I min verden er B&W – opkaldt efter ejerne Blom og Willumsen – ikke en rigtig gastro pub. Stedet har ingen værtshuskultur, ikke engang et fadølsanlæg, og den opsatte bar forekommer at være lidt af et alibi. Der er altså i realiteten tale om endnu et uformelt spisested i mellemklassen, bare med en ny og anden etiket end "Bistro", som har været den foretrukne de sidste par år.. Pub eller ej, så skal det ikke skygge for det faktum, at B&W serverer enkel, særdeles velsmagende mad.

I første omgang lagde jeg vejen forbi for at teste husets burger, som jeg må tilstå, at jeg ikke erindrer at have smagt bedre, inklusive diverse wagyu-("kobe")-burgere ude omkring i verden: Først og fremmest var kødet karakterfuldt, velsmagende og saftigt og stegt medium rare som ønsket med comté ost, god – formegentlig tørsaltet og håndskåret - bacon. Og ved siden af fremragende hjemmelavede relishes af henholdsvis syltet agurk og rødløg samt grove, friterede kartoffelskaller og en grov mayo, som var så lækker, at jeg var nødt til at bestille en ekstra portion. I og for sig ikke den store kunst, men forbandet effektivt. Og egentlig utroligt, at ikke flere tager sig sammen til at lave en ordentlig burger.

Et par dage efter vendte vi tilbage for at gå i dybden med kortet, hvor hovedretspriserne ligger mellem 155 og 245 kr.: Vores forretter var alle klassiske og rustikke: De dampede blåmuslinger var perfekt eksekveret, store fine og saftige, serveret i en støbejerns gryde med en cremet velsmagende bouillon.

En gang krabbesalat var lagt på en skive baguette, hvilket gav en enkelt, rustik udtryk. Kødet var rørt med mayonnaise, agurk, og kartofler og pyntet med ærteskud. Friskt, lækkert og lige ud af landevejen, men også meget velfungerende. Tuntataren rørt med avocado – en af dagens specials - var ligeledes serveret på en skive brød og smagte blødt og trygt.

Kortets "Bistrup-salat" – en blanding af salat, sennep, estragon, ventreche-bacon og pocheret æg – fik vi ikke smagt, men det gjorde til gengæld ophavsmanden, Berlingske Tidendes forhenværende chefredaktør Erik Bistrup, som sad ved bordet ved siden af. Og min gamle boss, som har været stamkunde på Blom og Willumsens restauranter (Olsen, Konrad etc. ) gennem en årrække, kunne garantere for opskriftens ægthed, og at der var tale om et autentisk udtryk.

Her til et glas hvid bourgogne St. Aubin (80,-), 2007 så vidt jeg husker, fra Boisset, kraftfuld og ganske udmærket.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Så kom der kød på bordet: En god høj bøf af mørt velsmagende kød stegt medium rare som ønsket, belagt med skiver af marv og serveret på et spækkebræt med grønt (estragon?)smør. Ved siden af to skåle med henholdsvis grov kartoffelpuré og en mini omgang "Bistrup".

Jeg havde valgt en anden af dagens specials, Shepherds Pie, den gamle engelske pub-klassiker, hvor tern af lammekød i brun sauce gratineres under et låg af kartoffelmos. I dag ses det ikke sjældent, at kokken hopper over hvor gærdet er lavest og bruger hakket oksekød – men har var der tale om reelle kødstykker, så vidt jeg husker både lam og kalv med god smagsintensitet i en meget tæt sauce. Shepherds pie er ikke nogen let ret, og det var den bestemt heller ikke her, faktisk var jeg nok i virkeligheden mere i humør til noget lettere, men det kan jo ikke klandre for ellers pletfri pie for.

WebTv:  Søren Frank på B&W Gastro Pub

Tjeneren var - selv om hun på afstand godt kunne se lidt "Amalie-agtig" (fra Paradise Hotel) ud, som min søn udtrykte - særdeles ferm aftenen igennem. Da jeg var lidt vægelsindet angående valg af rødvin lod hun mig smage både en merlot fra Brass Tacks, Monterey og cabernet fra Obsidian Rigde i Red Hills-distriktet – kortet er dominereret af Californien og Bourgogne, så vidt jeg umiddelbart kan udelukkende flasker Copenhagen Wine, som d’herrer B&W er involveret i. Valget faldt på et glas af sidstnævnte, en varmblodet sag som på opfordring blev kølet godt ned – pluspoint i min bog !

Af desserterne var det igen det eneste engelske indslag, en bread pudding med abrikos og chokolade, som var den mindst gode – tæt og koncentreret, som den var, forekom den en anelse tungere end den klassiske breadpudding ifølge min bog. Faktisk foretrak jeg vores anden dessert en gang forbilledlig enkel og stram serveret bananasplit: Moden banan, gode hjemmerørt vanilleis og god bitter chokoladesauce – sådan !

Aftnen var forbi, og vi kunne konkludere, at god mad ikke nødvendigvis er et spørgsmål om innovation og elaborering: B&Ws tryghedsskabende comfort food rammer lige i feel good-punktet. Man kan mene, hvad man vil, om indretningen og konceptet – mig siger det ikke så meget – men maden og betjeningen derimod er i top indenfor klassen.

Det spiste vi:
Dampede blåmuslinger 75,-
Tuntatar med avocado 85,-
Krabbesalat 115,-
Burger 165,-
Steak 245,-
Breadpudding 65,-
Banana Split 75,-

WebTv:  Søren Frank på B&W Gastro Pub