Frokost
Middag
Gourmet
Italiensk
Klassikere
Romantisk

Men prisen er også derefter på byens dyreste, italienske luksusrestaurant, der for længe siden satte en helt ny standard for italienske restauranter i Danmark og stadig er førende med sin enkle behandling af formidable råvarer.
Det bedste er ikke godt nok for Era Ora, så man importerer selv fisk, grøntsager, olie, eddike, kaffe og vin fra Italien. Varerne behandles med italiensk enkelhed, men ikke strengt efter traditionen. Blandt de mange appetitvækkere, der udgør første akt af et måltid på Era Ora, kan der således være uortodokse sammensætninger i stil med havtaske med lime, forårsløg og timian. Der er fuldt fokus på miniforretterne, for de kommer ind til bordet i en rolig strøm - tre ad gangen på smalle tallerkner.
Foruden råvarekvaliteten og frække indslag som f.eks. pasta med salvie, citron og stjerneanis er køkkenet på denne italienske luksusrestaurant karakteriseret ved præcision i omgangen med olie, eddike, citron eller lime og salt.
Der er kun een menu på Era Ora, og den består af den nævnte optakt, to pastaretter, kød til hovedretter, ost og to desserter. Det er muligt at springe pastaen eller både pastaen og osten over, men retterne er ekstremt små, og de fleste kan få plads til det hele.
I den temperaturstyrede kælder (hvor der af og til holdes vinsmagninger) ligger en stor samling af italienske vine. Mange af dem er vellagrede eksemplarer af berømte vine, mens andre er interessante flasker, der ikke ses ret mange andre steder i Danmark. Fælles for dem er den høje pris.
Ligesom en del af råvarerne er sølvbestikket og porcelænet importeret fra Italien. Krystalglassene står selvsagt på tykke hvide duge, og de selvbevidste tjenere har god plads af bevæge sig på mellem bordene.
I sommeren 2001 flyttede Era Ora til de nuværende lokaler ved Christianshavns Kanal (til venstre lige før broen når man kommer inde fra byen). Indretningen i det højloftede lokale med glasfacaden ud mod gården og lounge- & cigarbaren ud mod kanalen er i international stil med marmor og mørkt træ i gulvet og varme terracotta- og mokka-farver på væggene.
Månen er det gennemgående indretnings-tema og kan genfindes både i marmorgulvet, over baren ud til det halvåbne køkken og i loftets fuldmåne i bladguld. I den oprindelige restaurant på Torvegade ligger nu den billigere, mere afslappede restaurant L'Altro.
Navnet Era Ora betyder 'det var på tide' og henviser til, at restauranten åbnede efter mange genvordigheder i 1982. Fem år senere begyndte ejerne Elvio Milleri og Alessandro Jacoponi gradvist at hæve niveauet til det nuværende.
Elegant. Smukt. Perfekt.
Intet mindre...
... og den har bestemt ikke blod på tanden efterfølgende. En helti igennem fantastisk aften med serveringer over 4 timer - og der var ikke en finger at sætte på hverken betjening, maden eller vinmenuen! Det er dyrt på Era Ora, men du får bestemt også noget for pengene.
Var på Era Ora en lørdag aften, og det er der kun en ting at sige til Bellisimo, Jeg fik en følelse af at træde ind i en anden verden, ikke pga. indretningen den er normal men så alligevel ikke (dejligt med højt til loftet og igen forstyrrende baggrunds musik), serveringen syntes jeg er i den allerbedste kategori, alt bliver forklaret til mindste detalje og alt kommer fra spændene egne i Italien.
Måden vi fik så mange forskellige smags oplevelser og de 2-3 timer vi var der, og så vin af forskellige slags (fra Italien) der passet perfekt til de forskellige retter, det gør bare oplevelsen komplet.
Jeg takker for en super oplevelse IGEN
Era Ora er lidt dyr i forhold til hvad man får, til gengæld må man sige at servicen er helt i orden. Kan huske sidst jeg spiste der med en veninde, der kom en tjener med en lille bitte skammel som han satte ved siden af min venindes stol og satte hendes lille taske på den, som hun ellers havde hængt på ryglænet på hendes stol.
Jeg må indrømme at det er længe siden at jeg er blevet så "stimuleret" i alle mine sanser, som jeg gjorde i lørdags, hvor man familie og jeg besøgte Era Ora. Vi fik en 14 retters menu, som var helt eventyrlig og fyldt med indtryk og oplevelser for alle sanserne. Det smagte fantastisk og var anrettet så flot - som små kunstværker. Maden var en helt unik oplevelse og noget jeg personligt havde set meget frem i mod.. Vi fik en vinmenu med vine af meget høj kvalitet og som passede perfekt til retterne - og så er det ikke noget du lige kan få hos den lokale vinhandel. Vinkælderen blev også studeret nøje af selskabet og den opmærksomme tjener, fortalte og viste frem. Vi blev forkælede på alle måder og gik derfra med en følese af at det ikke på nogle måde kunne have været en bedre aften og det var lige hvad vi havde ønsket os og mere til.
Vores 14 årige datter er en sand mad-elsker. Som 6 årig erklærede hun, at hun langt foretrak friskkogte krabbeklør for hummer og languster. Madinteressen er stadigt stor, så for at forkæle hende ekstra, inviterede vi hende på Era Ora en lørdag aften.
Stemningen er altid i top på dette fine madsted. Overraskende mange børnefamilier havde fundet vej til restauranten, hvilket kun gjorde aftenen endnu bedre. Et klart bevis på at Michelinstjernen ikke behøver at betyde ophøjet, snobbet og reserveret betjening, men at man sagtens kan kombinere det ultra forfinede med det afslappede.
Maden var udsøgt delikat, og vinene sublime. Betjeningen var en klasse for sig, og vores datter fik lige præcis den grad af opmærksomhed som en 14-årig kan ønske sig.
Tusind tak til Era Ora for en uforglemmelig aften, - vi kommer snart igen!
Vores 14 årige datter er en sand mad-elsker. Som 6 årig erklærede hun, at hun langt foretrak friskkogte krabbeklør for hummer og languster. Madinteressen er stadigt stor, så for at forkæle hende ekstra, inviterede vi hende på Era Ora lørdag aften.
Stemningen er altid i top på dette fine madsted. Overraskende mange børnefamilier havde fundet vej til restauranten, hvilket kun gjorde aftenen endnu bedre. Et klart bevis på at Michelinstjernen ikke behøver at betyde ophøjet, snobbet og reserveret betjening, men at man sagtens kan kombinere det ultra forfinede med det afslappede.
Maden var udsøgt delikat, og vinene sublime. Betjeningen var en klasse for sig, og vores datter fik lige præcis den grad af opmærksomhed som en 14-årig kan ønske sig.
Tusind tak til Era Ora for en uforglemmelig aften, - vi kommer snart igen!
Vi havde kokken Alessandro fra Era Ora hjemme. Han kom med al mad, vin og vand. Nemmere kunne det ikke blive for os, der lagde hus til. Det var en dejlig, mindeværdig oplevelse i hjemlige omgivelser. Maden sublim. Vinen hertil fik det hele til at gå op i højere enhed. Kan kun anbefales. I det store hele er det ikke dyrere end tage en tur på f. eks. Wallmans... og langt hyggeligere.
Vore børn var hjemme og fin også en menu hver. De har fået en oplevelse for livet. De slikkede tallerkenerne...
Vi var 2 personer, og vi var begge enige. Betjeningen er meget professionel, dog en smule overfladisk. Vi havde valgt den store menu inkl vinmenu. Vinene til maden var supergode, men maden skuffende. Der var et par af retterne. der var spændende, men langt de fleste var kedelige og manglede simpelthen smag
Efter at have nydt middag på vidunderlig middag igennem over 25 år, fik jeg min bedste oplevelse forleden - til frokost. Oplevelsen var simpelthen sublim ! Den bedste bøffelmozarella - med revet sort trøffel fra Norcia i Umbrien; trækulsgrillet kammusling med perfekt grønt til; skøn lille pastaret; "Capello del Prete" - Præstens hovede - rødvinsmarineret og langtidsbraisseret kalvebov; tre slags oste og en himmelsk dessert af iskold hvid chokolademousse. Alt på under to timer. PERFEKT ! Bedste frokost i byen !
Era Ora som fødselsdagsgave til 12årig... Tja min kæreste´s søn går meget op i mad, og havde brændende ønsket sig at prøvespise Era Ora.
Vi troppede op 2 voksne og 1 barn, og havde en fantastisk aften, maden var sublim til den afstemte vin menu - Asger på 12 valgte dog klogeligt vand, men nød maden og stemningen, i fulde drag. Betjeningen gjorde et ekstra nummer ud af den unge gæst, som strålede om kap med servicet.
Tak til team Era Ora
Større skuffelse skal man lede længe efter.
Maden var ikke sublim, ikke overraskende og ej heller mættende.
Efter 6 antipasti, som andre gode italienske uden problemer kunne nå dem til sokkeholderne med, modtages hovedretten.... hvilken vi sendte retur. Efterfulgt af 2 ligegyldige oste, for til sidst at sende os hjem på 2 desserter, som enhver Italiener kunne gøre med venstre hånd.
