
Indretningen af Emmerys på hjørnet af Østerbrogade og Nygaardsvej er lige så smagfuld som brødet. På køl og på hylderne er deliktesser fra nær og fjern, som oftest økologiske. Emmerys er både bager, kolonialforretning og kaffebar i ét. Det bliver ikke mere urbant på eksklusive, øko-facon.
Fra morgenstunden kan du få en kop kaffe to go, eller du kan drikke ugens bønne på en af de høje barstole ved baren i vinduet, som strækker sig langt ned af Nygaardsvej, mens du kan holde øje med, hvem der har været i Irma eller Fitness.dk, som ligger rundt om hjørnet.
Har du svært ved at beslutte dig for hvilken tapenade eller pesto, for hvilket brød og andet bagværk, du vil servere derhjemme, er de gratis smagsprøver en standardservice i Emmerys. Og det er svært ikke at lade sig lokke, når først man har smagt på de gode sager, selvom priserne er i den høje ende.
Emmerys på Ydre Østerbro åbnede i maj 2007.
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.