Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/01/16

Den Røde Bøf

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
Der er protein på kortet hos Den Røde Bøf i Dronningens Tværgade lige ved Kongens Have.

Robin Alexandersen havde tidligere den populære 'Tapasbaren' her på Dronningens Tværgade, men besluttede, at det spanske eventyr var ført til ende, og der istedet skulle bøf på bordet.

Så lokalerne gennemgik en større renovering, og i 2015 åbnede han så Den Røde Bøf, direkte opkaldt efter sin yndlings stegemetode.

Og bøfferne er vitterligt værd at komme efter. I køkkenet står køkkenchef Casper Sander, tidligere MASH, og sætter den ene bøf i skabet efter den anden (skal ikke forstås bogstaveligt talt, men som et præcisions-kompliment).

Når man bestiller bøf, slipper man tilmed for valget mellem de lækre saucer, for der følger helt automatisk bearnaise OG bordelaise (reduceret rødvin og kalvefond) med - samt fritter.

300 gram Ribeye koster 350 kr., og viser med al tydelighed, hvorfor denne bøf er blevet en publikumsfavorit. Derudover byder kortet på mørbrad, og for en 50'er ekstra kan man være uartig og toppe bøffen med foie gras.

Betjeningen er af den gamle klassiske skole, eminent ført an af mesteren selv, Sten Hansen, der værner stolt om sit fag.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Kortet byder også på et par snacks - blandt andet tatar - samt nogle småretter som kammusling, ravioli eller svinekæbe i prislejet 85-95 kr., samt et par sideorders som løgringe eller stegte svampe.

Indretningen er præget af rå murstensvægge, hvide duge, masser af stearinlys og kunst på væggene. Deres vinkort er etiketen på en magnumflaske.

Foto: Rasmus Kramer Schou

I den store, men stadigvæk hyggelige, kælder bliver her også vist klassikeren 'bøf & bold', hvilket vil sige, at de store fodboldkampe bliver blæst op på storskærm, og så kan man ellers læne sig veltilpas tilbage med protein og hårde tacklinger.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

BØF Bistro & Bar

Restauranten hvor ude føles som hjemme!
Sjældent har et restaurantsbesøg været så hyggeligt og intimt som hos Bøf i Dronningens Tværgade. Tjeneren kender allerede ens smag og navn efter første besøg og kvaliteten slår aldrig fejl:)
Derfor valgte jeg også at holde min 30 års fødselsdag i deres selskabslokaler i underetagen med resultatet, at mange af mine gæster efterfølgende er blevet stamgæster. Det hele spillede - fra de lyserøde velkomstdrinks til serveringen af 40 perfekt stegte bøffer, som kom ind på samme tid, for slet ikke at nævne den lækre dessert!
Festen fortsatte det meste af natten på begge etager af restauranten - og både mine gæster og restaurantens havde en fantastisk aften:)

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester