Glas-elevatoreren fra Illums 4. sal og ned til Købmagergade er stadig et af de billigste kicks, hvis du vil mærke et gratis, ufarligt sug i maven.
Midt i september åbnede en Spisebaren på toppen af Illum, hvor glasvægge giver lys og luft og udsigt til byens spir. Shafi, som står bag, driver også gourmetrestauranten Kokkeriet. Spisebaren serverer ikke gourmetmad, men Shafi er vant til kvalitet, og det kan ses på menukortet.
I weekenden kan du starte shoppingturen med brunch og champagne. På hverdage serverer Spisebaren brød, og æg med spinat og bacon. Du kan bestille alle retter i hele åbningstiden, så du kan få morgenmad, selvom du er stået sent op, eller starte dagen med Boeuf Béarnaise, hvis du har lyst til det.
Frokost kunne være rugbrød med fisk, kræ eller kød, salater og suppe. Dagens husmandskost fås til 125 kroner.
Spisebaren har puslebord og høj stol og pasta á la Bolognese, mini-bøf med Béarnaise, unghane med grønt eller laks til de mindste til 65 kroner.
Hvad: Spisebaren i Illum
Hvor: Tag elevatoren på Købmagergade
Hvornår: Man-tor 10-19, fre 10-20, lør 10-18, søn 11-16
Hvordan: Bestil bord på 33 18 28 63
Af Mit Fulde Navn06/03/12, 23:01
hvem betaler
kunne være fedt hvis det ikke var så tydeligt at annoncører promotes...
Af Jens Barfoed02/10/11, 23:59
Tilgængelighed
Kunne I ikke anføre, om de omtalte steder er tilgængelige for handicappede, fx mennersker, der er afhængige af en kørestol? Kan man komme ind? Findes der handicaptoilet? Det forholder sig nemlig sådan, at også handicappede holder af at spise på restaurant, og det bør ikke være nødvendigt at ringe til alle steder og forhøre sig.
Bedste hilsener
Jens Barfoed
(Landsforeningen HjerneSagen, hjernesagen.dk )