Vi ej budt velkommen, menuen bliver hurtigt gennemgået, uden øjenkontakt. Manglende vand i glasset, manglende følelse om at være i centrum, og manglende forståelse for, at jeg...kunden....skal føle mig i centrum.
Kedelig mad. Meget kedelig. Vi har frekventeret mange Michelin restauranter, og aldrig været skuffet, Dette var absolut en oplevelse vi gerne vil glemme....Manglende føling fra køkkenet og personalet. En absolut skamplet i Michelin guiden.
Efter besøget på Era Ora tidligere på oktober måned, så mener jeg det er rette tid med en anmeldelse af stedet. Nu er jeg i den heldige situation at det ikke var første gang, men bestemt heller ikke den sidste.
Hvis man er til italiensk überklasse, så er Era Ora stedet. Som den første restaurant uden for Italien blev de belønnet med en michelin stjerne for deres arbejde og kærlighed til mad og vin. Når maden bliver serveret er det på tallerkner der er importeret fra Italien, vinen kommer i special designet glas fra Spiegelau og man kan blive ved. Hvis man ikke bemærker dette, så kan Krak nummeret til Bøf Jensen!
Maden befinder sig i en overklasse man sjælent kommer op til, det er nok rettere kunst. Vi kom igennem 12-14 retter, som alle flirtede med sanserne. Maden bliver suppleret af vine, som en sommelie vil elske. Det er ikke for sjovt, at stedet har en "wine lovers menu".
Der er en service som er stedet værdigt. Tjenerne kommer ubemærket med maden og vinen kommer naturligt ind fra siden. Når man ser at Elvio, som den eneste i hvidskjorte, gå rundt og forkæle gæsterne, så kan man fornemme at der er tale om en mand med kærlighed i blodet. Den kærlighed er ført videre til resten af de ansatte på stedet, som alle er der for at skabe din perfekte aften.
Stedet har så mange elementer som "taler til din indre blærerøv" som er værd at opleve, eller med rette: elementer som skal oplevelsen inden du stiller træskoene. Hvis du der i mod er til den gamle suppe, steg og is, så skal man holde sig langt væk fra stedet. Stedet kan anbefales, men forkæl dig selv og tænk på pengene i anden række.
Uanset om der er tale om en businessmiddag eller en romantisk privat middag, er det vanskeligt at forestille sig et bedre sted end Era Ora.
Alle detaljer er veltilrettelagte og sublime.
De indledende antipasti giver overraskende og vidtfavnende smagsoplevelser, men overgåes alligevel af pastaretterne og hovedretten. Det er endvidere tydeligt, at der er kommet et betydeligt fokus på desserterne, der vil imponere de fleste.
Trods ovennævnte ros overgår vinen maden og - hvis man har interesse og smag for vin - overtager hurtigt fokus forstået positivt. Vinene er nøje afstemt til smagsindtrykkene fra de enkelte retter, og viser den ekstremt høje kvalitet, som italienske vinproducenter formår at levere, hvis man ved, hvor man skal lede.
Jeg kan kun anbefale restauranten, som vil give alle en enestående helhedsoplevelse.
For nogen tid siden var jeg en del af et selskab på 7, der spiste på Era Ora en fredag aften. Maden og vinen var lige så vidunderlig, som alle andre kommentarer fortæller, men snakkestøj-niveauet / akustikken var påtrængende, for nu at sige det diplomatisk. Jeg kunne kun snakke med min sidemand, og ingen i selskabet fik fat i alt hvad tjeneren fortalte om de 14 retter og de 7 vine det blev til i løbet af de 5 timer måltidet tog. Jeg har meddelt Era Ora mine observationer, og de skriver i en svar-mail bl.a.: "Man kan altid isolere mere, men vi
har valgt at finde et fornuftigt leje mellem isolation og dekoration, så
folks oplevelse hos os både bliver en fryd for øjet, munden og øret."
Mad og vin var til 6 stjerner - totaloplevelsen til 3.
Udemærket mad og vin, bortset fra at der i flere af retterne var hår i maden stammende fra enten kokken eller tjeneren - håret var meget mørkt og kort i modsætning til det blode langhårede selskab.
Flere Københavnske Michelin restauranter giver oplevelsen af at du får mere end bare maden/vinen for dine penge - at spise på deres restauranter er en fantastisk oplevelse, som et af kriterierne for bedømmelsen af Michelin stjerner gives på baggrund af. Besøget hos Era Ora var en skuffende oplevelse og ikke pengene værd. Viker som om de ikke længere forsøger at yde det ekstra, som netop er nødvendig i forbindelse med Michelin restauranter. Det er blevet rutine og ikke længerer et forsøg på at give kunderne en speciel oplevelse. Vil ikke vende tilbage til Era Ora, da der er flere bedre alternativer i København.
