Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/05/14

De 5 på Rantzausgade

  • Lækker cocktail-stemning på Gilt. Foto: Rasmus Kramer SchouLækker cocktail-stemning på Gilt. Foto:
Rantzausgade på Nørrebro gemmer på gode steder, hvad enten du er brødsulten eller cocktail-tørstig. AOK guider til den hippe gade.

Scarpetta

Rantzausgade 7
2200 København N

Scarpetta

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

Torben Klitbos Cofoco-imperium har spredt sig over det meste af København - naturligvis også på Nørrebro, hvor det er Rantzausgade der ligger stræde til Scarpetta. Restauranten er italiensk, priserne er budgetvenlige og retterne er små, men lækre.

Gilt

Rantzausgade 39
2200 København N

Gilt

Foto: Rasmus Kramer Schou

Ingen hip gade uden en ditto cocktailbar. Til at levere de alkoholtunede drinks finder man Gilt, der har levet en lidt hengemt tilværelse på Rantzausgade siden åbningen i 2003 - dengang københavnere dårlig nok vidste, hvad en cocktail var. I dag kan du vælge mellem 14 forskellige cocktails på kortet, der bliver skiftet fire gange årligt.

Nordisk Brødhus

Rantzausgade 58 B
2200 København N

Nordisk Brødhus

Lennart Ribers er indehaver af Nordisk Brødhus. Foto: Jeppe Bjoern Vejloe

Endnu et mulighed for et billigt måltid på Rantzausgade finder du på Nordisk Brødhus, hvor dagens ret koster bare 80 kr. Det er Lennart og Camilla Ribers, der står bag brødhuset, som udover aftensmåltider byder på lækkert brød fra en speciel stenovn.

Tjili Pop

Rantzausgade 28
2200 København N

Tjili Pop

Foto: Brian Berg

Et af Rantzausgades mest populære steder, hvad enten du skal have kaffe, øl eller lidt at spise er Tjili Pop . Den kombinerede bar og café giver stærke associationer til Berlin med de gamle loppemarkedsmøbler, det trashede interiør på væggene, den afslappede stemning og betjening samt det store ølkort, der bl.a. har et godt udvalg af tyske øl.

Bar Ræv

Rantzausgade 44
2200 København N

Bar Ræv

Pigerne bag Bar Ræv. Foto: Ikke oplyst

Et af de nyeste steder på Rantzausgade er Bar Ræv, som åbnede i sommeren 2013 med ønsket om at være en uhøjtidelig bar, hvor du kan hænge ud til en billig fyraftensøl. Udover de billige øl, er der popcorn, håndfrikadeller og masser af udstoppede ræve på baren, som de fire piger bag Pop - et spiseri har åbnet.

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester