Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 06/02/12

Falernum

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
  • Kenn Husted, ejer af Bibendum, Panzón, Atamé, Zum Biergarten og delvis ejer af Props Coffee Shop Foto: Simon Knudsen, ScanpixKenn Husted, ejer af Bibendum, Panzón, Atamé, Zum Biergarten og delvis ejer af Props Coffee Shop Foto: Simon Knudsen, Scanpix
  12  
Café-entreprenør Kenn Husteds bar på Værnedamsvej er både morgenbar, frokostbar og vinbar.

Kenn Husted, som er manden, der opfandt de studenter-bohemeagtige vinværtshuse Bibendum og Panzón i henholdsvis Nansensgade og Rosenvængets Allé, står også bag Falernum på Værnedamsvej overfor Café Viggo på kanten af Vesterbro og Indre Frederiksberg.

Vinbaren er ikke bare vinbar, men også morgenkaffebar og frokostbar med frisk brød og morgenmad på langbordene fra klokken otte, og salat, sandwich og andre sprøde sager til frokost.

Om aftenen er Falernum vinbar, som vi kender konceptet fra Bibendum og Panzon med tapas og mange vine på glas af egen import fra små, ukendte producenter.

Ligesom Panzón og Bibendum er hjertet i Falernum den store bar, hvor man både kan hænge ud og spise og falde i snak. Et par langborde, som er en anden Husted-favorit, og en væg af en vinreol, er her også blevet plads til. Stilen: sådan lidt shabby chic-skramlet, som loppefundsjægeren Husted godt kan lide den.

Falernum åbnede i marts 2008. På adressen lå før Café Zuguro.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Hvor var det

Hvor var det

 

Hyggelig Lørdag Aften

Lørdag d. 5 Marts havde jeg og mine 2 brødre reserveret et bord på Falernum (erfaring har fortalt man bliver nød til at reservere i weekenderne)

som ofte i weekenderne var tjenerne stressede men glade.(så man skal lige have lidt tålmodighed) Grunden til vi kommer der er Falernum er et fantastisk hyggeligt sted at falde i snak med andre mennesker.

De havde fået ny tapas siden jeg var der sidst og den var kanon god... meget frisk og forårs agtig specielt en del af retten med makrel og kaviar.

Jeg har aldrig oplevet der går mere end 20 minutter fra du har bestilt maden til den kommer, og det er ret unikt da du mange steder kan på en travl lørdag sidde 30-40 minutter.

Heller ikke denne gang var vi skuffet.. Fantastisk mad der tydeligvis er lavet fra bunden, og glade bartendere der viste overskud trods mange mennesker.

Det eneste minus var der var så mange mennesker man knap kunne gå ud på toilettet

 

Susanne og Lars's kommentarer på tapasen

Hej Susanne og Lars,
jeg er virkelig ked af at i begge har haft en dårlig oplevelse af vores tapas. der har været nogle rokeringer i køkkenet, men det burde ikke været gået ud over kvaliteten. hvis i har lyst til at prøve en anden dag, så mail mig, så sørger jeg for at maden er på min regning, mailen er kenn@propsholding.dk
beklager endnu en gang

 

Flot indpakning men substansen mangler.

Ejeren Kenn Husted, burde tage en tur på Falernum incognito, det kan simpelthen ikke passe at man ikke kan gøre det bedre. Dårligt udført tapas samt lune retter til mine gæster og jeg var sgu lidt flov over at ha revet dem med på en ellers hyggeligt bar der har et udmærket vinkort.

 

Fabriks-tapas

Jeg nyder Falernums hyggelige stemning i gode lokaler og deres gode vinkort. Men er svært skuffet over deres smagløse og dårligt tilberedte tapas, der, udover dagens ret, er det eneste på menúen. Søster-caféen Bibendum har i mange år holdt niveau med lækre tapas og god service. Falernum kan ikke håndtere populariteten og forsøger at følge med efterspøgslen ved at på fabriks-manér at hurtig-opvarme sejt kød og smagløse klumper af rejer i mikroen. Og tage over 100 kr for det. Servicen er heller ikke for god. Gå på Bibendum eller begræns dig til vinen og forvent ikke noget af servicen.

 

anbefales!

Vi var 2 studerende på Falernum en sen aften i august og vi har bestemt intet at klage over.
Vi fik tapas, ristede/saltede mandler, rosé og chardonnay og det var både lækkert og til at betale. Der er hyggeligt og det er helt sikkert et sted vi anbefaler. Vi kommer helt sikkert til at bruge flere timer der.

 

Super sted!

Prøv det, nyd det! Afslappet og god stemning!

 

Chilieater

Chilieater bliv dog hjemme i dit smarte hjem fyldt med de smarte mennesker og sluk for radioen så der er stille, det lyder som om det er det du kan lide. Så er der også en plads mere til os andre der nyder at sidde i et rum fyldt med atmosfære og hyggelig betjening. Til alle os normale uden forstand på mad er Falernum er fantastisk sted, kan klart anbefale det.

 

kommentar til Chilieater

Det må være hårdt at være for cool til et så hyggeligt sted på Vesterbro.
Tænk at gå ud og så ikke kunne tale med nogle fordi man simpelthen er for storby kreativ og smart til de fleste. Synes ærlig talt det er lidt synd du har den indgangs vinkel. Der var proppet... hmm.. tyder det på Falernum har fat i den lange ende.. Larmende... hmm.. tyder det på at der er mange mennesker.. ??
Det er helt fair at man ikke bryder sig om et sted, men ligefrem at smide en kommentar på de gæster, som vælger at besøge stedet, det finder jeg ganske upassende. Hold det dog for dig selv, tag din frakke på og gå et andet sted hen...

