En took took er en lille trehjulet motorcykeltaxa, som de fleste danske turister kender fra Thailand. Nu er det også en restaurant på hjørnet af Nansensgade og Turesensgade. Et enkelt Buddhamaleri er det eneste minde om den sædvanlige thai­staffage; til gengæld giver den rustrøde farve på væggene en tydelig fornemmelse af at stige ned i en mørk hule.

Vi tog plads ved et af de små træborde og studerede menukortet, der praler med at servere »oriental fusion food«. Det er måske alligevel at tage munden for fuld, for bortset fra en enkelt kinesisk dim sum-forret hér, og en japansk tempurareje og lidt edamamebønner dér – samt et par wokretter, der med lidt god vilje kan siges at stamme fra et slags fælles sydkinesisk-thailandsk grundkøkken – så kunne resten af Took Tooks menukort lige så godt være fra en hvilken som helst anden af byens mange thairestauranter. Priserne er ikke de billigste; med hovedretter fra 115 til 139 kr. har Took Took har lagt sig et sted i den øvre ende af thairestauranternes brede midterrabat.

Det var fristende på asiatisk vis bare gå amok i de mange forretter, men med priser på omkring 55 kr. syntes tilbuddet om for 60 kr. at samle et lille udvalg i en såkaldt kombikurv fristende. Kurvene, som minimum 2 personer skal bestille én af hver, fås i tre varianter, og da vor tjener tilbød at vi kunne skifte enkeltdele ud, valgte vi kombikurv 2 med snacks, forårsrulle og fiskefrikadeller og bad så om at få byttet oksekødbollerne ud med dim sum. Om det var denne detalje, der voldte problemer i køkkenet, skal jeg ikke kunne sige, men faktum ér, at der nu gik overordentligt længe, før vi igen så noget til vores tjener, mens senere ankomne borde omkring os langt hurtigere fik serveret.

Imens studerede vi vinkortet, der med tunge alkoholrige rødvine ligner standardkortet på mange andre asiatiske restauranter ved ikke at egne sig særlig godt til den krydrede mad. I stedet lod vi øllet blive vores skæbne: den klassiske Singha til min ledsager (38 kr.) og en stor Hoegarden fadøl til mig (44 kr.). Den lette belgiske hvedeøl er med sin krydring og friske citrusfornemmelse et rigtig godt match til thaikøkkenet.

Foreløbig var det dog kun nogle rejechips med lidt sursød dip, der skulle matches, men langt om længe ankom vores kombikurv. Troede vi, for den blev hurtigt fjernet igen. Lidt senere kom to tredjedele tilbage – en lille hjemmelavet forårsrulle samt to fiskefrikadeller til hver. Ikke meget at stille sulten på for to granvoksne mænd, men hvad værre var: begge dele var blevet lunkne af ventetiden og de mange transporter. Ydermere blev ingen af delene serveret med de saucer, som er så integreret en del af thaikøkkenet.

Jeg havde ellers set frem til både den lovede tamarindsauce, som rullen skulle komme med, og den sursøde agurk med chilisauce til fiskefrikadellerne. På positivsiden skal noteres, at fiskefrikadellerne (om end meget langt fra den spicy tilstand de loves med i menukortet) havde den rigtige seje konsistens og smag.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Nogen tid efter kom så sidste del af kombikurven: en lille dampet wanton med fyld af svin og reje til hver. Lod jeg mig fortælle, for en dominerende hoisinsauce stjal hele smagen i den diminutive dim sum, der bar tydeligt præg af at være kommet lige ud af mikroovnen – kold på ydersiden og brændende varm i fyldet, hvor væskemængden er størst.

Vi bestilte yderligere en forret til deling, både for at kompensere for de meget afmålte rationer og for at tjekke endnu en del af den såkaldte »orientalske fusion«. Den lovede tempurareje viste sig nu at være noget helt andet. På japansk er tempura en let dej, som rejen dyppes i, før den dybsteges i meget kort tid – på den måde dampes rejen inde i dejen og bevarer sin saftighed og sprødhed. Her var rejerne paneret (lidt for længe) i pankobrødkrummer, og havde tabt både saft og bid.

Tempuradejen havde til gengæld været i brug i min medspisers sprøde fiskesalat. En form for hvidfisk, så vidt jeg kunne smage mørksej, var perfekt tilberedt og boltrede sig i en god frisk salat med bl.a. rødløg, agurk, iceberg, cherrytomater, gulerodsstrimler og masser af koriander i en letsyrlig dressing med bl.a. lime og chili.

Fra kortets afdeling med specialiteter – alle tre i øvrigt thailandske – havde jeg valgt det sprødstegte andebryst i rød karry og kokosmælk. Igen et heldigt valg, for skiverne af sprødstegt andebryst hyggede sig gevaldigt i en fyldig og ganske spicy rød karrysauce på kokosmælk sammen med bl.a. citrongræs, sød basilikum og adskillige stykker ananas. Varm ananas er normalt højt på min personlige hadeliste, men jeg må indrømme at kombinationen af sødme og syre fungerede fint sammen med andebrystet og den spicy karrysauce.

Dessertkortet er asiatisk standard: mixet frugt og stegt banan med is, så det sprang vi over. Min kvote af dåseananas var opfyldt for i dag. Til gengæld nød vi en glimrende espresso, som ikke optræder på regningen. Det gør til gengæld en Budweiser, som vi ikke fik. Ganske symptomatisk for den noget rodede afvikling, som vor ellers smilende og søde tjener ikke helt kan kompensere for.

De udmærkede hovedretter kunne sagtens få mig til at tage endnu tur i Took Took’en, men de vil nok gøre sig selv en tjeneste ved luge ud blandt forretterne og droppe de flotte fusionsord. Vi ligger mellem to og tre stjerner, men prisen trækker ned.

Det spiste vi:
Forrets-kombikurv 60 kr.
Tempurarejer m. sød chilisauce 65 kr.
Sprød fiskesalat 125 kr.
Sprødt andebryst i rød karry og kokosmælk 139 kr.
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 419 kr.

Hvad: Took Took
Hvor: Nansensgade 24, København K, tlf. 44 84 91 92
Hvor meget: Billigste hovedret 115 kr. Vin fra 175 kr.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010