Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/10/07

Den gode sult

I en tid med valgflæsk og lune luftfrikadeller, kan det her fem dage før valget godt være tiltrængt med en god og forholdsvis enkel kost. Til det formål opsøgte AOK for nylig Cinematekets caférestaurant, Sult, der ved nytår blev overtaget af Olsen-drengene.

Fra det snart nedlagte Konrad har Olsen-drengene Blom og Willumsen medbragt deres køkkenchef Margrethe Kofoed Olsen og efter sigende bedt hende kreere en menu ud fra, hvad hun selv ville vælge, hvis hun skulle spise med veninderne.

Resultatet er blevet et let - måske ligefrem feminint - kort med masser af asiatisk og sydeuropæisk inspiration i diverse supper, salater, tapastallerkener og fem egentlige hovedretter. Cafékortenes evindelige carpaccio er her, det samme er thaiernes tom yum-suppe, cæsarsalaten, de grillede grøntsager, pappardelle-pastaen og den grillede laks med rucolasalat. Kort sagt: et cafékort af den mere avancerede slags, som i ni ud af ti tilfælde ender i en uforpligtende og i alle retninger strittende omgang ingenting. Fruen og jeg frygtede det værste.

For at komme så meget rundt i kortet som muligt tog jeg den store tapasanretning: Tolv retter serveret af tre omgange, så det passer med eventuelle medspiseres valg af forret, hovedret. De 12 retter koster 295 kr. - den findes også i mindre versioner til 215 kr. (otte stk.) og 135 kr. (fire stk.). Fruen gik a la carte med en sesamstegt tun, grillet laks og en chokoladetærte.

Snart stod tun-forretten på bordet. Et perfekt stykke tun af god og frisk kvalitet, kun let seared (lynstegt eller -grillet), så tunen under den tynde stegeskorpe fremstod blodrød og rå. Inden udskæringen i skiver var den lige rullet i sesamfrø. Tunen var ganske genialt garneret med olie-eddikemarinerede agurketern og en grov avocadosalat med lidt eddike og chili, hvad der gav den fede fisk i sesam et frisk og syrligt modspil. Med lidt hjemmelavede kartoffelchips kom vi hele smagsregisteret rundt i en let, elegant og velsmagende anretning.

Første tapasbølge bestående af fire småretter samlet på samme tallerken var ikke mindre fornem. Først en god hjemmelavet hummus - så vidt jeg kunne smage med et overraskende touch af spidskommen - »smykket« med kartoffelchips. Dernæst en glimrende og ganske kompakt udgave af den catalanske romesco-sauce, lavet på tomater, rød peber, løg, hvidløg, olivenolie og grofthakket mandel, der var toppet af tre perfekt grillede, sprøde og supersaftige rejer. Et stykke toast med auberginemos var pyntet med et par strimler grillet rød peber og havde en frisk og skarp smag af chili (eller var det in-krydderiet piment d'espelette, der ikke har helt så stærk en smag?) Dette festfyrværkeri af en tapastallerken fuldendtes af en kold kyllingelevermousse i selskab med syltede abrikoser og et par kunstfærdige streger gammel balsamico. En helt igennem fremragende servering - og frygten lettede hos fruen og jeg, der så småt begyndte at turde tro på, at vi hér havde fundet caférestauranten, der er undtagelsen fra reglen.

Vinkortet fortjener et ord med på vejen. Det er ikke stort, men det er velvalgt. Priserne er måske også lige en anelse over almindeligt caféniveau (165 til 595 kr.), men til gengæld er kvaliteten langt højere, end man normalt ser. Til fruen valgte vi en halvflaskes riesling fra Alsace-producenten Hugel til fornuftige 140 kr., som med sin stringente stil og stålsatte syre var den perfekte ledsager til både tun og asiatiske krydderier. Selv valgte jeg rødvin, for blandt mange gode bud (bl.a. bourgogne og barolo) var mine øjne faldet på den italienske super-toscaner Tignanello (2000) til 495 kr! Det er en foræringspris, tæt på hvad vinen koster i detailhandlen og i restaurantsammenhæng simpelthen et røverkøb for en kultvin.

Så der var ingen vej udenom, selv om den kropstunge og krydrede Tignanello (lavet på sangiovese og en slat cabernet sauvignon) med sin fortættede smag både var for ung og for voldsom til i hvert fald den første ret i anden tapas-ombæring: En let og asiatisk inspireret muslingesuppe med et sprødt skalotteløg, koriander og masser af estragon. Utrolig fyldig i smagen uden på nogen måde at være tung. Hvis den var jævnet med smør eller fløde, var det i så små mængder, at det var umuligt at smage.

Derimod gik Tignanelloen i perfekt samspil med de tre kolde skiver oksefilet, roastbeefagtige, tyndt skårne og meget møre, der blev serveret med en nedkogt svampesauce og syltede løg, hvis søde smag var perfekt til det lækre kød. Vinen havde det også rigtig godt i selskab med en lille cocotte med kylling sauté marengo. K yllingen var god, champignonerne med bid og tomatsaucen ikke alt for dominerende. Tapasanretningens fjerde del, en rygeost serveret med en bagt halv cherrytomat, var derimod underlig anonym i smagen og virkede mest af alt som om, den var havnet på den forkerte tallerken. En lidt fad afslutning på en ellers glimrende servering.

Fruens laksehovedret var til gengæld helt i top. Laksen perfekt grillet, stadig lidt rå allerinderst, meget saftig og med rigtig god smag. Fisken fulgtes med en grov kartoffelmos og en lille enkel salat bestående af rucolablade og meget sprøde fennikelflager vendt i eddike, olie og groftkværnet peber - den perfekte modgift til min rucolaforskrækkelse. Eneste aberdabei var den annoncerede nam phrik-sauce, som thaierne typisk bruger til fisk og grønsager. Her smagte den mest af grøn mango og andre tropiske frugter og savnede fuldstændig det bid, som nam phrikken ellers får fra chili og hvidløg.

Tapasens desserter kom som to tallerkener. Først to oste med lidt syltede valnødder - af en eller anden grund satser Sult ikke spansk her - og derefter to søde islæt. En lidt anonym pæretrifli lavet på portvin, uden at det dog havde givet den store smag, først og fremmest fordi pæretriflien i modsætning til sommermånedernes rabarberditto savner syre, og siden en ske med en god hjemmelavet vanilleis og en tuile af hasselnød.

Fruen fik afløb for sine dessertomane tilbøjeligheder med en syltet pære, en pæn portion hverken for vandig eller for tung chokoladeis, dresset op med en god syrlig marokkansk yoghurt og en chokoladetærte, der måske nok kunne have været mere intens og fortættet i smagen, men som i dette lette og behagelige selskab fungerede overraskende godt.

Sult efterlod os bestemt ikke sultne, men mætte på en herlig let måde, uden at vi havde savnet fede smagsgivere undervejs. Der er enkelte steder i tapasanretningens sidste del, der måske ikke lever helt op til restens høje niveau, men det kan ikke rokke ved helhedsindtrykket af en caférestaurant, der vitterlig er undtagelsen fra reglen. Vi kan kun kvittere med fire meget store stjerner, en solid anbefaling og håbet om, at Sult - i modsætning til politikerne - også holder hvad de lover efter valget.

Javascript is required to view this map.
Kort

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester