Påsken er en stor højtid i chokoladebranchen, og det markerer chokolademagerne hos Frederiksberg Chokolade ved at sende påskeharen i Frederiksberg Have, hvor den påskelørdag vil lægge chokoladegavekort på helt op til 1.200 kroner.
Derudover holder butikken åbent på alle påskens helligdage, fortæller indehaver Tina Jacobsen Wilstrup. »Der er jo mange, der først får sendt deres gækkebrev lige til slut, og det ville da være synd, hvis de ikke nåede at få et æg,« siger hun.
Chokoladeforretningen, og mange af opskrifterne, går helt tilbage til 1923, og denne påske kan man blandt andet kan lade sig friste af påskeharer i mørk chokolade, pipæg og scoreæg, eller 22 forskellige slags håndlavede chokoladeæg med marcipan, nougat og trøffel.
Som noget nyt kan man i år også købe en række specialdesignede æg, hvor overskuddet går ubeskåret til Børnecancerfonden. »Det eneste vi ikke har, er faktisk evnen til at begrænse os,« siger indehaveren.
Hvad: Frederiksberg Chokolade
Hvor: Frederiksberg Allé 64, Frederiksberg
Hvornår: Åbent i påsken. Ons. fra kl 10-18 og helligdagene fra kl 10-15
Hvor meget: Fra 20 til 630 kroner
Det mener brugerne..