God mad og vin til rimelige penge! Det lyder forjættende, ikke mindst i disse trængselstider, men ofte er tilbuddet af den slags, der er for godt til at være sandt. På Den Lille Fede i Store Kongensgade-enden af Boltens Gård gør man forsøget med fem retter for 325 kr. og syv retter for 448 kr. Skal der vinmenu til, er priserne hhv. 550 kr. og 798 kr. (aperitif og kaffe koster yderligere 110 kr.).

Ikke ligefrem billigt, men absolut i den overkommelige ende, så forleden aften opsøgte vi fedlingen og udbad os syvretters-menuen og en introduktion til vinmenuen, altså hvilke vine, restauranten havde valgt at sætte til den i hvert fald på kortet mundvandsdrivende menu med bl.a. persillebisque, røget ål og kartoffelflan, blæksprutte, foie gras og lam. Og vi kunne snart konstatere, at Den Lille Fedes prisrimelighed blandt andet er fremkommet ved at spare på vinkvalitet og bemanding. For imødekommenhed og engagement kunne ikke skjule, at vor tjener (en praktikant?) savnede grundlæggende viden om både vin og basale elementer i aftenens menu, og ikke mindst, hvordan man stykker de to sammen. Det får være, vi har alle lov at være nye på jobbet, men heller ikke en tilkaldt – ifølge egne ord – »winechamp« magtede at gøre det meget bedre.

Vinmenuen viste sig også at være lidt af en skuffelse; som resten af kortet overvejende stykket sammen af vine fra én enkelt leverandør – sædvanligvis et sikkert tegn på enten dovenskab eller ligegyldighed. Her brugte man da også de fleste af sine kræfter på at få solgt os et glas ikke specielt opløftende Philippe Priè-champagne. Så gik der til gengæld hele 45 minutter, før vi igen så noget til en tjener – og uden hverken vand eller brød føles det ganske længe, især fordi man tilsyneladende også har afskaffet begrebet snacks, som ellers kunne have forkortet den meget lange ventetid i en ikke specielt fyldt restaurant.

Sulten var derfor stor, da den indledende persille-bisque dukkede op. Grøn af blendede persilleblade, med fyld af persillerodstern og alt for få muslinger, og derfor først og fremmest med smag af fløde. Bedre blev det i næste ombæring, et sylteglas med en kold kartoffelflan (blendede aspargeskartofler og porrer bagt med fløde og æg), der var toppet af tern af røget ål og kartoffel, ørredrogn, dild, chips af blå kartoffel og skivede radiser. Omend en anelse rustik i afleveringen også ganske lækker med en god balance mellem de mange smagsindtryk – og faktisk aftenens bedste ret, tilsat en syresprød spansk hvidvin fra Raimat Abadia på druerne chardonnay og albarino. Til 345 kr. flasken er den også betalt, jeg har for nylig set den i Føtex til en flad 50’er.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Næste ombæring bød på hhv. blæksprutte med hvidløgsmayo og foie gras, så her gik vi efter vin med sødme. De eneste vine, der kan købes glasvis, er dem fra vinmenuen, og vi endte med en pinot gris fra alsaciske Paul Schneider til 75 kr. glasset. Desværre uden nær nok sødme til at klare den pocherede foie gras, der blev serveret med moden mango og sødt honningbrød. Fedtleveren glimrede oven i købet ved at være af dårlig og trevlet kvalitet, og man savnede i udpræget grad et syrligt element til at klare al sødmen og fedmen.

Forinden var vi blevet præsenteret for et par panerede blæksprutter, garneret med sort aïoli (farvet med blæksprutteblæk), chorizosmulder, agurkekugler og en sauce på rød peberfrugt. Garnituren var udmærket, men blæksprutteringene overkogt inden panering, og elastikseje i konsistensen. Dobbelt nedtur!

Tilberedningen af vores lammekrone fejlede intet. Her savnede vi blot en bedre krydring. En tilhørende lammepølse var dog decideret tør. Garnituren bestod af rødbeder (både bagte og purerede) samt speltkorn blandet op med rosiner og merian.

Den efterfølgende ostetallerken var en brie de Meaux, serveret med svensk knäckebröd og en blendet pæregele. Helt uforståeligt blev brien serveret i så køleskabskold og stiv en stand, at den tangerede det uspiselige.

Desserten var annonceret som bananis, og det var ikke helt ved siden af. Isen blev serveret med syrnet flødeskum, armagnacmarinerede svesker, en sirupsagtig butterscotch-karamel og så et af det det sidste årstids hotteste dessertfænomener – hvid chokoladesne. En fnuglet konsistens, der bogstaveligt talt smelter i munden, men det kunne ikke skjule, at de (alt for) mange smagsindtryk endte i en lidt rodet affære, hvor evnerne helt åbenbart ikke kunne følge med ambitionsniveauet.

Det samme kan desværre siges om det meste af denne aften hos Den Lille Fede. Med ønsket om at være gourmet på mellemklasse kunne Fedlingen være bindeleddet mellem gourmetniveauet og det gedigne brasserie, men hverken vin, råvarebehandling eller betjening indfrier forventningerne.

Tre passable retter ud af syv er ganske enkelt ikke godt nok, uanset, at menupriserne ligger på det halve af byens billigste michelinrestaurant, så vi ender på tre af de små stjerner.

Det spiste vi...
Persille-bisque m. muslinger og persillerod 85 kr.
Kartoffel-flan m. røget ål 85 kr.
Blæksprutte m. sort aïoli, speltbyg og mynte 140 kr.
Foie gras m. mango, honningbrød 140 kr.
Lam m. rødbeder, oliven, spelt 195 kr.
Brie de Meaux m. pæregelé 75 kr.
Bananis m. sveske, karamel og chokolade 75 kr.
Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 896 kr.

Hvad: Den Lille Fede
Hvor: Store Kongensgade 15, 1264 København K, tlf. 33 33 70 02
Hvor meget: Hovedret 195 kr. Syv retter 448 kr. Vin fra 295 kr.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010
Se hvilke restauranter der fik flest og færrest stjerner i 2009