Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 30/06/16

Deligreco

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Græsk delikatesseforretning er som et smut til Moderlandet.

Deligreco er et stort lyst lokale på Gammel Kongevej 170, hvor man helt uden flybillet alligevel kan komme et smut til Grækenland. Det autentiske vel at mærke. Her er ikke turist moussaka eller gade-gyros.

Indenfor er her stilfuldt indrettet med nordisk design, gamle træborde og lammeskind. Det er i disse lokaler, hvor Dimitris Giannakopoulos og Theodore Tsigkas har realiseret deres drøm om at vise danskerne, hvor gode råvarer det populære ferieland formår at fremstille.

"Krisen har fået grækerne til at skære ned, men samtidig hæve kvaliteten betragteligt. Vi har helt fantastiske råvarer fra små lokale producenter fremstillet efter traditionelle græske metoder," fortæller han.

Foto: PR

Deligreco startede egentlig som en delikatesse og et take-away sted, men hurtigt indså de behovet for at vise danskerne, hvad ambitiøst græsk mad kan, så de lavede Deligreco om til en decideret restaurant.

Menukort har selvfølgelig en sektion med mezes, de små deleretter Grækenland er blevet så kendte for samt snacks. De gode råvarer dominerer retterne, og der er næsten garanti for at smage nogle af de bedste oliven, feta og olivenolie, man har prøvet. Stilen er ikke gourmet, men ambitiøs og med mange gode valg truffet i køkkenet. Som de italienske køkken stråler det græske nemlig stærkest, når det holder sig enkelt og lader de 3-4 råvarer i hver ret brage igennem.

Hovedretter har de både lam, blæksprutte og en opskaleret version af moussaka - her lavet a la minute. Og så yder menubeskrivelserne ikke rigtig retterne retfærdighed, men er et resultat af en kommunikationsbarriere.

'I starten kaldte vi retterne ved deres originale græske navn, men det forstod folk jo selvfølgelig ikke en pind af. Hvis nu der står Pantzaria Salata eller Kolokythoanthoi er de fleste jo tabt, så vi har valgt at præsentere på et meget simpelt dansk,' fortæller Theodore.

Man skal dog ikke lade sig narre af simpelhed. Køkkenet er ambitiøst og får raffineret smag ud af de forskellige pesto, tomatsaucer, pasta, olivenolie, marmelader, økologisk honning fra Kreta, vin, ost, pølse og der hører masser af lokalhistorie og fakta med, hvis man spørger ind til de forskellige varer.

Tilbage i Grækenland arbejdede Dimitris med plastic-implantater, men hans store altoverskyggende kærlighed til vin fik lov til at overtage, og fik ham således overtalt til at realisere sin drøm i Danmark.

Theodore var ingeniør og er nu Deligrecos ubestridte madøre. Det er således også ham, der står for at finde, udvælge og tilberede råvarer til dagens retter i prisskalaen 30-70 kroner.

Her er masser af forskellige mezes, altså græske tapas med fokus på oliven, feta, tzatziki og oste. Man kan også smage salater som rødbedesalat og traditionel kretensisk salat.

Inde bagest i lokalet oppe af trappen har Deligreco også et stort udvalg af græske vine, mange af dem økologiske.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester