For folk, som har fulgt dansk gastronomi gennem en årrække, burde navnet Lieffroy ingenlunde være ukendt. Jean Louis Lieffroy var i næsten 40 år daglig leder og køkkenchef på Falsled Kro, Danmarks i perioder bedste – og dyreste – restaurant. Jean Louis blev pensioneret fra Falsled for et par år siden, men er alligevel med på sidelinjen på Restaurant Lieffroy, som hans søn Patrick, der ud over Falsled også har arbejdet på franske trestjernede som f.eks. Troisgros, åbnede sidste år ved Nyborg Strand.

Restaurering af Hesselhuset, som det gamle brune traktørsted hed tidligere, krævede efter sigende en mere almindelig portion knofedt. Ej forgæves, for resultatet er indbydende: Man sidder unægtelig godt i den lyse spisesal med udsigt til oplyste træer og plænen, der går ned til vandet (Storebælt med samt bro). Næsten som et mini-Falsed, selv stemningen i lokalet bestemt er anderledes uhøjtidelig. 

Læs også: De 5 nye du skal spise på i efteråret

De fornuftige priser tiltrækker tydeligvis et relativt bredt publikum inklusive lidt større selskaber med børn, som i en spisesal med ikke alt for god akustik resulterede i et betragteligt lydniveau den lørdag aften vi var forbi. Køkkenstilen er langt an på, at man kan spise sig mæt i dagens menu, tre retter til 380 kr. (vin 300 kr.), men der er også altid et tilvalgsretter, hvis man vil opgradere sig selv til gourmetklassen. Menuen skulle vise sig rigeligt udgøre et måltid, men det kunne vi jo ikke vide på forhånd, hvor trangen til at se køkkenet efter i sømmene bød os også at vælge et par tilvalgsretter.

Vi startede med et glas glimrende roséchampagne fra Charpentier (115 kr.) og fik snart en appetizer bestående af en stor kammusling, fint tilberedt så den var godt varm, men stadig saftig indeni. Kammuslingen var garneret med perlebyg, tang, salturt, en skummende flødelegeret muslingesauce, samt ovenpå det hele et par rødbedeblade. En meget mættende appetizer.

Så kom første tilvalgsret (95 kr.). Vi fik hver to store flotte, perfekt tilberedte jomfruhummere garneret på let eksotisk, men dog nænsom vis med mangopuré, soja- og lime tilsmagt sauce, papirtynde bændler af sprød bladselleri, mizuna salat og grønne edamame bønner. En ret i meget fin balance mellem salt og sødt, helt rigtigt ledsaget af et glas riesling fra Mosel med lidt restsødme en 2010 kabinett Trittenheimer Apotheke fra Ansgar Clüsserath.

Så fulgte menuens forret i en størrelse som for mig fint kunne have det ud for hovedret: Et stort højt stykke torsk, igen perfekt tilberedt, således at fisken på en gang var rigtig varm og stadig faldt i saftige flager.

Fisken lå på et leje af stegte bløde løg og dækket af et lag af kartoffelsifon og karse. Ved siden af hytteost, sprød rugbrødscrouton, rødbeder og tallerkensmækker blomst. Dyb tryghedsskabende velsmag – comfort food som amerikanerne kalder det – igen klogt parret med et rigtig godt glas vin, denne gang fra Bourgogne, 2009 St Aubin fra den unge komet Pierre Yves Colin Moreau.

Læs også: Restaurantredaktøren anbefaler

Selv om jeg dybest set mener at have fået mere end nok foie gras til et helt liv, så følte jeg ikke at der var nogen vej uden om Lieffroys gamle signatur fra Falsled, hvor den stegte fedlever parres med majs, vilde ris og hindbærsauce (95 kr.).

Vi delte en servering og jeg lod mig overvælde af nostalgi ved mindet om denne ret, som jeg formentlig smagte første gang for 20 år siden. Stegt foie gras har det godt med ung fisk pinot noir, og det var hvad vi havde i glasset 09 Clos Henri fra Marlborough, New Zealand – på forlangende behageligt kølet ned.

Hovedretten fulgte samme mønster med en virkelig flot råvare som hovedelement, et smukt højt og dejligt blodigt gråandebryst. Her med en meget sammensæt garniture: En paneret, friteret kugle med indhold af konfiteret lår og kartoffel samt forskellige svampe, kål, jordskokkecreme, syltede græskar og syltede rødløg.

Lidt »flæsk« af æble og oven på brøndkarse. Selv om det hele sådan set smagte godt, så havde jeg her foretrukket at Patrick i højere grad havde gjort sig sit budskab klart og skåret udtrykket mere skarpt til, som det var tilfældet med de fine forretter.

Men det er bestemt ikke første gang, at man ser en god kok en dobbelt helgardering af frygt for ikke at gøre gæsterne tilfredse. I glasset endnu et godt match, sødmefuld spansk tyresaft fra Bodegas Maurodos i Toro.

Ost var der ikke plads til, så vi gik lige til desserten, endnu et overflødighedshorn: Syltede vilde brombær, brombærsorbet, små kys, blåbær, nødder, vanillecreme, hybenblade og skovsyre. Dejlig coteaux du layon i glasset og en lige en kop kaffe med en byge af petit fours til at runde af på (55 kr.).

Vi må konstatere at selv om priserne er mere halveret, lever den gamle Lieffroyske ånd videre bedste i velgående. Nyeste mode er det ikke, men til gengæld skorter det ikke på generøs velsmag og flotte råvarer.

Vi befinder os et sted mellem fire og fem stjerner, og vælger at runde op eftersom marginalerne i form af beliggenhed, vinservering og ikke mindst pris/kvalitets-niveau er på Lieffroy’ernes side.

Hvad: Restaurant Lieffroy
Hvor: Skræddergyden 34, Nyborg tlf. 65 31 24 48
Hvor meget: Priser fra 3 retter 380 kr., vinmenu 300 kr.

Læs også anmeldelsen: Foryngelseskur i Falsled