Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 22/09/10

De 5 som er en køretur værd

  • Fra Den Gule Cottage i juni 2010 efter kokken Anita Klemensen overtog restauranten i maj. Foto: Else BjørnFra Den Gule Cottage i juni 2010 efter kokken Anita Klemensen overtog restauranten i maj. Foto: Else Bjørn

Har du lyst til at komme ud af byen og se årtiderne skifte, er der mange gode bud nord for København på en middag, når det skal det være godt, men ikke behøver at være gourmetmad i michelinklassen.

Her er restaurantredaktør Else Bjørns forslag - inkl. bonustip.

Den Gule Cottage

Strandvejen 506
2930 Klampenborg

I det gule dukkehus

Fra Den Gule Cottage i juni 2010 efter kokken Anita Klemensen overtog restauranten i maj. Foto: Else Bjørn
I maj overtog Anita Klemensen de to cottager i Klampenborg. Den Gule Cottage er et oplagt mål for en aftentur, hvor man kan cykle forbi og belønne sig selv med et glas vin eller en af Anitas skønne kager, hvis der er ledige borde.

Retterne er i dukkehusstørrelse – også de store – men en fryd for øjne og smagsløg og bestemt på niveau med byens gourmetrestauranter. Alle dagens fem retter fås i små dukkehus-portioner til 100 kr. og lidt større dukkehus-portioner til 150 kr., der er en lige så stor nydelse for øjet som for ganen.

Hvad: Den Gule Cottage
Hvor: Strandvejen 506, Klampenborg
Hvornår: Alle dage kl. 12-24. Køkkenet er lukket kl. 16.30-17.30 og efter kl. 22
Hvordan: Tlf. 39 64 06 91

Restaurant Saison

Strandvejen 203
2900 Hellerup

Grønt hos Erwin

Foto: PR
Erwin Lauterbach er en af dansk gastronomis Grand Old Men. Hans restaurant på Hotel Østerport, som åbnede i 1981, blev hurtigt byens gastronomiske hotspot, og efter et par år på Skovshoved Hotel flyttede Erwin ind i Hellerup Park Hotel og åbnede i 1993 Restaurant Saison med et køkken baseret på sæsonens råvarer.

Erwin har haft et skrapt blik for at sørge for et godt flow af topkokke i køkkenet, og for nylig har restauranten også fået nye kræfter på vinfronten med ny restaurantchef, som sætter vin til maden, som ofte er nordisk inspireret med masser af grønt – med eller uden kød. To retter fås fra 300 kroner, fire retter fra 400 kroner.

Hvad: Restaurant Saison
Hvor: Strandvejen 203, Hellerup
Hvornår: Man.-lør. kl. 12-14 og 18-22
Hvordan: Tlf. 39 62 21 40

Restaurant Jacobsen

Strandvejen 449
2930 Klampenborg

Dansk design og mad

Foto: Dennis Pihl Christiansen
På Jacobsen ved Bellevue, som Arne Jacobsen tegnede i 1930erne, kan du på tallerkenen få serveret råvarer fra Dyrehaven, som ligger ved siden af og Bellevue strand på den anden side af vejen, når kokken tryller og fortolker den danske madkultur i lyset af bølgen fra det nye, nordiske køkken.

Priserne er overkommelige: 245 kr. for en frokost på tre små retter og 530 kr. for 3 retter med 3 glas vin til aften. Søndagsbrunchen koster 175 kr. og fås indtil klokken 14.

Hvad: Restaurant Jacobsen
Hvor: Strandvejen 449, Klampenborg
Hvornår: Tir.-lør. kl. 12-15 og 17.30-22, søn. kl. 10.30-16
Hvordan: Tlf. 39 63 43 22

Restauranten på Skovshoved Hotel

Strandvejen 267
2920 Charlottenlund

Søndag på hotellet

Foto: Else Bjørn
Restauranten i Skovshoved Hotel er med sin nostalgiske stemning måske allermest hyggelig, når efteråret fejer hen over landet.
Den erfarne topkok Rasmus Kjær er ikke bange for at lave, hvad han kalder »stoddermad« som oksehøjreb og hjemmelavede fritter og is med hjemmelavede flødeboller og vafler.

Rasmus har selv fire børn, så han har en vis erfaring med, hvad de små godt kan lide og hans svar på et Happy Meal til ungerne står på grøntsagsstave, unghanelår med fritter og regnbue-is. Søndag aften har restauranten en menu på tre retter, to glas vin og kaffe til 450 kroner.

Hvad: Restauranten på Skovshoved Hotel
Hvor: Strandvejen 267, Skovshoved
Hvornår: Søn.-tor. kl. 12-15 og 18-23, fre.-lør. kl. 12-15 og 18-24 (køkkenet lukker 21.30 alle dage)
Hvordan: Tlf. 39 64 00 69

Restaurant Sletten

Gl. Strandvej 137
3050 Humlebæk

Bonus: Længst fra København - Sletten ved Humlebæk

sletten Foto: Teitur Jonasson
Restaurant Sletten, som michelin-restauranten Formel B overtog og renoverede for 5-6 millioner kroner i 2008, ligger midt i Sletten Havn, der navnet på det idylliske gamle fiskerleje i den sydlige del af Humlebæk godt to kilometer fra kunstmuseet Louisiana.

Restaurant Sletten serverer lækre småretter til 100 kroner og hovedretter til 200. Den klassiske bistromad er så god, at en af byens anmeldere ind imellem cykler hele vejen fra København til Sletten, for at spise her.

Er du ikke på cykel eller i bil, tager turen fra museet 11 minutter med bus nummer 388 og vil du gå, skal du beregne en halv time.

Turen med toget til Humlebæk tager 35 min. Herfra skal du gå ca. 17 minutter for at komme til restauranten.

 

Få de seneste restaurantnyheder først

Foto: Ikke oplyst
Vil du være den første, der får de seneste nyheder om alt fra nye restauranter, spændende caféer og alle de bedste gastronomiske oplevelser i byen? Så tilmeld dig AOKs nye nyhedsbrev for Restauranter og Caféer. Klik på linket herunder og meld dig til, så sender vi dig sidste nyt fra byens restaurantliv hver torsdag. Her kan du tilmelde dig AOKs special-nyhedsbrev om restauranter og cafeer
 

Mere inspiration før du skal ud

Foto: Ikke oplyst
Journalist og restaurantredaktør Else Bjørn holder løbende AOKs restaurantforside opdateret med nyheder, guides og artikler, som kan gøre dit liv på byens restauranter og cafeer sjovere, nemmere, billigere og mere delikat, så stay tuned. Find nyheder og inspiration på AOKs restaurantforside

 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media