Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 26/05/09

De trendy brunch

  • Foto: Else Bjørn. French toast på Cafe B ved Skovriderkroen Foto: Else Bjørn. French toast på Cafe B ved Skovriderkroen

Spis-hvad-du-kan-buffet'er og brunch-tallerkener, hvor alting er rodet sammen, så du får ahornsirup i din røræg, er et 1990'er-fænomen. I dag har byens gode cafeer og spisesteder en brunch-menu, hvor du selv kan sammensætte dit måltid, eller hvor lækkerierne bliver serveret hver for sig, så du slipper for pandekager og bacon i en pærevælling.

AOK har udvalgt en række steder, som serverer en delikat brunch.

The Food

Guldbergsgade 29 D
2200 København N

Den ved biffen: The Food

Foto: Else Bjørn
The Food åbnede overfor Empire Bio først i 2009 og i efteråret begyndte det uhøjtidelige spisested med ærlig mad at serverer brunch hver weekend. Brunchen er anrettet i mange skåle på den lange køkkenbar, så du selv kan forsyne dig. Så er det i det mindste din egen skyld, hvis du får nutella på den lufttørrede skinke.

Hos The Food kan du enten spise brunch fra kl. 10.30 til 14. Prisen er 150 kroner per mund, hvilket inkluderer Kenya AA-kaffe fra Kontra, Keemun te, friskpresset, appelsinsaft, mini-mælk og sødmælk.

På buffeten kan være: Jersey-yoghurt med syltede skovbær og sprød musli, sydspansk saltet og lufttørret skinke med cantaloup-melon, cassoulet med stegt chorizopølse og hvide bønner, frugt, comté-ost fra Jura, gedebrie fra Kirks og hjemmelavet nutella og syltetøj og hjemmebagte surdejsboller, croissanter og rugbrød. Læs AOKs artikel om The Food og se anmeldelserne

Cafe B

Strandvejen 235
2920 Charlottenlund

Den i skoven: Cafe B

Brunch i formiddags-april-sol foran Cafe B ved Skovriderkroen. Foto: Else Bjørn
Vil du være tæt på skov og strand, og er du normalt for kræsen til cafemad, er Cafe B i Bomhuset bag Skovriderkroen værd at prøve. Her er masser af pladser både ude og inde. Priserne er lidt dyrere end andre cafeer, men menukortet er mundvandsdrivende. På hverdage kan du få morgenmad eller en kop kaffe og en croissant med på vej videre, og i weekenden frister menukortet med masser af lækre småretter, som du selv kan stykke sammen til en brunch, der både tilgodeser den, som trænger til at få saltbalancen bragt i vater efter en våd aften, og den søde tand, som elsker french toast og pandekager. Se menukortet på Cafe Bs eget website

Canteen

Nordre Frihavnsgade 52
2100 København Ø

Den smukkeste: Canteen

Foto: Canteen. Morten Juhl
Mai Møller, som siden 2005 har drevet den lille cafe Canteen på Østerbro, er udlært kok fra gourmetrestauranten Prins Ferdinand i Århus, og hendes brunch er så lækker, at man ofte kan spotte konkurrerende mediers madanmeldere blandt gæsterne.

Bordene, som står lidt tæt, er der rift om, selv om lokalet vender mod vest og ikke kan bryste sig af hverken morgensol eller stor udeservering. Du kan ikke reservere i forvejen, så det er først til mølle, hvis man vil mæske sig i sprødstegt bacon, ristede pølser og røræg, hjemmelavet nutella og syltetøj, amerikanske pandekager serveret æstetisk i små skåle hver for sig på en aflang bakke.

Se menukortet på Canteens eget website

Cafe Sebastopol

Sankt Hans Torv 32
2200 København N

Den billige, klassisk franske

Foto: Else Bjørn
Sankt Hans Torv på Nørrebro ligger lunt i morgensol, og er et godt bud, hvis du vil spise morgenmad på frankofil facon uden at spendere hele dagsbudgettet på dagens første måltid. Vælger du Le Petit Déjeuner, får du croissant, baguette, smør og marmelade til 30 kroner, som du kan suppelere med tillægsbestillinger til 30 kroner for frugtsalat eller yoghurt, pandekager, ost eller frites. Er det dagen derpå, vil en tallerken med spejlæg, bacon og ristede merguez-pølser til 80 kroner og en cola udrette mirakler. Se hel menukortet på Sebastopols eget website
 

De 5 billige brunch

Foto: Ikke oplyst
Du behøver ikke betale 150-250 kroner for at spise brunch. AOK viser smutvejen til en billig brunch i byen. Se guiden til billig brunch i byen

 

Skriv en kommentar

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media