Den japansk-inspirerede restaurant Kung Fu 2 ligger skråt overfor Nørrebro Teater, og det kan undre, at spisestedet først åbner kl. 18 og ikke har valgt at sætte en teatermenu på spisekortet. At Kung Fu 2 alligevel er en anbefaling værd, hvis du bagefter skal på Nørrebro Teater, skyldes dels flere ting.
Den delikate, lette asiatiske mad, som her er alt andet end sushi, ikke ligger tungt i maven, hvis du skal sidde stille i to timer bagefter. Mange af retterne kan også bestilles hver for sig. Det betyder, at man selv er herre over, hvor meget man vil spise, hvis man ikke har tid til en af de store menuer.
Det er en god ide at gøre opmærksom på, hvad tid I skal være i teateret bag efter – både ved bordbestillingen, og når I bestiller maden - så tjenerne ved, at I har travlt. Priserne er rimelige. En menu fås fra 200 kroner. Indretningen er æstetisk og moderne, men de minimalistiske bænke uden puder og ryglæn er mere smukke end komfortable.
Hvis du vil have en night cap på vej hjem, er Izakaya bar, som ligger i forbindelse med Kung Fu 2, men har sin egen indgang, åben mandag til lørdag.
Hvornår: Man-lør fra kl. 18
Hvordan: Bordbestilling på 340 6369 76
Læs AOKs omtale af Kung Fu 2 og se anmeldelserne
Læs AOKs omtale af Izakaya Bar og se anmeldelserne
Se hvor Ravnsborggade 16B ligger på et kort
.
Det mener brugerne..