Fransk/dansk
Middelhavsmad
Middag

1. juli 2007 blev Den Lille Fede overtaget af Kasper Arnoldi, som også driver Charlottenlund Fort, og Jan Michelsen, som har Domhuskælderen og Olsen. De oplyser at køkkenets hjerte stadig banker for det sydfranske køkken og mad fra Middelhavsområdet.
Var herinde i sommers med min kæreste, 5 retter dejlig mad med en vinmenu der var lidt ligegyldig egentlig, vinene smagte fint med komplimenterede ikke rigtig maden. Det er dog også mit eneste klagepunkt.
Upåklagelig og afslappet service, 5 retter mad og en masse vin. 6 stjerner
Vi fik en super betjening og skøn mad ( 7 retter) smukt præsenteret og med masser af gode råvarer og smagsindtryk
MEN!! jeg gik sulten derfra efter 7 retter mad, det burde ikke være muligt nu sidder jeg med en rumlende tom mave herhjemme en time efter middagen fordi jeg ikke blev mæt :-(
445 kr for 7 retter er yderst rimeligt, men man skal ikke gå sulten derfra
Kort:
Maden: 4½ hue ud af 6 mulige
Maden ift. prisen: 6 huer ud af 6!
Betjening: 6 stjerner
Stedet: 5 stjerner
Vi har ikke tidligere besøgt dette sted, men havde fået det anbefalet i pæne vendinger af svoger og svigerinde.
Nu var læsningen af den forrige anmeldelse jo ikke just smigrende, og beliggenheden i Boltens Gård er for vor generation på de 50+, som nok mest husker dette område som temmeligt støjende og sådan lidt tacky tilbage i 90'erne.
Så derfor var min overraskelse over stedet og dets præstationer nok tilsvarende stor, ikke mindst da tjener fortalte (d. 26/7) at man lige havde skiftet hele menuen ugen forud - for det tager jo ofte lidt mere tid at få en sådan kørt ind.
Fruen og jeg valgte en 5 retters vinmeny, som vi begge fandt udsøgt og meget tilfredsstillende.
Maden var alt andet end bistro-jævn kost - men i stedet pæn og velsmagende gourmetkunst, dygtigt forarbejdet, flot anrettet og ikke mindst smagsmæssigt særdeles flot og nuanceret afstemt såvel indbyrdes mellem de anvendte råvarer som til de respektivt serverede vine.
Betjening var upåklagelig, hverken påtrængende eller forhastende, og tjeneren/sommelier'n var velvidende om sine retter, præsenterede dem flot og fortalte vidende og levende om den udvalgte vin til de respektive retter.
Flere af disse vine var nye for os og en enkelt fra et ubekendt område, men vi fandt dem velsmagende og ift. prisen i en langt højere end forventet smagsklasse - flot gået at finde ikke bare 1 men hele 3 gode, nye vine, der så flot komplementerer de forskellige retter!
Det er svært at sætte navn på menuens højdepunkt, hvorfor jeg for undlader dette - hvilket bestemt ikke skal tolkes negativt, alle retter med matchende vin var af høj kvalitet og smagmæssigt suværene "godbidder" - alle spændende og positivt overraskende på hver deres facon!
Jeg kan derfor kun varmt anbefale, at man afsætter minimum et par timer eller tre til en god 5 retters middag og så lægger vejen forbi "Den Lille Fede" og få sine evt. fordomme om danske kokkes evt. manglende evner nok så grundigt revideret!
Et sted hvor det åbne køkken med al tydelighed afslører, at der her ikke er ret meget overladt til tilfældighederne - alt virkede gennemtænkt - og både kokkenes og sommelier'ns smagsløg fortjener al tænkelig ros!
Hvorfor vi sender denne hilsen; Tak for en rigtig god aften! Og på gensyn!
PS: Som et kuriosum kom vi til at sidde ved siden af et jævnaldrende ægtepar fra Spanien, der viste sig at være en ferierende madanmelder fra en Barcelona avis - vi fik en god lang snak med denne - og ikke mindst om maden, hvorom vi delte opfattelse 99% hen af vejen - hans eneste ankepunkt var, at brødet til rødkitosten (måske?) godt kunne have fortjent et stænk salvie eller mild oregano ... eller måske noget helt fjerde ... overrask os næste gang!
Jeg har tidligere spist på restauranten, faktisk tre gange før.
Sidst var for 1 år siden, så jeg tænkte det igen var tid. Mine minder fra de foregående gange var fyldt med god mad, brede nuancer og en betjening der servicerede os i bistrotempo kombineret med en stadig tilstedeværelse og viden om både mad og vin.
