Cafekøkken
Frokost
Middag

Diamanten gør det traditionelle danske frokostretter, men har ligesom naboen Cafe Kunstforeningen også rigtig gode sandwich. Al mad tilberedes i en krog af lokalet, og der er mange spisende gæster dagen igennem.
Om sommeren er Diamanten det perfekte sted for turister og andre med lyst til at sidde ude og nyde livet med udsigt til kanalen, kulturskattene og mennesker på vej forbi Gammel Strand.
Læs Alt Om Cafe & Natteliv i København.
Jeg er kommet et par gange på Diamanten og hver gang har betjeningen samt maden altid været i TOP! Jeg nyder i det hele taget bare stemningen omkring Gammel Strand og den autentiske atmosfære på cafeen. Jeg kan varmt anbefale stedet, hvis man ønsker et godt måltid, en skøn hyggesnak med sin veninde eller et par enkelte eller to med sine venner. Alt i alt har jeg INTET negativt at sige om Diamanten, hvilket også afspejler sig i de 5 stjerner, som giver jeg caféen.
Rigtig god frokost, hvor vi fik frokostplatte samt kylling clubsandwich. Rugbrødet til platten var nybagt/groft og sandwich-brødet var ligeledes rigtig godt. Kun rosende ord og priserne var på det rigtige niveau.
Jeg var på Diamanten forleden for første gang, og havde en rigtig dejlig oplevelse. Stedet er afslappet, ligesom personalet, der sagtens kan joke med gæsterne og hvor alt ikke nødvendigvis behøves være så højtideligt. Maden var rigtig fin, meget normal café mad, og til en fornuftig pris. Men det der gjorde størst indtryk på mig var den atmosfære der var dernede. Indretningen og billederne på væggene får en i godt humør og man får en anden oplevelse, end den typiske café oplevelse man ofte får, i strædet eksempelvis, hvor alle caféerne ligner hinanden. Alt i alt, super skønt sted jeg stærkt vil anbefale!
Det har altid forekommet mig svært at finde et frokost sted i København hvor kvalitet, pris og service fandt sammen og udgjorde en positiv oplevelse, men på Diamante er det muligt. Kortet er overskueligt, priserne ok og øllet velskænket. Servicen holder fanen højt selv om der til tider kan være meget travlt. Så kig ned og nyd det enkle, hvis du kan få et bord
Vi ville prøve et andet brunchsted og gik derfor ned på gammelstrand hvor vi fandt cafe diamanten.
Man sidder med en dejlig udsigt, og flot sol (når den skinner), men desværre lever cafeen ikke op til sit navn medmindre det kun er drikkevarer man er ude efter.
Selve brunchen så fornuftig ud på menukortet, og vi bestilte 2 gange brunch + nogle ekstra ting.
Maden kom efter at have ventet et godt stykke tid (der var ikke mange mennesker) og blev nødt til at finde menukortet frem, for jeg syntes der manglede noget, det så yderst trist ud.
Yoghurt med musli, var en omgang yoghurt serveret i et stort vandglas med chokoladeknas direkte fra en morgenmadspakke fra supermarkedet.
Æggene var rå, blev derefter sendt ud og først modtaget efter 25 minutter igen.
Brien smagte som en lillebror med en gummikant. Skal man nu endelig bruge en brie, så tag dog en med en kant(altså smagen) ellers brug en "normal" ost.
Serranoskinken var ikke serrano men derimod parmaskinke.
Krabbesalatten var direkte fra en k-salat, og chorizopølsen var ikke store tynde skiver, men derimod en medisterchorizo pølse, der var skåret 3 tykke stykker af.
Betjeningen var ikke helt ok, vi blev selv nødt til at løbe efter bestik, rykke for drikkevarer mv.
men selvfølgelig bør ens forventninger til cafe betjening dog heller ikke være for høje, men venlig betjening gør dog underværker.
Alt igennem kedeligt og uinspirerende og selvom man sidder et dejligt luftigt sted, er det ikke et sted der kan anbefales.