Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 10/07/15

Far's Dreng

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Hyggelig lokal-café i to etager er yderst velopdragen og føles som at spise derhjemme.

I Ny Adelgade bor en yders velopdragen café - en rigtig fars dreng. Pæn og velfriseret, men også fuld af spilopper. Far's Dreng boltrer sig over to etager i smukke gamle lokaler med mørke synlige bjælker i de ellers meget lyse og hvide lokaler med masser af klinker. Her er pænt, men hyggeligt.

I kælderen er der pudsede mursten, Eames stole og efeu i lamperne. Udenfor er der runde borde med små blomsterkrukker på.

Foto: PR

Far's Dreng er selvfølgelig en rigtig fortagsom dreng, så de serverer både morgenmad, frokost og aftensmad. Om morgenen står den på croissanter, skyr, ristet rugbrød eller det større Fars Morgenbræt til 85 kr. Til frokost drejer de menuen over i det franske med diverse Croque'er og baguette (begge ca. 75 kr.) og til aften kan man sidde og snacke med masser af skåret kød og dertilhørende sprødt tilbehør. Man kan også gå den danske retning med både avocadomad eller kartoffelmad.

Foto: PR

Der er også tre forskellige Mini Gourmet Pizza til 145 kr. eller en enkelt til 55 kr. Til at skylle efter med er her de obligatoriske kaffe-varianter (til relative gode priser i forhold til beliggenheden i Indre By), juice fra Frankly, en håndfuld cocktails samt et lille udvalg vin.

Alt bliver serveret i trendy glaskrukker, på spækbrætter og på blåt mormorstel - perfekt til at knipse op på de sociale medier. Stemningen er afslappet og til tider livlig og et rigtig godt sted at smutte ind forbi, hvis man alligevel lige er i området omkring Kongens Nytorv og mangler lidt blære-effekt på sin Instagramprofil.

Far's Dreng åbnede i juni 2015

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.