Vi var tre glade gourmeter, der i slutningen af vinteren 2010 besøgte Era Ora - med store forventninger. Jeg har selv spist der nogle gange før, mens restauranten var ny for de to andre. Trods finanskrise er prisen siden sidst steget med 200 kr. (for menu med "wine lovers" vin-menu), og samtidig er arrangementet reduceret med to antipasti, den ene hovedret og et glas vin, altså en væsentlig fordyrelse.
Maden var som altid super lækker. Man skal ikke forvente molekylær gastronomi, men derimod en stribe harmoniske kulinariske oplevelser. Vinene var fra store producenter i hovedsagligt ældre årgange og var en oplevelse, men det kan man også med rimelighed forvente, når prisen for 6 glas vin (aperitifen er en del af prisen for maden) er godt 1.800 kr. pr. person. Til gengæld var skuffelsen stor, dá vi nåede til osten; vi holder alle tre af en god ostetallerken, og Era Ora har tidligere været leveringsdygtig i en perfekt osteservering. Nu var der reduceret til en eneste lille bid ost, hvilket simpelthen ikke er godt nok.
Vi følte os rigtig godt tilpas i de smukke lokaler, tjenerne forstod at skabe en meget fin stemning, og vi nød vores aften i det italienske. Men med prisstigning, reduktion i antallet af retter samt den stort set ikke eksisterende ost, kan det ikke blive til topkarakter, men derimod til 5 små stjerner.
Lidt kommentarer til en middag på Era Ora i februar 2010. Maden får 8 ud af 10 point.. mange retter interessante, men der var et par stykker som smagte af meget lidt.. eller dvs. som for mig var lidt intetsigende. Dette synes jeg ikke må ske når kuver-prisen ligger mellem 1000 og 2000 kr. Dertil kommer at betjeningen næsten var karikeret eller overdrevent forklarende, hvis man kan sige det. Og sluttelig, så ventede vi 1 time og 15 min. på at få desserten. Alt ialt.. ikke en ok oplevelse prisen taget i betragtning. Jeg vil i hvert fald ikke besøge stedet igen. Dog skal nævnes, at vinen vi fik til maden, var utrolig god!
På torsdag d.29/10 kan Era Ora fejre sin 25 års fødselsdag, det er fantastisk men ikke utroligt.
At spise på Era Ora rummer mange oplevelser som bliver forenet til en skøn helhed.
Man mærker straks stemningen af fordybelse og passion når man træder ind i lokalerne.
Indretningen er blød og varm, jeg var specielt vild med guldet som går igen på væggen samt de smukke guld tallerkner.
Selv på toilettet er der tænkt over tingene.
Detaljerne er bestemt i orden.
Menuen bød på et væld af skønne smagsoplevelser og visuelle indtryk.
Vinen var selvfølgelig også helt i topklasse.
Så vil du forkæle dig selv og dine sanser er Era Ora bestemt et sted du ikke må gå glip af.
Til sidst må jeg lige kort nævne at Era Ora' s søster restaurant L'Alto bestemt også er et besøg værd.
Nu vil jeg så se frem til at besøge deres fiskerestaurant Acquamarina!
Mandag d. 12. oktober 2009 fik en gruppe venner og jeg serveret en bid af himlen, da vi besøgte Era Ora. Menuen havde alle detaljer gennemtænkt og bød på virkelig mange fantastiske smagsoplevelser. Vinene var meget velsmagende og passede perfekt til de retter de tilhørte. Også betjeningen var helt som den skulle være - afslappet, informativ og venlig. Dette var mit andet besøg på Era Ora og jeg er bestemt sikker på, at det ikke bliver det sidste.
I sidste uge spiste jeg og nogle gode venner en fantastisk frokost på Era Ora. Fordi vi havde noget særligt at fejre, tog vi den fulde menu, dvs. 6 små forskellige retter incl. vinmenu. Allerførst fik vi en lille appetizer, torskemousse på vandmelon, det var enkelt og delikat og dertil et glas herlig spumante. En rigtig god start. Så kom 2 antipasti, havtaske tatar med papirtynde skiver af tomat og toppet af økologisk agurk, der var skåret, så den lignede grøn spaghetti – uhm – og derefter fik vi kanin med fyld af salsiccia (italiensk pølse). Pastaretten var hjemmelavet (selvfølgelig) fusilli med perlehøneragout og rosmarin – det duftede og smagte fantastisk. Som hovedret fik vi kalvefilet med sølvbeder og små bagte løg. Så var der italienske oste og til dessert en lækker panna cotta med rabarber.
Vinmæssigt blev vi blandt andet budt på en fantastisk chardonnay fra Marche, en Rosso di Montalcino og en vin santo fra Toscana. Alle omkring bordet havde svært ved at tørre et saligt smil af munden. Alt blev serveret på smukke tallerkener og i smukke vinglas af en superkompetent tjener, der doserede og timede sin rolle perfekt. Det hele var en udsøgt fornøjelse, fantasifuldt og utroligt velsmagende. Frokost er absolut en god måde at spise gourmet mad på. Smagsløgene er stadig friske, menuen er til at betale – og så behøver man ikke at spise meget mere den dag.
Min mand og jeg ville prøve vores første Michelin-restaurant på vores 1 års bryllupsdag, så det gjorde vi.
Vi havde bestilt bord og glædede os meget til at prøve noget dejligt og udforskende mad.
Da vi ankom, blev vi venligt og proffesionelt modtaget ved navn. Dejligt, at de kunne huske og ikke mindst udtale vores navne (det er trods alt vietnamesisk). Vi ventede i deres hyggelige "venterum" mens vi fik et glas champagne. Atmosfæren var rolig og meget behageligt.
Vi valgte en 7-retters menu og fik 21 forskellige små retter. Maden var fin og nogle få var fantastiske, men alt i alt var det ikke maden eller vinmenuen, som gjorde det største indtryk, men mere hele besøget, steder som sådan. Regningen løb op til 3000 kr. og det havde vi forventet.
For de penge, havde jeg regnet med noget helt utroligt, fantastisk og sindssygt god mad, så vi blev lidt skuffede. Dog var det det hele værd, da det var en stor oplevelse og servicen var helt perfekt.
Vi betaler gerne så meget igen for så god en service og oplevelse. Dog skal andre restauranter også prøves af ;)
Det er sjældent min mådeholdende kæreste ønsker at spise ude, men det var hendes fødselsdag og syntes det var rart at komme lidt ud så hun ikke skulle stå i køkkenet :-)
Det var min første oplevelse på en michelin-restaurant og blev da også modtaget med navn og behandlet meget prominent og diskret.
Alt er sublimt, men se det i øjnene, det koster'
Gider ikke brokkke mig over prisen, som så mange andre her og heller ikke det at man langsomt bliver kastet rundt i ost, desserter, petit fours osv... og inden man ser sig om har man lavet en ganske pæn regning langt væk fra ens "beskedne" udgangspunkt...
Vi var 2 personer og nu er min SU for denne måned klattet væk, men det var helt sikkert oplevelsen værd' - synes dog det er et fedt sted for selvom det er dyrt er det langt fra snobbet og opreklameret og jeg vil da hellere bruge min SU på sådan en gourmet oplevelse end jeg vil bruge den på en flaske champagne i byen plus det løse'
Min kæreste var dybt taknemmelig og forbløfffet og gav mig efterfølgende de dybeste kys og hendes øjne strålede af kærlighed og så er alt jo som det skal være :-D
"når enden er god er alting godt"
PS: Ville have givet hende en flyrejse til min families sommerhus i Italien, men hendes arbejde forhindrede hende i at tage med, så dette var vel det nærmeste vi kunne komme på det italienske, hehe
Kan kun sige mange tak for endnu en dejlig aften på Era Ora - det holder hele vejen igennem. Udsøgt menu og fantastiske vine serveret af det charmerende personale. Vi kommer snart igen til flere oplevelser.
Der er ikke en finger at sætte på hverken mad eller vin, men man kan vist roligt sige, at vi på vort seneste besøg blev godt gammeldags bondefanget.
Vi bestilte den billigste vinmenu til vores mad. Da vi ikke holder så meget af rødvin, som vi gør af hvidvin, bad vi om at få erstattet rødvinene i vinmenuen med nogle egnede hvidvine, hvilket ifølge tjeneren ikke var noget problem.
Stor var vores overraskelse derfor, da vi modtog regningen på ca. 6.000 kr. mod forventet ca. 4.000 kr. for to personer. Konfronteret med vores undren forklarede tjeneren, at vi automatisk var røget op i luksusvinmenuen, fordi vi havde bedt om at få hvidvin hele vejen igennem. Da vi indvendte, at vi ikke var blevet indviet i den beslutning, da vi afgav vores bestilling, trak han blot på skulderen.
Betjeningen var ellers udmærket aftenen igennem, hvis man vel at mærke synes, det er ok, at tjeneren på italiensk råber til en kollega, hvilket sprog gæsterne skal tiltales på, når han står ved bordet.
Vi går tit ud og spiser på gode og dyre restauranter i København, så vi er helt med på, at prisniveauet er højt, men det holder slet ikke, når man lige hæver prisen på vinmenuen med et par tusinde kroner uden at orientere gæsterne herom.
Vi valgte at betale uden mere brok og besluttede os for ikke at komme tilbage.
