Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 02/06/10

De 5 oaser

  • Foto: Niels M. Knudsen Foto: Niels M. Knudsen

Guiden er skrevet 2. juni 2010.

 

Hacienda

Nørre Farimagsgade 6
1364 København K

Efter sol på græsset

Foto: Else Bjørn
En københavner-klassiker med hygge-sol efter fyraften og klassisk café-repertoire. Så tæt på lounge-stemning man kan komme med perlegrus som underlag.

Hacienda ligger tæt på parkens lille legeplads, så forældre har ingen undskyldning for ikke at tage forbi. Caféen er kun åben om sommeren, og man kan kun sidde udendørs. Sandwich- og burgerpriser fra 89 - 119 kr.

Sammen med Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have og Tivoli er Ørstedsparken en perle på byens gamle voldanlæg.

Kun Østre Anlæg mangler udendørs servering. Hvor længe skal vi vente?

Hvad: Hacienda
Hvor: Ørstedsparken, Nørre Farimagsgade 6, Kbh. K
Hvornår: Hele sommeren

Nu åbner byens havnebade for sommeren

Foto: Brian Bergmann
Vandet i Københavns Havn er ofte lige så rent som vandet i Øresund, og det er en glimrende grund til at smutte forbi 'strandene' på Islands Brygge og ved Fisketorvet, som giver byboerne mulighed for at køle sommerkroppen midt i byens hjerte.

Væksthuset

Grønnegårdsvej 15
1870 Frederiksberg C

Grill, jazz og øl

Foto: Else Bjørn
Denne geniale drivhus-perle fik i 2008 AOK-prisen for Byens Bedste Nye Café.

I dag er den vokset til et eftertragtet sted for livsnydere med hang til smuk beplantning og mørk øl udviklet på Landbohøjskolen.

Fra fredag 4. juni udvides åbningstiden på fredage til kl. 20, hvor en tidligere Kong Hans-kok vender kød på grillen, mens en saxofonist forsøder stemningen. 195 kr. pr. kuvert inkl. salater mm.

Frokosten indbefatter sandwich og retter af årstidens danske råvarer. Det hele så vidt muligt økologisk.

Hvad: Café Væksthuset
Hvor: Grønnegårdsvej 15, Frederiksberg
Hvornår: Man.-fre. kl. 8.30-17.
Fra midt i juli til slut september også lørdag. Søndag med brunch.

Herkules

Kongens Have 1
1350 København K

Central nydelse

Foto: Else Bjørn
Herkules Pavillonens café blærer sig ikke med store armbevægelser, til gengæld har den den sejeste beliggenhed i byen. Midt i Kongens Have.

Udbuddet er også uden chokeffekt: Sandwich, øl, vin, sodavand, kaffe, kage, soft-ice, gammeldags, pinde-is m.m. Alt kan nydes ved borde rundt om pavillionen eller tages med, og en hæk giver læ, når det blæser.

I højsæsonen er der til tider levende musik og kulturelle arrangementer.

Selskaber kan leje 1. salen og undgå nysgerrige blikke som de kongelige gjorde samme sted omkring 1690.

Hvad: Café Herkules
Hvor: Kongens Have
Hvornår: 1. marts - 15. april + oktober kl. 12.30-17.30. Fra 16. april - 1. maj + september kl. 11- 20.30. Fra 2. maj - 31. august kl. 10-21.30.

Tidspunkt:

Lørdag 1. maj. 2010, kl 12:00
Se alle datoer

Det Kinesiske Lysthus

Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg

Te i lysthuset

Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have fotograferet i 2007 Foto: Henrik Pyndt Sørensen, Scanpix
På andet år kan man afslutte turen i den stilfulde park med at nyde, hvad man lyster fra kortet med 35 slags te og fire slags kager.

Det sker i det 211 år gamle kinesiske lysthus på Kineserøen. Men ikke når det regner.

50 kr. koster en kande te med 8-10 kopper. Sing Tehus i Skindergade står for konceptet med inspiration fra den kinesiske og japanske tekultur.

Smag for eksempel den grønne pulveriserede matcha-te, øko-saft på lysthusets terrasse eller hvid te med grape og blomster.

Bonus: Parkens påfugle og traner giver tedrikningen en ekstra eksotisk dimension.

Hvad: Det Kinesiske lysthus
Hvor: Frederiksberg Have
Hvornår: Søn. kl. 12 til 18 indtil 26. september.

 

De 5 picnics

Foto: Ikke oplyst
AOK giver dig fem genveje til madkurven, som både kan spises i parken og på stranden eller på et tæppe på stuegulvet, hvis det regner. http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/guide/de-5-picnics
 

Få sidste nyt om cafeer først

Foto: Ikke oplyst
Vil du være den første, der hører det sidste fra byens restaurationsliv og får nys om de nye restauranter, så tilmeld dig AOKs nye restaurant-nyhedsbrev. Her kan du finde et link til, hvor du kan tilmelde dig
 

Få mere inspiration før du skal ud

Foto: Ikke oplyst
Journalist og restaurantredaktør Else Bjørn holder løbende AOKs restaurantforside opdateret med nyheder, guides og artikler, som kan gøre dit liv på byens restauranter og cafeer sjovere, nemmere, billigere og mere delikat, så stay tuned. Find nyheder og inspiration på AOKs restaurantforside

 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media