Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/04/18

District Tonkin - Mikkel Bryggers Gade

  • Foto: PR Foto: PR
District Tonkins 200 kvadratmeter store Vietnam-univers i Indre By. Mere Bánh Mi til folket.

Da District Tonkin slog dørene op på Gammel Kongevej var det byens første concept store med Vietnam i centrum. Altså en butik, hvor man kan gå på jagt i den vietnamesiske mad samt kunst og interiør.

Konceptet var inspireret af det pulserende gadeliv i Vietnams gamle og historiefyldte industridistrikt, Tonkin, og stedets kunst og interiør er lavet af asiatiske kunstnere, som stedet ønsker at støtte i håbet om at øge danskernes kendskab til den vietnamesiske kultur.

Læs mere: Michelin'ernes billige søster-restauranter

Siden åbnede District på Dronningens Tværgade og lukkede så kort efter den oprindelige biks på Gammel Kongevej. I slutningen af august 2016 kunne de dog ikke længere nøjes med en enkelt butik, der langer bánh mis, bò kho, bún nam bo og xiu mais over disken.

Så de slog dørene op til 200 kvvadratmeter lokal-Vietnam på Mikkel Bryggers Gade 2 - lige ved Grand Teatret.

Læs mere: Guide: De 8 når du ikke kan få bord på Noma

Også her hænger de karakteristiske vietnamesiske elledninger i loftet, så man føler, at man sidder ved et gadekøkken i travle Hanoi.

Menuen er baseret på autentiske opskrifter fra det østlige land, der som bekendt har været under fransk styre. Derfor går koriander, risnudler og vietnamesisk kaffe hånd i hånd med baguettes og café au lait. Og vi kan aldrig understrege det nok - deres báhn mi er grund nok i sig selv til at lægge vejen forbi.

Hvad: District Tonkin
Hvor: Mikkel Bryggers Gade 2, Kbh K
Hvornår: Åbnede 22 august

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.