Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/02/11

De 5 Valentinsmiddage

  • Sticks'n'Sushi har også et Valentines-tilbud. Foto: PR fra Sticks'n'SushiSticks'n'Sushi har også et Valentines-tilbud. Foto: PR fra Sticks'n'Sushi

Valentinsdag 14. februar er et stort fænomen i de engelsktalende lande, og gesjæftige forretningsdrivende her til lands har også grebet muligheden for lidt ekstra omsætning med kyshånd.

Hvad enten man synes, at Valentinsdag er et merkantilt tiltag på linje med Mors Dag eller en fin påmindelse om at huske kærligheden og lidenskaben i hverdagens travlhed og snesjap, har AOK et par tip til, hvor du kan invitere kæresten på en bid mad i stearinlysets skær.

Valentinsdag falder i år på en mandag, men flere restauranter serverer også Valentins-middag i weekenden, hvis du hellere vil ud en aften, hvor du ikke skal tidligt op dagen efter. Husk at reservere bord i god tid, hvis du ikke vil gå forgæves – der bliver rift om pladserne.

Hvis alt er udsolgt
Hvis disse restauranter melder udsolgt kan du finde mere inspiration til at finde din egen gode restaurant til dagen i en af AOKs mange guider.

Find flere De 5-guider på restaurant-sektionen

Læs AOKs guide til Valentinsdag

Restaurant l'Alsace

Ny Østergade 9
1101 København K

Heisse Liebe hos Restaurant Alsace

Foto: Else Bjørn
Mens nye restauranter åbner og lukker, har restaurant l’Alsace siden 1978 hygget om gæsterne i vinterhaven i det romantiske Pistolstræde og i den høje kælder mod Ny Østergade. Maden er klassisk fransk med inspiration fra Alsace, hvor maden er en fusion af det franske og tyske køkken, og hvorfra køkkenchefen kommer. Menuen og vinkortet har også enkelte, østrigske ndslag, da den tidligere ejer var østriger. Hans datter driver i dag restauranten sammen med køkkenchefen.

L’Alsace fejrer Valentins Dag mandag aften med en fire-retters menu i kærlighedens navn til 305 kroner for tre retter eller 335 kroner for fire retter. Aftenen begynder med gratinerede østers, som ikke blot indeholder megen zink, som er gavnlig for mænds frugtbarhed, men også er et kendt afrodisiakum. Burning love kalder l’Alsace sin kartoffelsuppe, som serveres med grillet pighvar derefter. Hovedretten er orientalsk-inspireret surf’n’turf, som består af kalvemørbrad med hummer med ingefær- og appelsin-glacerede grøntsager. Aftenen slutter
hedt med desserten Heisse Liebe, som er varme hindbær med vanilleis flamberet i hindbær-brændevin. Vin, kaffe og likør kommer oveni regningen. Se på l'Alsaces eget website, hvilke retter, du kan spise andre aftener

Room Service

Gammel Kongevej 21 C
1610 København V

Valentines på stuegulvet

En af Room Services udbringnings-el-biler parkeret i Rantzausgade foran Cofocos italienske restaurant Scarpetta Foto: Else Bjørn
Hvis du ikke har lyst til at gå ud mandag aften, kan du overraske kæresten ved at bestille lækker take away. Restaurant-kæden Cofocos udbringningsfirma Room Service leverer mad fra rigtig mange af byens gode restauranter for 79 kroner over det meste af byen og de penge er hurtigt sparet på vinen eller ved selv at købe en kage til dessert. Husk at bestille i ekstra god tid, da der bliver travlt Valentines aften – især hvis det regner eller sner.

I stedet for at bruge tiden i køkkenet, kan du tage et langt bad. Når Room Service ringer på døren, kan du hale en flaske champagne eller anden god vin frem og overraske kæresten, der sikkert allerede har brokket sig over at du ikke er gået i gang med at lave mad endnu. Du har selvfølgelig fundet et tæppe frem, som du kan brede ud på stuegulvet med et par puder og et lavt bord med stearinlys – og vupti - så har du de perfekte rammer til en hyggelig middag, hvor du ikke skal køre hjem eller bruge penge på en taxi.

Sushi er perfekt som take away, fordi det ikke bliver koldt, hvis romantikken tager over og velkomstkysset skulle trække ud og give appetit på mere. Er du lidt træt af ris, så prøv sushiens sofistikerede søster sashimi'en. Se hvor du kan få en god flaske champagne

Fræk gave til Valentinsdag

Foto: James Thisted
Forkæl din kæreste med en fræk valentinsgave fra Galerie Eros i Holbergsgade, hvor galleri og kunsthandel bindes sammen af slet skjulte erotiske undertoner.

Cap Horn

Nyhavn 21
1051 København K

Sømandsromantik på Cap Horn

Foto: PR
Lægger man øret til væggene i nyhavnsrestauranten Cap Horn, kan man næsten høre dem fortælle historier om dengang Nyhavn var sømændenes og glædespigernes kvarter. Cap Horns restaurantchef har sans for romantik og hvert år på Valentins Dag er restauranten pyntet til en romantisk aften. I 15 år har historiefortælleren Hans Laurens krydret aftenen med sin historie om nyhavnspigen Isabella, som en pause i den 5-retters menu til 499 kroner.

