Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 24/02/16

Fantastisk: Tre Michelin-stjerner til Geranium

  • Geranium har fået tre stjerner. Foto: Nikolai Linares

    Geranium har fået tre stjerner.

    Foto: Nikolai Linares

De prestigefyldte Michelin-stjerner er netop blevet uddelt ved et stort pressemøde på Hotel d'Angleterre i København. Den største overraskelse var, at Geranium med kokken Rasmus Kofoed i spidsen fik tre stjerner.

Det er første gang i historien, at en dansk restaurant er blevet tildelt 3 stjerner.

»Det er helt skørt og historisk. Jeg skal fejre det med svampe og caviar. Nu skal vi hjem og skåle med alle på restauranten,« siger Rasmus Kofoed til aok.dk.

»Det er meget surrealistisk. Det er som at bestige Mount Everest. Himmelbjerget er en stjerne, siger Søren Ledet,« der er sommelier på Geranium.

Rasmus Kofoed vandt i 2011 guld ved de uofficielle verdensmesterskaber i kokkekunst ved Bocuse d'Or i Frankrig.

Andre danske restauranter, der er nye på listen er Henne Kirkeby Kro, Kadeau Bornholm, Frederiksminde, og Kong Hans Kælder.

Se hele listen: Her er Michelin-stjernerne 2016

Se billederne: Her er alle årets Michelin-restauranter

Se også: Her er årets Bib Gourmand 2016