Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 04/10/17

Efterårets store restaurantfestival er tilbage med italienske godter

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
Den populære Dining Weeks italienske lillesøster er på banen igen. 4 retter til 225 kr. Smag med her.

Dining Week, som tiltrækker tusinder af sultne gæster hvert år, har fået en lillesøster, og hun er tilbage for tredje gang.

I efterårsferien (15.-22. oktober) er Italian Dining Week igen at finde på de københavnske restauranter. Det er en landsdækkende restaurantfestival, der er som snydt ud af næsen på sin storesøster. Man køber en billet til en fire-retters menu bestående af antipasti, der deles ved bordet, plus primo, secondo og dolci samt San Pellegrino-vand.

Læs også: Seks stjerner til sublimt sydamerikansk måltid

Det er den enkelte restaurant, der bestemmer retterne inden for den ramme, men prisen er fast: 225 kr. + billetgebyr. Man kan f.eks. tage en tur på Scarpetta, Spuntino, Ristorante L'imperatore, Trattoria 54 eller en af de utallige andre deltagere.

Man kan nok være sikker på at støde ind i en række klassiske retter som bruschetta, vitello tonnato, risotto, osso buco, panna cotta og tiramisù. Eller man kan blive overrasket med masser af nye smagsoplevelser.

Hvad: Italien Dining Week
Hvornår: Søndag den 15. til søndag 22. oktober
Hvor meget: Billetpris: 225 kr. + gebyr
Hvordan: Find billetter her