Foie gras på tarteletter med chokolade og sød rabarbermos! Intet under, at Bo Bech trak kniven, da han sidste år var på besøg som et led i sin nu hedengangne TV3-serie »Med Kniven For Struben«. For den engang så hæderkronede Vesterbro-bistro Kamel’s Spisehus var tydeligvis regenereret til et sted, i hvis kokkehænder man ikke havde lyst til at betro sine smagsløg. Trods navnet var fransk-tunesiske Kamel for længst væk, det samme var hans sikre provencalske køkken og efterfølgeren Wissem var ikke i stand til at løfte arven.

Kort før jul pakkede Wissem sydfrugterne og overlod atter spisehuset til Kamel, der efter i 2002 at være rejst hjem for at tage sig af sine forældre i Tunesien igen var tilbage i Danmark. Januar og februar er gået med at sætte de gamle lokaler i Sundevedsgade i stand, så de i dag ligner en tjekket og opdateret version af en hyggelig fransk bistro-spisestue. Maden er den samme sydfranske udgave af velkendte brasserieretter, som for over ti år siden skaffede Kamel et stort kontingent af stamkunder – med enkelte tunesiske krøller (som der efter min mening gerne snart måtte komme nogle flere af). F.eks. lokkes der med couscous, okra og såkaldt fatmasauce til lammeculotten, men ellers taler vi om hvidvinsdampede blåmuslinger, ande foie gras med sellericreme, gedeostsalat og til hovedretter tournedos, kalvefilet, perlehønebryst og dagens fisk. Her er ingen a la carte, men til 290 kr. for fire retter efter eget valg er der ingen grund til ikke at gå hele vejen.

Efter godt brød med smør kom vore forretter hurtigt på bordet. Til mig en tatar lavet på den eftertragtede dorade, eller guldbrasen, som den kaldes på dansk. Omkring Middelhavet, hvor guldbrasen hører hjemme, fås den både kogt, stegt, bagt og ikke mindst grillet. Her var den altså rå og finthakket, blandet op med lidt hakket løg og dild, og blev visuelt indbydende præsenteret i en hjerteform, omgivet af grønne babyspinatblade og en orangerød og mojo picante efter kanarisk model. En velsmagende og delikat start, hvor den friske og ferske fiskesmag balancerede fint med den cremet tykke mojo-dip, som var lavet på friske røde peberfrugter, olie og hvidløg (lidt chili kunne den såmænd også have klaret uden at få overbalance).

Min medspiser er rundet af stærkt frankofile forældre og har fra sin barndoms mange ferier i det franske en livslang svaghed for varm gedeostsalat, og Kamels lille grønne friseésalat med ristede brødskiver belagt med timiandrysset varm gedeost var næsten som at sidde ved kilden i Provence. Her var der ikke megen vinvaklen – den perfekte ledsager til en frisk gedeostsalat er en frisk, syrlig sauvignon blanc fra Loire. Formedelst 285 kr. fik vi en glimrende og meget aromatisk Sancerre fra Guy Saget, med masser af hyld og nyslået græs i næsen – og mere skal der såmænd ikke til at gøre jævne folk som os lykkelige. Vinkortet i øvrigt fortjener et par roser med på vejen. Det er småt, men udvalgt med omhu, og de sympatisk prissatte vine passer perfekt til Kamels let rustikke madstil. Således også rødvinen til vore kødhovedretter, en barolo fra supermarken Bussia lavet af Giacossa-brødrene. Normalt kendt for deres traditionalisme, hvor vinene gerne skal lagre længe for at blive drikkemodne og tilnærmelige, men vores 2004 (et superkøb til 410 kr.) var særdeles veludviklet og et perfekt match.

Kødkvaliteten på min tournedos af oksemørbrad kunne måske have været bedre og mere fri for sener, men smagen fejlede absolut intet og den var fornemt stegt med en fin lyserød midte. Et par grillede squashskiver og knasende præcist tilberedte hele forårsløg udgjorde garnituren sammen med en pommes anna (lagdelte kartoffelskiver og smeltet smør bagt i form) sammen med en herligt smagfuld indkogt rødvinssauce. En klassisk ret, der ikke gav sig ud for at være andet. Samme enkle tilgang var der også over medspiserens kalvefilet, der havde masser af smag fra sit fyld af spinat med parmesan. Også hér tronede en pommes anna over en såkaldt sauce de chef, der på nær sine svampe mindede umiskendeligt om en mindre indkogt udgave af min rødvinssauce, men det var bestemt til at leve med.

Ostetallerkenen bød på tre veltempererede oste, bl.a. en blåskimmel fra Auvergne, inden den søde afslutning med en »halvvåd« chokoladekage serveret med en kugle hindbærsorbet og en sirup på passionsfrugt. Måske med plads til lidt mere chokolade i kagen, men enkelt og sikkert lavet. Et glas sød dessertvin (45 kr. glasset), en syrlig muscat fra Domaine l’Ermitage, var igen et velvalgt match til maden.

Der er noget deja vu over igen at se Kamel futte storsmilende rundt i sit spisehus i Sundevedsgade. Mange af retterne kunne med lethed have stået på spisekortet for ti år siden, og gjorde det formentlig også. Dermed ikke sagt, at Kamel er gået i stå eller tiden løbet fra ham. Tværtimod er der noget befriende tidløst over Kamels sydfranske klassikere med mere end bare duften af Provence over sig, uden fancy indpakning, for mange moderne unoder eller unødvendige dikkedarer. Bare gedigent madhåndværk, med masser af velsmag og så fire retter for 290 krisevenlige kroner. Min sjæl, hvad vil du mere?

Det spiste vi:
Tatar af dorade m. mojo picon
Gedeostsalat
Kalvefilet fyldt med spinat og parmesan,svampe og sauce de chef
Tournedos oksemørbrad m. squash, forårsløg og rødvinssauce
Ostetallerken
Desserttallerken
Samlet pris ekskl. drikkevarer: 580 kroner

Hvad: Kamel’s Spisehus
Hvor: Sundevedsgade 4, Kbh. V, tlf. 33 25 32 41
Hvor meget: Vin fra 190 kr. Firerettersmenu 290 kr

Læs de bedste og værste restaurantanmeldelser fra 2008