalergården ved slottet. Hvis vejret er til det, indtages buffeten i gårdhaven ellers i slotsrestauranten på slottet.

Med omgivelser fra 1765 er turen til denne Gentoftes største matrikel en lille oplevelse i sig selv. Den righoldige brunchbuffet, som man skal huske at bestille bord til, indeholder alle de traditionelle klassikere med en dejlig overraskelse: Kongens øllebrød. Kaffe, te og juice er inkluderet.

Hvad: Bernstorff Slot
Hvor: Jægersborg Allé 93
Hvor meget: 195 kr. (bord skal bestilles senest fredag inden kl. 16.00)
Hvornår: kl. 9.30-11 og 12-14
Læs mere om Bernstorff Slot på deres hjemmeside

Skotterup Spiseri

Strandvejen 232
3070 Snekkersten

Skotterup Spiseri

Foto: Else Bjørn
Ejerne af de italienske vinbarer Il Senso og Magstræde 16 har overtaget Skotterup Kro, som er kendt fra tv-programmet Kniven på Struben. Et af de mest italienske steder nær Holger Danske under Kronborg et pizza-kast fra Snekkersten. Brunchen er, som alt andet på Skotterup Spiseri & enotek i taliensk til fingerspidserne.

For sine 145 kr. får man italiensk charcuteri, og oste, en variation af carpaccio, frisk frugt, italiensk brød, kartoffelæggekage, hjemmerørte yoghurter, lune småretter, frugt-/bærkompot, satal, ristet pancetta og juice.

Hvad: Skotterup Spiseri og enotek
Hvor: Strandvejen 232 C.
Hvor meget: 145 kr. Børn under 12 år 85 kr.
Hvornår: Søndage kl. 11-15.
Læs mere om Skotterup Spiseri her
 

De 5 billige brunch

Foto: Ikke oplyst
Du behøver ikke betale 150-250 kroner for at spise brunch. AOK viser smutvejen til en billig brunch i byen. Få guiden her

 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media