Dertil er der simpelthen for mange fantastiske restauranter i København.
Denne Restaurant er blandt toppen i DK, med et utroligt lækkert sammensat måltid og vine der får en til at drømme om Italien. Ikke en finger at sætte på det.
Desværre blev vores oplevelse ikke fuldendt perfekt.
Der manglede lige det sidste ved dette besøg, måske fordi vi ikke havde Luksus vin menuen, vi er forholdsvis unge (midt 20`erne) eller vores placering i restauranten (det gamle lounge område, hvor man kunne ryge) var tjenerne ikke så opmærksome på os, som vi forventede og de burde. Når man snakker den "klasse" og det gør meget på helhedsintrykket efter min mening, at servicen er i toppen.
4½ stjerne, men kan ikke give det, så runder op!
I foråret 2009 forvandlede Era Ora en regnfuld tirsdag aften til en fantastisk gastronomisk oplevelse for min veninde og mig. På rejsen fra den lækreste torske mantecato til den mest velsmagende dessert jeg kan mindes, mærkede, smagte og så vi, hvordan der var blevet tænkt over og puslet om hver eneste detalje. Til de vidunderlige retter hørte lige så vidunderlige vine der alle blev godt præsenteret af de dygtige og smilende tjenere. Alt i alt en udsøgt kulinarisk aften, der kun kan anbefales andre at gøre efter.
Kære Era Ora.
Tusind tak for en uforglemmelig aften. Sjældent kar jeg haft så hyggelig en aften fyldt med så mange fantastiske smagsoplevelser.
I en lille hyggelig resturant i en af Københavns gamle kvarterer Christianshavn, ligger dette kreative univers, hvor man får en fantastisk italiensk gastronomisk oplevelse. Det var virkelig vidunderlig mad og skønne vine, smukt anrettet og virkelig søde og opmærksomme tjenere. I skal være rigtig stolte af jeres arbejde i restauranten, for der var ikke et øjeblik, hvor jeg ikke følte mig yderst godt taget af. EN STOR OPLEVELSE!!!!!!
Det er klart en restaurant man bør besøge MINDST en gang i sit liv.
Era-Ora levede igen op til sit ry: Efter 15 mindre retter og 7 forskellige vine havde mine atomer rekallibreret sig til Italien og mit DNA er nu identisk med en vinbonde fra Umbrien! Farvel Danmark og velkommen til The Good Life på Era Ora, stedet bibelen handler om...Tak til Elvio for altid at være på sporet af den tabte tid, og tak til råvarerne og druerne for at gøre min sjæl så godt, så godt, så godt...
Maden er suveræn! Wine Lovers menu!
Jeg kan ikke sige mere end der allerede er blevet sagt om Era Ora's fantastiske mad! Kun at den igen holdt niveauet her på bededags aften.
Men betjeningen fortjener et ord med! Den er i særklasse! Hyggelig, professionel og ukunstled på een gang. Man føler sig i yderst gode hænder!
Vinene er helt fantastiske, især dessertvinen gik rent hjem i vores forsamling!
Det er ikke gratis, men jeg vil mene at der i høj grad er value for money her!
Vi spiste fredag aften på Era Ora. Stedet, stemningen og betjeningen var HELT i top!
Vi bestilte den store menu og vinmenu. Det var en KÆMPE oplevelse. Sjældent har vi smagt noget så fantastisk. Måden maden var anrettet på, vinene og samspillet var intet andet end sublimt.
Bestemt et sted at anbefale, hvis man vil mere end "bare" spise sig mæt.
Oplevelse i særklasse.
Tak...
Min kæreste og jeg spiste Skærtorsdag på Era Ora. Jeg har selv været en del af det Københavnske Guide Rouge/gourmet-ræs, og havde derfor ikke kæmpe forventninger til denne Italienske 1-stjenede. -Jeg må sige at jeg i dén grad blev afvæbnet for mine stakkede forventninger.
Allerede ved ankomsten, blev vi flot modtaget. Tjeneren sagde selv vores navn, og kvikt blev vi ledt til vores bord. Stolen trukket ud for "prinsessen", et lynhurtigt glas Spumante af flot kvalitet ramte prompte vores bord. Serveret i lækkert krystal fra Spiegelau. Aftenen var i gang!
Tjeneren kom efter ca. 5 minutter til vores bord og fortalte om hvad vi kunne forvente de næste 2-3 timer. Meget indlevende og med ærlig passion. For at gøre en lang historie kort, vil jeg blot fremhæve hovedtrækkene for Era Ora.
Maden: Små smagsintense retter i "happer"-størrelse. Når man vil begive sig udi dette med små retter er det vigtigt at retterne er intense og fuldendte, så gæsten ikke bagefter "mangler" noget. Dette beviser Era Ora at de er mestre i! Der var ikke EN ret som var kedelig, dårligt tilberedt, eller manglede noget. Vi kom rundt om de klassiske italienske råvarer og retter, men ledsaget at små twists, som overraskede og provokerede. Det hele i ABSOLUT italiensk Alta Cucina!.
Der bliver ikke kun tænkt i smag, men ligeledes i konsistenser, teksturer og farver. Alle sanser bliver pirret. Det skal lige nævnes her, at den måde køkkenet kører en stram disciplin over for olie, syre og salt er med en militærisk præcision. Dette kan i det italienske køkken godt være en slem oplevelse, når specielt olie og citron bliver overforbrugt. Men ikke på Era Ora som netop har en fantastisk evne til at balancere dette.
Timingen gennem hele aftenen var intet mindre end perfekt. Vi ventede ikke på noget tidspunkt, ligesom at vi ikke blev stresset gennem aftenen. Behagelig og rolig middag.
Vi havde valgt "Wine lovers menu" til at ledsage vores mad, og HER var der smæk for skillingen! Vi oplevede ingen vine som var mindre end 10 år gamle. Modne vine fra diverse kult-producenter i monster-årgange. Tjeneren startede vinmenuen med en traminer, og dernæst en Barbaresco, fra enkeltmarken Rabajà, produceret af Cortese. Modigt valg så tidligt i menuen som talte 14 retter, men ikke desto mindre en fløjlsblød og let Barbaresco, hvor Nebbiolo'en havde smidt de værste grove tanniner og viste sig ultra-elegant.
NB. Spørg betjeningen om du må se vinælderen... Hvis man er til italiensk vin er Era Ora´s kælder, hvad Rosenborg er for Kronjuvelerne!
For at konkludere på aftenen: Niveauet på Era Ora er i den absolutte verdensklasse. Jeg har spist på flere 2- og 3-stjernede restauranter både i Europa og USA, og jeg vil sige at det måltid vi fik på Era Ora var LÆNGDER bedre end det jeg spiste på La Pergola i Rom (3-stjernet). Era Ora er bestemt sin stjerne værdig, og hvis det stod til mig, var stjerne nummer 2 på trapperne.
TAK for en fantastisk oplevelse!
(armene hænger stadig over hovedhøjde)
god betjening, god mad kan varmt anbefales..
Era ora har været med længe og er dygtige til det de gør, derfor er de hvor de er og derfor har de formået at beholde både status og michelinstjerne til dato.
Jeg kan læse her på siden, at der er indgået store navne i en vinmenu serveret for en af dette sites brugere.
Vinmenu med disse vine, skal ikke betegnes som dyrt.
Era Ora er klart godt, men for koldt og fremstår måske derfor en smule arrogant, i et forsøg på at være så professionel som muligt.
Før eller siden vil stedet være fyldt med rigtig meget varme.
Ellers er der kun at sige, at det er lige så vigtigt at være sikker i sig selv på at have pengene til at spise dyrt når man vælger at gøre det, som det er at have besluttet at låse en del af sine likvider når man investerer i aktier.
Hvis man ikke er dér, skal man ikke spise dyrt og man skal ikke investere i aktier.
De får seks stjerner for ekspertise.
Husk vi har frokost åben fra Mandag til Lørdag kl. 12-15.
Husk at bestille på 3254 0693 eller via vores hjemmeside www.era-ora.dk
Kære Jeppe.
Nu bliver jeg nødt til at gentage migselv, som du jo også har gjort ser jeg. Jeg anmelder ikke hvad som helst og jeg har ikke det store behov for at spise på alverdens restauranter. Jeg spiser der hvor man kan forvente at det er godt. (jeg kan altså også selv lave mad) Som du kan se på min anmeldelse blev jeg bestemt ikke skuffet. Jeg skal se hvad jeg kan gøre i fremtiden for at anmelde flere. Disse to restauranter (Era Ora og AquaMarina)var bare så fantastiske at jeg MÅTTE herind og anmelde. Sådan er det, om du bryder dig om det eller ej!
Jeg forstår ikke hvorfor Katjanna kun har skrevet to kommentarer, der kun drejer sig om Era Ora og Acquamarina. Jam Jam har også skrevet 2 kommentarer, en om L´altro og den anden om Era Ora. Er der ikke andre resrauranter i København end end Elvio Millers resrauranter? ps ALTID 5 STJERNER...OK, JEG ER FOR SLEM!
