Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/10/17

Endelig: Nu åbner en ægte poke bowl-joint i København

  • Foto: Victor Jones Foto: Victor Jones
Poke bowl er skyllet over planeten. Fredag åbner Københavns nye poke-biks, og der er gratis smagsprøver og øl.

På Hawaii har fiskerne nærmest altid skåret rå stykker fisk ud af deres fangst og spist som en lille snack. Det var nok noget, de havde lært af deres naboer, japanerne, som også er svært glade for frisk fisk.

Læs også: Sidste chance: Restaurant Alchemist lukker i Århusgade

Og på Hawaii har man næsten også altid kunne gå ind i hvilket som helst supermarked og vælge frisk fisk udskåret i firkanter - men det var først i 70'erne, at man begyndte at servere fisken med tang, løg, soya og knust candlenut, og pludselig havde man opfundet den moderne poke.

Da et gastronomisk geni så kom på at servere det med ris i en skål, gik USA helt amok.

Foto: Victor Jones

Det var omkring 2012, og verden har aldrig været den samme. Poke bowl - som også er kendt som en dekonstrueret omgang sushi - satte en tsunami-trend igang, som skyllede ind over resten af USA, og pludselig kom kreative kulinariske kræfter på banen og kastede alskens nye ting ned i en poke bowl.

Det kunne være avocado, jalapeno, koriander og ananas for bare at nævne et par udgaver.

Læs også: Indre Bys nye gastro-stjerne er lige på trapperne

2017 blev så året, hvor poke bowl endelig kom sådan rigtigt til København. Der har været små tiltag forskellige steder, men en decideret restaurant dedikeret til hawaii-retten ser først dagens lys, når Maui Poke slår dørene op på Ravnsborggade.

Det er Youssef Ramy og Milan Damjanovic, som er teamet op for at servere de sunde skåle med ris, fisk og tilbehør til byen.

Herinde har man muligheden for at bygge sin egen bowl, og skræddersy sin ret efter sine egne præferencer. Til den officielle åbning fredag 27. oktober kl. 16-21, inviterer de på gratis smagsprøver og en øl på husets regning.

Hvad: Maui Poke
Hvor: Ravnsborggade 12D
Hvornår: Åbner fredag 27. oktober 2017
Hvor meget: Gratis smagsprøver og øl kl. 16 til udsolgt