Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/04/10

De 5 spisesteder i Tivoli

  • Foto: Ikke oplyst

Tivoli er allersmukkest, når solen synker og lygterne tændes. Spis en bid mad og gå en tur i haven, når dag bliver til aften, og mørket skjuler klapvognskaravaner og ens fritidssæt og lader ballongyngerne, gøglerne og bigbandets toner give en illusion af endeløse sommernætter og cirkusromantik under kulørte lamper.

Her er fem bud på god mad i Tivoli, når du også vil gemme lidt mønt til gyngerne og karrusellerne.

Guiden er opdateret 14. juni 2011.

Læs også
: De 5 nye i Tivoli

Cafe Ultimo i Tivoli

Vesterbrogade 3
1620 København V

Gourmetpizzaer på Café Ultimo

Foto: PR

Vil du have moderne, italiensk-inspireret mad, skal du gå på Café Ultimo, som ligger i den smukke, runde pavillon ned mod Tivolisøen. Her kan du sidde i dagens sidste solstråler på verandaen mod vest, eller inde i den lyse glaspavillonen, hvor du om aftenen kan se lysene spejle sig i søen.

Er du ikke til det helt store udtræk med hovedretter til 200 kroner, kan du få en gang risotto eller pasta til omkring 145 kroner eller en gourmet-pizza til ca. 125 kroner.

Isvand bliver du bonnet for, hvis du ikke køber andre drikkevarer.

Du kan også falde forbi sent på aftenen og drikke en kop kaffe i baren eller tjekke cocktailkortet. Se menukortet på Ultimos eget website

Wagamama

Tietgentsgade 20
1704 København V

Det asiatiske folkekøkken

wagamama Foto: Claus Bjørn Larsen
Wagamama i København ligger med indgang både direkte fra Tietgentsgade, som afgrænser Tivoli og Hovedbanen mod syd, og med indgang fra Tivoli fra Arkaden på den venstre side af Tivolis koncertsal, hvor Dansetten engang lå. Restauranten har plads til ikke færre end 250 siddende gæster fordelt på to områder, og er nabo til en kaffebaren Mamma Mokka.

I Wagamama kommer du for at få et godt måltid i en fart, enten mellem forlystelserne på en Tivoli-tur eller efter arbejde, før du tager S-toget hjem, eller inden en film i biografen. Wagamama er med andre ord ikke stedet, du skal invitere kæresten på en dvælende, romantisk middag på jeres fem-års dag.

Her kan du spise nudelsupper uden at sætte bikini-kampvægten over styr, og her er det ok at tage ungerne med. Hav lidt tålmodighed - det er ikke altid det går lige så hurtigt som i London. Læs mere om Wagamama og se anmeldelserne

Andersen Doghouse i Nimb

Bernstorffsgade 5
1577 København V

En varm hund og en is

Andersen Hotdogs og Bakery i Nimb ved Tivoli Foto: Else Bjørn
Hotdogs passer rigtig godt sammen med kulørte lamper, fredagsrock og fadbamser. Fastfoodkiosken Hotdog Corner, der ligger under forlystelsen Dæmonen sælger øko-pølser, men er det ikke fint nok, kan du, inden du går ind i Tivoli, besøge grillbaren Andersen Doghouse i Nimb, som vender ud mod Hovedbanegården. Det er åbent hver dag fra klokken 11.00, søndag til torsdag til 22 og fredag og lørdag til 23.

Her kunne man engang få michelinkokken Thomas Hermans gourmethotdog, men i dag er det Andersen Bakery, der også er rykket ind, hvor delikatesseforretningen Løgismose før lå, der sørger for hotdogs i de mere raffinerede udgave.

En hotdog er - efterfulgt af en stor is, som du kan spise, mens du går rundt inde i Tivoli - den perfekte, folkelige og S.U.-venlige Tivoli-menu. Læs om dengang Løgismose havde grillbaren

Rasmus Klumps pandekagehus

Vesterbrogade 3
1620 København V

Rasmus Klumps Pandekagehus

Rasmus Klumps pandekagehus i Rasmus Klumps legeland i Tivoli fotograferet i maj 2010 Foto: Else Bjørn
Rasmus Klumps pandekagehus ligger ved Tivoli-søen i Tivolis østlige side, der er tæt på H.C. Andersens Boulevard. Kommer du fra hovedindgangen går du til venstre og ned forbi den italienske restaurant Café Ultimo, som engang var konditoriet Bagatellen. Kig efter en stor, sort hval med røde læber - pandekagehuset bor inde i hvalen, der ligger lige ved siden af Tivolis puslerum.

Du stiller dig i kø for at bestille, når du har studeret menuen og besluttet, om du skal have en pandekage med banan, chokolade, sukker, syltetøj eller andet sødt, eller en madpandekage af grahamsmel med salat og f.eks. skinke, kylling eller oksekød. Når du har bestilt og betalt, får du et nummer, og når din pandekage er færdig, bliver nummeret råbt op.

Pandekagerne er meget varme og bliver serveret foldet sammen i et pap-etui, der er åbnet foroven, så du kan spise af det. Selvom man er voksen, kan det være lidt af en udfordring ikke at få syltetøj, chokoladesovs eller andet fyld over det meste af hovedet og på revers'en, så de mange poder skal nok have en hjælpende hånd og en god stak servietter i nærheden. Læs AOKs artikel om Rasmus Klumps Pandekagehus

Andersens Cafe i Tivoli

Bernstorffsgade 5
1577 København V

Andersens Cafe

Foto: Else Bjørn
Andersen Bakery blev skabt af en japansk bager, som kom til København og blev så vild med vores wienerbrød, at han lærte sig kunsten at bage det. I dag har kæden, foruden filialer i Japan, en filial på Østerbro og i Nimb i Tivoli, hvor du kan købe de skønne, mini-spandauere.

Andersen har også en cafe, hvor du kan købe småretter og en såkaldt bento-box, som en japansk madkasse hedder, med grøntsager, fisk, kød og sødt til 200 kroner. Se menukortet på Nimbs eget website

Info om begivenhed

Fredag 22. apr. 2011, kl 20:00
Se alle datoer

Tivoli - Plænen

Vesterbrogade 3
1630 København V

 

Skriv en kommentar

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media