Tag på Era Ora og få en oplevelse for livet. Det var i hvert fald hvad jeg fik ud af min aften der i gode venners selskab. Maden var HIMMELSK og jeg blev igen og igen overvældet af retternes skønhed. Smagene var en symfoni og her kan den moderne kemiske kokkekunst godt gå hjem og lægge sig! Jeg har spist over hele verden, på mange rigtig gode restauranter og aldrig oplevet noget så godt som dette. Dertil kommer vinene der ligger i samme høje klasse. Det kan godt være at det koster mange penge at spise her, men det er hver en øre værd. Tjenerne ved hvad de taler om og det er en fornøjelse at lære nyt og blive beriget, også på denne måde. Stedets skønhed og diskrete placering bidrager til følelsen af at være på en særlig eksklusiv plet i verden. Her bliver man forkælet, så det kan mærkes!
Havde en super dejlig aften på Era Ora - smagsoplevelsen er eminent:-))
En dejlig aften på Era Ora i sommeren 2007: først Spumante med appetizer, så otte lækre antipasti efterfulgt af - selvfølgelig! - to pastaretter. Til hovedretterne, først torsk og derefter det møreste lam. En frisk rabarber-sorbet rensede smagsløgene, inden en ostetallerken med fire perfekte oste og lidt sødt tilbehør. To desserter afsluttede måltidet, og til sidst Espresso med fine petit fours. Dertil 8 glas vin. Et perfekt måltid med lækre, harmonisk sammensatte retter, en smuk restaurant og tjenere med viden, engagement og godt humør.
Har været på nyt besøg umiddelbart inden påsken 2008 og fik samme store oplevelse. Nu var menuen blot udskiftet med 17 helt nye retter - men lige fantastisk smagte det alt sammen.
Tak Era Ora for en FANTASTICO aften...:-)
Vi fik hele 17 små retter... alle var perfect!! Og vi valgte den limited edition vinmenu (Dyrt, 3800 per person) Men .... vinene var sublime, Sassicaia, Solaia og ikke minds Dal Forno amarone... syldende perler af Italiensk vinverden, bemærk ikke nye årgang men 98,97,88 Barolo Aldo Conterno...
Den bedste mad og vin har fået i mit livet..
Tak
4.260 kroner, 2 prs?????????
Era Ora er indbegrebet af alt italiensk, det er er fuldblodsmad serveret med kærlighed. lokalerne er lækkert indrettet og serveringen er upåklagelig. Maden smagte fantastisk og vinen fik englene til at synge. Der er kun et problem, man mister lysten til pap-pizzaer fra det lokale pizzeria.
når man ankommer til stedet taler det for sig selv masser af persolig hed og god sjæl i stedet.maden vi fik var fantastisk, gode råvare som var vel tilberedt uden fløde eller smør så råvarende kom virkelig til deres rette,det var flot og enkelt anrettet og potionerne meget passende,tjenerne var yderst profesionelle men stadivæk med et godt personligt pre på tingende,yderst dygtige til at fortælle om maden, og vinene vi fik serveret til.
min anbefaling( dette må opleves af alle) selv om det ligger i den dyre ende af restauranter.
maden på era ora er måske ikke det mest moderne man støder på, det minder måske mere om et elegant italiensk landkøkken. Jeg syntes gennerelt det er iorden. Prisen er dyr og jeg kan godt følge de kritiske toner, selvom jeg ikke er helt enig.
Tillykke med Finestra Sul Molo, endnu en dejlig restaurant som også ligger på Overgaden Neden Vandet men i nr. 37
Er spisemæssigt på højde med Era Ora. Dog syntes jeg at Finestra Sul Molo er for lille næsten for Klaustrofobisk lille og meget indelukket og varm. Dette kommer sig jo nok af at den ligger i en kælder. Ellers var alt meget meget fin super betjening..
Hans
Anmeldelse af restaurant besøg fredag den 1-6-2007
Meget nydelig og Pæn restaurant
Men vi sad og ventede i uendeligheder på vores mad Maden på Era Ora (som ikke var noget specielt) blev af sur og stresset tjener nærmest kastet på bordet med hurtig kortfattet præsentation, og vi måtte vente alt for længe. Og det var restauranten for dyr til.
Måske vi skulle bare have spist en pizza på la vechia signora i stedet.
der får man hurtig betjening og et smil af venlige tjenere?
Dette er gourme i 1 klasse. Dette sted har førertrøjen i den mest perfekte og autentiske Italienske restaurant i København. Her burde der være værnepligt for alle børn og unge, som skal uddannes i hvad god smag kan være for en størrelse. Skal du fri til den du elsker, så er dette stedet,, gør det efter 2 anden bid af tiramisu'en! og der blir omgående sagt ja tak. Spar op, tag et lån, saml flasker, gå med post... Du skal prøve dette himmerige!!!
Era Ora er mad, vin, anretning og servering, så man kan høre englene synge!