Det var blevet torsdag aften og vi bestilte alle 5 retters menuer. Jeg selv valgte en vin-menu, to af mine ledsagere valgte juicemenuen og den sidste hoppede på øl.
Første ret var kold Agurkesuppe med små sprøde croutoner og lidt sorbet lavet af melon. De små croutoner var hjernedøde hårde og smagen af agurk var ikke til stede, derimod havde smagen af bladselleri fuldstændig overtaget, retten manglede salt og smagen af den overdoserede bladselleri sad alt for kraftigt i munden til at afdæmpe smagsløgene til næste ret.
Så fik vi "tun og æg". Her var tale om om to virkelig dårlige stykker tun, grundet man havde benyttet sig af toppen fra fileten der indeholder små fedt lemeller. En mayonaise der skulle være smagt til med trøffel, jeg ved ikke hvad der var gået galt med mayonaisen, men smagen af trøffel var uigenkendelig. En tør og meget grov oliventapanade var også at finde. Til gengæld var der et pocheret æg der var tilberedt perfekt.
Så fik vi lam på 2 måder, henholdsvis filet og et stykke braiseret (muligvis spidsbryst), grillede kartofler og en brunet smørskum. fileten var fint stegt og så stopper vi der. Udtørret spidsbryst og uden krydring og smag, toppet med radissecrudité, karse og fintskåret løg. Ligegyldig ekstra garnering med karsen og radissen, de blev flade og bløde i retten, hvorimod de rå løg havde en god idé med skarphed som i kontrast til de andre tunge elementer. En brunet smørskum som manglede smagen af nød og blødhed der opnås ved bruning af smør. Grillede kartofler med lidt nødder, lidt intetsigende.
Så kom vi til osten. Jeg har glemt navnet, men mest af alt mindede den om en blid børne ost man giver til børn i vuggestuen, kombineret med ristet lyst brød, ligegyldig brøndkarse og en sød blommekompot. Det manglede modspil. Lidt fed olivenolie, groft salt og en anden ost havde været et godt modspil til alt det søde
Desserten var Hvid chokolade, lakrids is, marzarinkage og hindbær. En kombination vi jo kender fra summerbird flødeboller. En fin doseret lakrids is, lidt bagt hvid chokolade som ikke fungerede fordi marzarinkage var sindsygt sød, men til gengæld var hindbærene gode.
Vinene var kedelig og specielt rødvinen jeg fik til min hovedret. Absolut uden smag eller med mening til retten, ville hellere have haft en kold tuborg. De andre hvide vine havde en fesen temperatur, hvilket måske skyldtes at vores tjener hældte vinene oven i hinanden incl bunden. ( jeg kunne se dette fordi jeg sad tæt på køkkenet. Juicemenuen syntes at være sat på fordi alle andre har det som alternativ til vinmenu. Det var en joke. Simpelthen. Ingen sammenhæng til maden og smagen var flad. Simpelthen dårligt.
Jeg er udmærket godt klar over her ikke er tale om fine dining, men der mangler bare en professionel udførelse af råvarerne og måske en mere gennemført linje mellem mad i sig selv og ikke mindst i kombination med vine.
Der var engang, men det er der ikke mere. Lad det blive mine sidste ord.
Hadde en hyggelig kveld på Den Lille Fede. Veldig hyggelig betjening og god service. Maten er god og holder jevn kvalitet, selv om den ikke nådde helt til topps den dagen jeg var der. Og vinmenyen var litt kjedelig men ok.
Men her er også kjernen, du får absolutt mye for pengene på Den Lille Fede! Det er nok mange restauranter som ville priset seg høyere for tilsvarende meny. Det er virkelig supert at de holder prisnivået der de gjør. Man kan komme og få et godt måltid til en god pris! Og jeg kommer gjerne igjen!
Havde en glimrende aften på DLF her den anden dag. Vi spiste den fem-retters med vinmenu til. Her dagen efter sidder man med en fornemmelse af rigtig god value for money, og en anbefalelsesværdig oplevelse. specielt var tjeneren meget rundhåndet med at skænke vin og der herskede en god stemning på restauranten.
Maden var velsmagende og veltilberedt. små ting hist og her som man kunne forbedre. eks. kunne osten godt have været en anelse stærkere, da den druknede lidt i smagen fra hovedretten og rødvinen, en kammusling kunne også godt have klædt gnocchi-retten. Men som sagt er det småting og smagsoplevelserne var mange og gode.
Vinen var af god kvalitet og man kunne mærke at der var tænkt over den.
Alt i alt kan jeg varmt anbefale Den Lille Fede.
Havde i går et selskab på 10 personer til 5-retters menuen. Både kvaliteten af maden og betjeningen var i top.
Den Lille Fede er et anbefalelsesværdigt sted. Vi besøgte stedet mandag aften, fik 5 retter med tilhørende vin-menu samt aperitif og kaffe. Niveauet var højt uden at være prangende. Maden var flot anrettet og fyldt med smagsnuancer. Vinene var gode og passede godt til retterne, men vi var lidt ærgerlige over at vinmenuen til 5 retter mad kun bestod af 4 forskellige vine. Desuden burde der måske følge vand med til vinmenuen.
Betjeningen var aftenen igennem professionel og venlig.
Den afsluttende cappuccino og dobbelte espresso var skuffende, men med 5 imponerende retter og rigelig god vin var det ikke nok til at ændre på helhedsindtrykket af denne aften.
Den Lille Fede er et sted for os der drømmer om michelin-mad, men som ikke helt synes pengene er til det, og som godt kan nøjes med lidt mindre. Klart et besøg værd!
I fredags valgte jeg sammen med 3 venner at besøge Den Lille Fede, og det valg blev vi ikke skuffede over.
5 retter blev serveret med tilhørende vin, og det hele smagte helt fantastisk. Dette kombineret med en fantastisk betjening gjorde aftenen fuldendt!
Klart anbefalelsesværdig og uden tvivl en af de beste restauranter jeg har været på i København.
En aften på Den Lille Fede med selveste Hr. Anders C i køkkenet svingende med sin dirigents stav vil sjældent blive glemt. Min kæreste og jeg blev kærligt modtaget i den fedes arme kl. 19:30 og blev eskorteret til vores lille meget hyggelige/private bord for enden af restauranten. Man mærkede hurtigt den stemnings- og glædesfyldte atmosfære som de første 70 gæster havde skabt på denne onsdag aften den 14 april. Første ret (persille bisque) blev serveret af en af de meget udafvendte glade tjenere som stedet huser. Tjenerne er meget godt balancerede, hverken for fint og hverken for "værsgo det en suppe". De var dejligt smilende og tilstedeværende. Fortalte om hver enkelt ret og vine som vi modtog denne aften. Vi endte med en 7-retters menu + kaffe og det var hver en skilling værd samt drikkepengene som de i den grad fortjente. Så til alle jer derude, grib kæresten/vennerne/familien i den ene hånd og cyklen i den anden og kom afsted mod Den Lille Fede!
MIn kæreste og jeg valgte at tage på Den Lille Fede i anledningen af hendes fødselsdag mandag d. 22. marts. Det blev vi rigtig glade for.
Vi bestile 7 retter mad med lidt vin til, dog ikke til hver ret, da en bil skulle bugseres hjem igen. Maden levede rigtig godt op til forventningerne og var endda lidt bedre end sidst vi spiste på Den Lille Fede, hvor det ellers også var dejligt. Vi blev præsenteret for den nye køkkenchef, Anders Christophersen, som virkelig gjorde det godt med både smags indtrykkene og anretningen på tallerkenerne. Også betjeningen var rigtig venlig og imødekommende. Der var den gode balance af at tjeneren ikke behøver at sidde på skødet af en, men samtidig skal være opmærksom, hvis man mangler noget eller har brug for at spørge.
Halvdelen af restauranten var fyldt den aften og det fungerede godt, både med støjniveau og service.
Vi vil begge varmt anbefale Den Lille Fede til andre som har brug for en hyggelig og lækker middag med god betjening i centrum af København, uden man bliver pelset på pengepungen.
Fredag den 26. marts 2010 var jeg inde og spise en helt igennem fantastisk 7-retters middag med tilhørende vinmenu på "Den lille fede". Maden var præget af kærlighed, detaljeorientering og stolthed. Hver ret komplimenterede den næste, der var kræset for hver enkelt ingrediens, vinen sad lige i skabet, og tjenerne var ikke kun professionelle, men også betænksomme og hensynsfulde overfor de i selskabet, som var allergisk overfor visse råvarer. Stemningen er intim, varm og eksklusiv, og jeg er mildest talt overrasket over, at man kan købe så udsøgt en gourmet-middag for så billige penge! Dette er Danmarks bedste restaurant, og man snyder sig selv gevaldigt, hvis man ikke besøger den - og gerne op til flere gange.
Vi havde fået et gavekort til restauranten på den 5 retters menu med vinmenuen til. Vi havde glædet os i lang tid til at besøge "den lille fede". Vi blev dog ikke så imponeret som forventet.. Tjenerne var søde, men jappede præsentationerne af maden af, ligesom vinen blev kastet i glassene. De virkede stressede og påtaget søde. Maden smagte godt, men efterhånden som vi skred frem i menuen, måtte vi desværre konstatere at hovedingrediensen i alle retterne var FLØDE; FLØDE, SMØR og OST.. Altså meget tunge ret kvalmende hvide retter.. Kun en enkelt ret med oksekød brød dette billede. Vi forlod stedet med oppustet mave og en skuffet fornemmelse. Dagen efter havde vi kun lyst til frugt og youghurt, da vores maver stadig var chokerede ovenpå aftenens oplevelse.
Super aften, dejlig mad og gode vine samt utrolig søde tjenere
nu er jeg selv tjener og har været det i lang tid. og så er det intet mindre end en fonøjelse at komme ind på et sted med jeres koncept.
maden er fortræffelig, man skal lede meget længe for at finde bedere.
vinmenuen som der bliver sat til må der godt nok også være brugt lang tid på, kun stor ros herfra.
og så er det dejligt at se nogle tjenere som ikke finder sig i alting, jeg holder på at man skal behandle tjenerne som man selv vil behandles, jeg sad ved siden af et par som virkelig brokkede sig over at de havde siddet i 10 Minutter!!!!, i en fuld restaurant, med over 100 mennesker, og hvad jeg kunne tælle mig frem til var der 5 tjenere, vi sad selv i 10-15 min, og det kan jeg virkelig ikke se noget galt i.
alt i alt et sted som jeg besøger hver gang jeg skal ud og spise.
tusind tak til Den lille fede, for jeres flotte arbejde.
Var i fantastisk godt humør med min kæreste og havde hørt godt om den lille fede, så vi glædede os til at få en dejlig oplevelse. Lige som kommentaren før, så sagde tjeneren at deres koncept var at de ikke havde menu kort, men en surprise menu. OK tænkte vi da vi ikke havde prøvet det før. Vi valgte en 7 retters menu med tilhørende vine. Vinene var gode dog en smule kedeligt, at de havde valgt fire vine fra samme producent og at tjeneren præsenterede dem i forkert række følge. Den søde var tør og omvendt. Pinligt! Den første ret og 3 ret var gode, men resten var deciderede pinlige og smagte virkelig dårligt, som vi påpegede overfor tjeneren, hvilket han var ret ligeglad med da de havde haft menusmagning i sidste uge og der havde alle syntes at den var rigtig god. Og det var jo deres koncept og hvis vi ikke kunne lide det så var det vores problem. Måbende sad vi tilbage efter denne irettesættelse og for første gang i mit liv følte jeg mig tvunget til at klage over et restaurant besøg. Hvilket resulterede i at vi kun skulle betale for 5 retter og derefter blev bedt om at forlade restauranten. Aldrig har jep oplevet så dårlig, men til gengæld dyr mad og dårlig service. Det er grotesk at en restaurant af den selv udnævnte kaliber ikke har personale, som er trænet i at læse deres gæster og kan bedømme om gæsterne har haft en god oplevelse. Det er jo nu engang gæsterne der betaler deres løn. Det er så trist når restauranterne glemmer at GÆSTERNE ER GUD! De er der for os og ikke omvendt! Ville ikke anbefale Den Lille Fede til selv min værste fjende!
Min kæreste og jeg var på den lille fede i fredags. Betjeningen var meget arrogant og vi følte os slet ikke velkommen eller godt tilpas! Vores tjener anede ikke hvad dagens menu var og spurgte om vi ikke bare ville have det som en overraskelse, da han heller ikke havde den på skrift (Senere så vi dog begge naboborde sidde med menukort..).
Allerede der burde vi være gået, men valgte den 7retters..
1. ret var god, resten fuldstændig til grin! 4. ret var et spejlæg og en pølse, og vi var langt fra tilfredse, men til det fik svaret: "det er altså en god ret, så hvis I ikke kan lide den bliver jeg ked af det.."
Den attitude er så langt fra hvad jeg forbinder med service, at jeg vil fraråde alle at tage derhen hvis man vil have en hyggelig aften!!
Hi, I was at Den Lille Fede earlier this week. My first visit but definitively NOT my last! Wow! Cannot understand how this place could have been missed by the michelin guide. If not a star then at the very least a Bib Gourmand. Fabulous food, great service, cool yet cosy atmosphere, and incredibly low-priced. Go there! Go there now!
Torsdag aften inden Bond Premieren skulle vi nyde den gode mad, men den skuffede i forhold til tidligere besøg. Jeg har spist der flere gange for nogle år siden med større succes. Portionerne er minimalistiske og lidt for "kreative" uden at være spændende. Vinmenuen ok uden at være ødsel. Et andet markant problem er akustikken. Når der er mange gæster, er det umuligt at høre tjenerens præstentation af mad og vin, eller hvad der i øvrigt bliver sagt i ens eget selskab. Det har jeg oplevet tidligere og det bør der gøres noget ved.
Jeg har sammen med et par venner for ganske nyligt nydt en 7-retters menu inklusiv vin.
Maden var fantastisk, vinene var perfekt følgeskab og betjeningen var intet mindre end sublim.
Der var travlt, men tjenerne var fantastiske til at introducere maden, servicere bordet med brød, opfyldning af vin og generelt hygge.
Og der en optimal sammenhæng mellem pris, kvalitet, kvantitet og service.
Det var en fantastisk oplevelse. De varmeste anbefalinger herfra.
Var - der - igår - og - det - var- SÅ-lækkert! TAK!!!!
Vi var to veninder som eeeeeeeeeeelsker mad!. Vi har begge spist mange gode steder og rigtig rigtig gode steder og dette hørte til de sidste.
Besøgte stedet for første gang i lørdags. Vi fire, havde bestilt bord i rigtig god tid. Trods det, blev vi placeret, ved to små sammensatte vippende borde, hvor vi skulle krybe os ind, og to af os, sad og kiggede lige ind i en væg. Vi bestilte deres 7 retters menu samt vinmenu. Stor ros til køkkenet, da det var fantastisk mad, med god vinsammensætning. De var desværre ekstremt nærige med vinen. Et meget lille glas, til hver ret. Betjeningen var generelt ringe. Under vejs, havde vi fire forskellige tjenere. Nogle bedre og venligere end andre. En af dem, mente, at vi selv kunne regne ud, hvad vi skulle have, trods det, at der ikke forelå et menukort. Hun gad i hvert fald ikke forklare os det, og smed bare tallerknerne på bordet.
Til det prisniveau (ca. 1000,- pr næse) kan man godt forvente en samlet god oplevelse. Det var bestemt ikke tilfældet for os.
Har været på Den Lille Fede flere gange, og hver gang har jeg og mine venner fået en dejlig oplevelse. Maden smager altid fantastisk, elsker at man kan få så mange forskellige smagsoplevelser under et og samme restaurantbesøg. Hvordan de lykkes med at få så god mad ud af den pris vi betaler er en gåde.. =)
Betjeningen er altid venlig og professionell.
Jeg kommer helt sikkert igen!
Jeg har spist rigtig mange gange - men her i 2008 er restauranten ramt at metaltræthed. Vi var 12 personer der fik menuen og vinmeuen - det var ikke imponerende. Faktisk var vinen i vinmenuen så ringe, at vi midt i forløbet måtte bede om at gå retur til vinkortet, for at få noget ordentligt. Al vin viste sig at være 12 grader kold - og tjeneren forsøgt at forklare at den steg en grad hvert 5 minut. Men bare at tænke på at servere en flaske 12 grader kold rødvin til 900 kr.
Håber godt nok de finder tilbage til storformen - nu er den en turistfælde.
Efter 2 måneders opsparing på SU, skulle jeg fejre mín kærestes fødselsdag med en god middag. Efter en vinmenu og forholdsvis god mad fik vi regningen og lagde hvad vi havde i kontanter på bordet i drikkepenge. Det blev til 14 kr., hvorefter vores tjener gennem hele aftenen siger højt ved vores bord at "det kan man altså ikke være bekendt at ligge!". Ganske rigtigt at 15 % af regningen var mere end det beløb, men tjenere i DK har inkluderet drikkepenge i deres løn. Udover det, vil jeg ikke have at vide hvor meget jeg skal give en tjener i drikkepenge - specielt hvis jeg ikke syntes han var mere værd. Alt i alt forlod vi stedet småberusede, men i meget dårligt humør...
Super hyggelig restaurant, rigtig god betjening og lækkert mad.
MEN... vi bestilte en 5 retters menu men portionerne var så små at vi alle gik sultne derfra.
Vi havde en helt perfekt aften. Maden var så vidunderlig, at vi alle 5 var meget imponeret og for fremtiden bliver alle festlige lejligheder fejret på den lille fede!!
Tja hvad man skal synes? Pæn anrettet maskin serie produceret mad. Krabbesalat uden krabbe, mini potioner som var misforstået sparsomme i mængde..
Køkkenet havde simpelthen for travlt, og maden var derefter. Betjening ok.