 

go kvalitet til rimelig pris

Jeg har spist to gange på falernum og begge gange har maden været helt fænomenal og prisen har været utrolig fair ifht kvaliteten!!!

Første gang, for ca. et halvt år siden fik jeg en isdesert og anden gang, idag fik jeg en morgentapas til 98,-. Begge har været bedste brunch og desert jeg har spist i kbh. Til tapassen var bl.a. fransk ost, fantastisk humus, en lækker pandekage (ikke de sædvanelig tykke pandekager, man ofte får). Betjeningen var utrolig venlig. Maden kan varmt anbefales.

Jeg har dog ikke prøvet deres vin, så det kan jeg ikke sige noget om.

 

Proppet og larmende

Efter en skuffende middag hos Viggo hoppede jeg over gaden til Falernum. Tja, hvad kan man sige: proppet og larmende, middelmådige tjenere, billig vin på flaske, men for dyr i glas, maden er ganske godt for wanna-bees uden forstand på god mad. Virker mest som om cafeen er domineret af dem som aldrig blev kerne medlemmer af den kreative klasse. Lidt hej, jeg er sej med min Mac computer (selvom jeg bare er bankmand-typer). Ikke her du møder interessante mennersker, men storby-weber-grill-typer. Tja, måske endda pinligt at blive set der?

 

langt igen

Langsommelig og uprofessionel betjening. Betjeningen kendte ikke vinene, tog 10 min om at hælde et enkelt glas, og kunne ikke finde ud af at servere vinen TIL maden (kun FØR og EFTER maden). Maden var dog ganske OK, men vi tog derhen pga. vin-oplevelsen og den var altså ikke meget værd.

 

Dejligt ;o)

Skønt pusterum midt på en travl lørdag. Skøn mad. Varme, smil og plads til os med børn, mangler en skifteplads, men man er vel krea - så det gik! Det, at der er plads til specielle ønsker, en hurtig ekstra stærk latte og at maden smager gør, at vi bestemt kommer igen og igen! Var forleden heldig, at nå en aften uden unger med veninderne, der smagte det hele bare af endnu mere ;o) DEJLIGT!

E

 

Falernum og opstart af Kenn Husted

Hej venner,

tak til alle jer der har kigget forbi Falernum, de sidste 26 dage.
vi er blevet overrumplet af mange, mange gæster, og har desværre ikke haft mulighed for at lære folket godt op endnu. hvilket jeg beklager meget.
Fra på Fredag af, er der igen tapas på menuen,
og forhåbentlig er vi blevet 26 dage klogere på stedet. Til Joanna, jeg er ked af den behandling du har fået, og giver gerne et glas vin, hvis du lyster at komme forbi en dag.

Jeg syntes selv at stedet er blevet godt, og værnedamsvej er jo en fantastisk gade at være i.
så kig forbi, og kom endelig med konstruktiv kritik.

vi ses Kenn Husted

 

Falernum og opstart af Kenn Husted

Hej venner,

tak til alle jer der har kigget forbi Falernum, de sidste 26 dage.
vi er blevet overrumplet af mange, mange gæster, og har desværre ikke haft mulighed for at lære folket godt op endnu. hvilket jeg beklager meget.
Fra på Fredag af, er der igen tapas på menuen,
og forhåbentlig er vi blevet 26 dage klogere på stedet. Til Joanna, jeg er ked af den behandling du har fået, og giver gerne et glas vin, hvis du lyster at komme forbi en dag.

Jeg syntes selv at stedet er blevet godt, og værnedamsvej er jo en fantastisk gade at være i.
så kig forbi, og kom endelig med konstruktiv kritik.

vi ses Kenn Husted

 

Bondefangeri

Mon ikke Bibendum folkene efterhånden er blevet lidt for smarte og selvfede? Jeg ringede sidste tirsdag for at bestille bord til lørdag,men fik at vide, at man ikke tog imod bordbestillinger til om lørdagen, men bare skulle dukke op, og hvis vi kom tidligt, var der størst chance. Jeg kom kl 19 og så at alle bordene var reserveret! Jeg spurgte om jeg kunne få et bord, og svaret var "det kommer an på hvornår du går" - og da jeg fortalte at jeg havde prøvet at bestille bord fik jeg at vide, at det nok var fordi alle borde allerede var reserveret da jeg ringede. Vi satte os lidt modstræbende ved langbordet, og gav os til at kigge på vinkortet. Efter ti minutter kom en tjener slaskende og spurgte om vi var klar over, at man ikke kunne få det der stod på menuen (altså tapas). I stedet kunne man få kogt torsk eler svinefilet. Vi valgte så i stedet at gå på Il Senso, hvor betjeningen var supersød og opmærksom og der var lækre tapas. Godt nok er Falernum et nyt sted, men det her var fandeme sjusket og decideret bondefangeri.

 

øv

Jeg er enig med forrige kommentar - men egentlig ikke overrasket; efter at have været svoren fan af Bibendum/Panzon i mange år er jeg ved de seneste besøg blevet slemt skuffet, både mht. betjening og kvalitet af mad - vinen fejler stadig ikke noget, men den suveræne betjening er vist blevet glemt... eller hvad?
Falernum får en stjerne på grund af beliggenhed (nu skal man ikke længere helt til Østerbro eller Nørrebro, hvilket er dejligt)... det ville være fantastisk hvis man også havde lyst til at komme igen. Og, forrige kommentar: torsk og svinekotelet??? Vi kommer for at drikke rødvin, venner!!

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media