Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 11/11/17

Få det som blommen i et æg: Ny restaurant har kylling og æg på menuen

  • Foto: PR Foto: PR
Hvad kom først - hønen eller ægget. Hos Yolk på Frederiksberg kom de samtidig - og de smager godt.

Yolk betyder æggeblomme på engelsk.

Så hvad er mere nærliggende, end at Yolk på Gammel Kongevej 86A serverer retter, der allesammen har hønen og ægget i en eller anden form inde over?

Yolk er ejet af Mads Rye Magnusson og hans partner Camilla. De to har også Restaurant Mes på Jarmers Plads, men de understreger, at ud over ejerforholdet, så er der ingen sammenlap over de to steder.

Se billederne: Sådan så Carlsberg ud i gamle dage

»Vi synes selv, at der er rigeligt af sunde, farverige 'bowls' i det københavnske morgenmadslandskab, men vi mangler noget mere jordbundet, ærligt og konkret. Æg er, og har altid været, en vigtig grundsten i det klassiske morgenmadsprogram, men det eksisterende udvalg er blevet uinspirerende og ensformigt. Yolk er det morgenmads- frokost- og middagstilbud, som vi selv har eftersøgt i lang tid.«

Foto: PR

Yolk har åbent hele dagen og starter til morgenmad med hovedpersonen selv: ægget, der kan fås i alskens udgave, både helt klassisk blødkogt eller over i mere tekniske retter som en såkaldt 'Poke-The-Yolk' brioche med røræg, bacon og koriander.

Poke-bowlen har ramt København, men hos Yolk har de lavet en udgave, der hedder Yoke-Bowl, som kunne være med kylling og porcheret æg.

Læs også: Se billederne: Sådan så Langelinie ud i gamle dage

Aftenmenuen byder for størstedelen på forskellige retter med kylling samt et omfattende Chardonnay- og Riesling-udvalg til at skylle hønen ned med. Prismæssigt er det sjældent, at Yolk kommer meget over 120 kr. for en ret, så de fleste burde kunne være med.

Her er f.eks. Chicken Piri-piri med ris eller måske en kyllinge-dumplings eller vagtelæg.

Hvad: Yolk
Hvor: Gammel Kongevej 86A, Frederiksberg
Hvornår: Åbner lørdag 11. november