Emmerys er en restaurant-institution i Smilets By på den anden side af Bælterne. Og manden bag, Per Brun, har forbarmet sig over os på Djævleøen og åbnet adskillige filialer her.
Hos Emmerys kan man købe amerikanske kager som cookies, muffins og brownies, økologisk smør og mælk fra et lille mejeri på Samsø, vine fra Italien, Spanien, New Zealand og Australien, hjemmeristet kaffe, sirupper, Bojesens fyldte chokolader, økologisk jersey studekød fra Frydenholm, røget laks Imperial fra Daniel Letz og meget andet lækkert. Som for eksempel Per Bruns guddommelige gærfri brød.
"Det er mit store held, at brødet i stort set hele verden er gået ad helvede til", har Per Brun sagt. Han ser det som sin mission at udbrede det gærløse naturbrød uden for Århus' kommunegrænse. Og indtil videre er det gået meget godt herovre på den anden side af sundet, hvor Emmerys efterhånden ligger på hvert andet gadehjørne.
Endelig kan man blive og nyde butikken og dens delikate tilbud som en kop kaffe, en juice eller en sandwich.
Per Brun er noget af en lokal helt i Århus. Her har han restaurant Prins Ferdinand i Den Gamle By og Emmerys i Midtbyen. Kvalitet er et nøgleord for ham, og han vil gerne give den almindelige forbruger adgang til nogle af de varer, som ellers er forbeholdt de finere restauranter.
"Det er jo tåbeligt, at der skal være så stort et spring, mellem det folk spiser derhjemme, og det de får, når de er på restaurant. Det er jo alt for billigt, det folk spiser - danskerne må simpelt hen vænne sig til at betale noget mere for varerne. Folk har glemt at smage på det, de spiser."
Læs Alt om Shopping i København.
Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.
Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.
Modtag vores faste nyhedsbrev med guides til ugens bedste oplevelser og sidste nyt fra byen. Vi sender det til dig, når en ny uge skydes i gang, og når weekenden nærmer sig.
Tilmeld dig vores breaking-nyhedsbrev og få de vigtigste og største nyheder fra København direkte i indbakken.