Dertil kommer prisen på drikkevarer, men du kan få en flaske Lanson champagne til 325 kroner, så den behøver ikke at slå skår i romantikken. Menuen serveres klokken 18 og står på kammuslinger, blodappelsinsorbet, kalvemørbrad med ristede græskartern og hasselnødder, stegte kartofler og trøffelsauce. Derefter følger ost og en lun chokoladedessert med champagnesorbet. Se hvad Cap Horn har på menuen på andre aftnener på deres eget website

Sticks'n'Sushi

Nansensgade 59
1366 København K

Vær Frk. Flottenheimer på Sticks’n’Sushi

Foto: prfoto
Sticks’n’Sushi er i Valentins-humør allerede fra torsdag 10. februar, hvor du får en gratis dessert, hvis du giver den gas med en Flottenheimer-menu til 599 kroner. Dertil kommer drikkevarer. Prisen er den samme om du spiser menuen på en af Sticks’n’Sushis restauranter eller du tager den med hjem, men da menuen både indeholder kolde serveringer og varme sticks, er den lækrest jo tættere på yakitori-grillen, den spises, så godbidderne på spyd ikke når at blive helt kolde.

Restauranten på toppen af Tivoli Hotel er afgjort den smukkeste. Går du efter en ung og funky stemning, skal du vælge den store restaurant på Istedgade og er du til en mindre og roligere restaurant, skal du vælge den i Hellerup, som også har en høj 2900-lækkerness-faktor.

Tager du maden med hjem, så sørg for at du i forvejen har provianteret en god flaske champagne hos en af byens gode boble-pushere - se AOKs guide til De 5 champagnepusherere. Champagne er den eneste form for alkohol, som kvinder bliver smukkere af at drikke. Se, hvor Sticks'n'Sushis filialer ligger

Kong Hans Kælder

Vingårdsstræde 6
1070 København K

Gastronomisk Valentines

Kong Hans' Kælder Foto: Else Bjørn
Vil du give den max gourmetgas på Valentines aften og invitere kæresten på en middag, der koster det samme som en weekend i Berlin, er mulighederne ikke så mange, hvis du vil spise michelinmad på en mandag i København.

Byens ældste gourmetrestaurant Kong Hans Kælder holder dog fortsat mandagsfanen højt og er faktisk en af de mere romantiske gourmetrestauranter i byen, fordi kælderrestauranten under de gamle hvælvinger altid er oplyst af et hav af stearinlys. Også Kiin Kiin på Nørrebro har mandagsåbnet, og er du heldig er bord nummer 9 ledigt. Her kan du spise helt uforstyrret og kysse din helt hemmelige Valentine uden at blive set.

I Nimb i Tivoli holder gourmetrestauranten Herman i Nimb mandagsåbent, og det samme gælder italienske Era Ora på Christianshavn. Andre mandags-gourmet-muligheder er Marv & Ben i Snaregade og Alberto K på toppen af Hotel Royal. Michelin-restauranten Formel B har fornylig ændret sit koncept, så du ikke behøver at bestille en 5-retters menu, men kan vælge de retter, du har lyst til, for 120 kroner stykket. Se hvad AOKs madkalender har at byde på 13. og 14. februar
 

Light my fire

Foto: Ikke oplyst

Bedst som man tror, at det lysner, og foråret er om hjørnet, rammer en isnende kuling fra nord. Men fat mod: AOKs restaurantredaktør Else Bjørn har finkæmmet den kolde by for at finde de hyggeligste steder, hvor du kan lune dig i pejseildens skær, mens de knitrende brændeknuder bliver til gløder, de anspændte skuldre langsomt falder ned på plads, og vinen får kinderne til at blusse.

Læs AOKs guide til fem cafeer og spisesteder med pejs

 

Historien bag Valentinsdag

Foto: Ikke oplyst
Ifølge folketroen i de engelsktalende lande er Valentinesdag den dag, hvor fuglene finder deres mage. Læs her, hvordan den kolde februardag blev til dagen, hvor mennesker kunne afprøve deres held hos den, de havde et godt øje til, og hvor kærestepar fejrer deres kærlighed. Læs hvorfor 14. februar blev romantikkens mærkedag
 

Sig det med blomster

Foto: Ikke oplyst
Vi stiller skarpt på fem af byens mest passionerede blomterhandlere. De fleste kvinder elsker at få blomster. Og vi taler ikke om en buket fra tanktstationen eller Netto, men en rigtig buket, som er bundet af en god blomsterdame - eller mand. AOK har lavet en guide til de superskarpe, innovative og passionerede blomsterhandlere, som ikke hænger på træerne. Læs AOKs guide til 5 passionerede blomsterhandlere
 

Få de seneste restaurantnyheder først

Foto: Ikke oplyst

Vil du være den første, der hører det sidste fra byens restaurationsliv og får nys om de nye restauranter, så tilmeld dig AOKs nye restaurant-nyhedsbrev, der udkommer hver torsdag. Se her hvordan du gør.
Se, hvor du kan melde dig til AOKs restaurantnyhedsbrev

 

Skriv en kommentar

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media