Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/10/07

Den franske ambassade

L'éducation nationale er tilbage på sporet igen med ydmyg, men korrekt tilberedt brasseriemad.

L'éducation nationale i Lars Bjørnstræde er lidt af en institution i det københavnske restaurationsliv. Idéen med stedet har siden starten været at fungere som en slags alternativ fransk ambassade. En folkets ambassade med rødternede duge og TVet kørende i baggrunden, som man finder det på et rigtigt, fransk brasserie eller en bistro. (Køkkenet i de to kategorier er nogenlunde ens, men førstnævnte skal på caféagtig vis have åbent hele dagen og servere fadøl, men sidstnævnte normalt kun har åbent til måltiderne).

Sådan var det dengang Bernard Chesneau drev stedet, men siden han afhændende det, har biksen været igennem forskellige ejere med svingende resultater til følge. Nu synes imidlertid franske Eric Vincent at have fået L'éducation på ret køl igen, og publikum har tilsyneladende kvitteret prompte: På trods af påske var stedet proppet til bristepunktet den lørdag aften, vi var forbi - godt at vi havde husket at bestille bord.

Når jeg skriver proppet, så mener jeg virkelig proppet, for jeg kunne dårligt skrue mig ned i stolen og sad bogstavelig talt skulder om skulder med sidemændene ved de to naboborde. Jeg husker ikke stedet som værende så lille, og da jeg ved, at det ikke er mig selv, som er blevet større, ligger forklaringen formentlig i, at man efterhånden er blevet for godt vant. Hvorom alting er, så hører den fortættede atmosfære med til en rigtig pariserbistro.

MENUKORTET ER LET overskueligt: Der er fire valg i kategorierne forret, hovedret og dessert til enhedspriser på henholdsvis 79 kr., 175 kr. og 55 kr. Vælger man tre retter med frit valg på alle hylder koster det 275 kr., hvilket bestemt ikke er en ufornuftigt pris. Det er ikke nemt i dag at spise et bare hæderligt treretters-måltid for under 300 kr. med mindre man går på asiatisk restaurant.

På kortet optræder også dagens bistro-tallerken til 98 kr. - i dette tilfælde entrecôte med frites, som dog desværre var udsolgt, for ellers var min medspiser røget på den.

Vinkortet er om muligt mere overskueligt, det er faktisk minimalt - heldigvis er priserne ligeså, så det lykkedes os faktisk at få skruet et godt program sammen til fornuftig penge. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at den chablis 2002 1. cru Vaucoupins fra Domaine Oudin (395 kr.), som vi lagde ud med, var rigtig glimrende. Den passede således også som fod i hose til min forret, en gang fuldstændig klassiske moules marinières (blåmuslinger dampet i vin, smør, skalotte og persille). Selve muslingerne var fint saftige og de fleste pæne i størrelsen. Bouillonen i bunden af tallerken var om ikke den kraftigste, man har fået, så dog ganske velsmagende.

Min ledsagers gratinerede løgsuppe var ligeledes helt igennem klassisk og prunkløs, brun og pænt tæt i smagen med et par ostegratinerede brødcroutoner svømmende rundt i overfladen som to store gloende øjne. Vi var kommet godt fra start!

MIN HOVEDRET LEVEDE fuldt op til det gode anslag. Der var tale om et dejlig stykke konfiteret andelår - altså et lår henkogt i eget fedt. Ikke sjældent er den slags noget, som køkkenet køber sig til i præfabrikere tilstand, men denne, er jeg temmelig sikkert på, har været hjemmelavet fra grunden. Det smagte i hvert fald glimrende og var knasende sprød i konsistensen, hvilket man sjældent ser. Ud fra hvad jeg har smagt, vil jeg ikke tøve med at kalde det byens bedste confit. Tilbehøret var også fint. Det bestod af pommes salardaise, altså skiver af stegt kartoffel vendt i persille og hvidløg, samt en smule linser og lidt rødløgskompot. Vinen, vi fik til, kunne klare det, en heftig fætter fra det sydlige Rhône, Edmund Burles 2003 Gigondas (355 kr.).

Min ledsager fik en gang blanquette de veau, kalvefrikassé, med ris, igen en virkelig hæderlig snarere end grandios ret med gode råvarer og smag.

NU VI VAR PÅ FRANSK restaurant, og der stadig var plads til oste, så vi ingen grund til at snyde os selv for denne fristelse. Igen udmærkede varer om end serveringspigen ikke demonstrerede det største overblik ved f.eks. at forveksle en comté med den ellers meget let genkendelige tomme de savoir. Severingen var i det hele taget ikke seksstjernet, men det man vel næppe heller forvente sig, når en treretters er nede under den mere eller mindre magiske 300 kroners-grænse.

Creme brûléen var desværre udsolgt, så jeg måtte som dessert vælge en gang tarte aux noisettes, som viste sig at være en god chokoladekage med nødder garneret med creme anglaise (vanillecreme). Min ledsager sprang på Iles flotantes, flydende øer - så vidt jeg husker var der nu kun en marengsø, som flød i et hav af relativ let creme anglaise, ganske udmærket.

Dertil drak vi et glas rig, rigtig god, rød, sød rasteau fra Rhône (50 kr.), så vi var glade og tilfredse. På trods af de ikke videre luksuriøse pladsforhold og den ikke til alle tider lige kompetente betjening, skal det ikke her forfægtes, at L'éducation nu igen er et af byens bedre bud på et fornuftigt måltid i mellemprislejet.

L'éducation er igen et af byens bedre bud på et fornuftigt måltid i mellemprislejet.

Javascript is required to view this map.
Kort

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester