Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 19/10/11

De 5 lune pandekager

  • Hos frankofile La Galette i en baggård til Larsbjørnsstræde kan du både spise boghvedepandekager med fyld som hovedret og søde pandekager som dessert Foto: Uffe Weng

    Hos frankofile La Galette i en baggård til Larsbjørnsstræde kan du både spise boghvedepandekager med fyld som hovedret og søde pandekager som dessert

    Foto: Uffe Weng
AOK viser vej til lækre pandekager til efterårets kortere dage.

De kan være søde, de kan være salte. De kan være morgenmad, frokost, forret, hovedret eller dessert, alt efter hvilke type pandekage du bestiller.

La Galette

Larsbjørnsstræde 9
1454 København K

Galettes som i Bretagne

La Galette Foto: Else Bjørn

En galette er en madpandekage af boghvedemel, som de laver dem i Bretagne i Frankrigs vestligste region. Hvis du kan leve med, at betjeningen svinger mellem unge, søde piger og franskmænd, der måske ikke ligefrem er, hvad man forbinder med ordet serviceminded, får du de bedste galettes i byen hos La Galette.

De er varme, sprøde i kanten og fyldt med gode råvarer, og det kan smages. Spis en enkelt, hvis du er lækkersulten eller på vej til koncert eller teater, eller spis flere, hvis du har tiden og appetitten med dig. Er du til gedeost, så prøv nummer 20 med spinat og gedeost eller nummer 21 med valnødder, salat med dressing og gedeost til 80 kroner.

De mest ekstravagante dessert-pandekager er fyldt med chokolade, pære, vanille-is og flødeskum (Belle Hélène) eller med banan flamberet i rom. La Galette er ikke et sted, man bliver hængende hele aftenen, for møblementet er ikke videre komfortabelt, men stemningen er ægte fransk og nostalgisk. Pladsen er knap, så det er en god ide at bestille bord, hvis du ikke vil risikere at gå forgæves.

Hvad: La Galette
Hvor: Lars Bjørnsstræde 9, Kbh. K
Hvornår: Man-lør 12-16, man-lør 17.30-21, søn 16-22
Hvordan: Bestil bord på 33 32 37 90

Yans Wok

Bagerstræde 9
1617 København V

Kinesiske pandekager

Foto: Bjarke Ørsted, Scanpix

Glem alt om frosne forårsruller. De lækreste, kinesiske pandekager er lavet af rismel og dampet, så de tynde, næsten gennemsigtige pandekager er bløde og elastiske.

Rispandekagerne er basis for en af de mest delikate, kinesiske forretter, hvor du smører en sødlig, mørk hoí-sín-sauce på pandekagen, lægger mørt andekød i strimler på sammen med fintsnittet rå porre og agurk, som du ruller pandekagen sammen om.

Kontrasten mellem det salte andekød, den sødlige sauce og de friske sprøde grøntsager er vanedannende, og det er hyggeligt at rulle sine pandekager selv.

Et af de steder, du kan få styret din lyst til sprød and, som retten hedder, er hos Yans Wok i Bagsterstræde.

Betjeningen er ikke noget festfyrværkeri, og du skal sørge for at bestille bord på forhånd, men priserne er rimelige og lokalet forholdsvis æstetisk.

Er I to eller flere, kan det betale sig at bestille den færdigkomponerede fire-retters menu, som er god valuta for pengene.

Hvad: Yans Wok
Hvor: Bagerstræde 9, Kbh. V
Hvornår: Tir-søn 17.00-23.00, køkkenet lukker 22.00
Hvordan: Bestil bord på 33 23 73 33

Restaurationen

Møntergade 19
1116 København K

Blinis som hos zaren

Foto: Benita Marcussen, Scanpix

De små, tykke boghvedepandekager lavet med gær og cremefraiche efter russisk opskrift er en kærkommen afveksling til de søde pandekager og perfekte som en snack til et glas champagne, hvis man ikke er i vodka-humør.

Den klassiske kombination er blinis med rogn fra stenbider eller laks, men Bo og Lisbeth Jacobsen på Restaurationen serveres dem på årets julemenu med Oscietre-kaviar fra støren med en dild-grøn æggestand og syltede rødløg til 275 kroner som en lille ekstravagant ret.

Vil du matche din blini med champagne, skænker Restaurationen et glas Blanc de Blanc-champagne fra Taittinger i prestige-udgaven Comtes de Champagne til 185 kroner.

Selve menuen koster 825 kroner, og vinene til også 825 for fem glas, der matcher, så skynd dig at takke ja, hvis du bliver inviteret på julemiddag på Restaurationen og ikke selv skal betale.

Hvad: Restaurationen
Hvor: Møntergade 19, Kbh. K
Hvornår: Fra 15.11 til 21.12 tir-lør 18-21
Hvordan: Bordbestilling nødvendigt på 33 14 94 95

La Pétanque

Rømersgade 9
1362 København K

Crêpes ved hallerne

La Paysanne-crêpe til 80 kroner på La Pétanque i oktober 2011. Foto: Else Bjørn

Tæt på Torvehallerne i en kælder i Rømersgade, hvor der engang lå en russisk restaurant, er åbnet en frankofil restaurant, der også har en masse crêpes, som pandekager hedder på fransk, på menuen. Både de søde med sukker og hvedemel, og de salte madpandekager af boghvedemel med fyld.

Priserne er cirka de samme som hos La Galette, som i over 10 år har serveret boghvedepandekager som i Bretagne i Larsbjørnsstræde, men La Pétanques madpandekager er blødere og fyldet minder lidt om en sammenkogt ret.

Indretningen er ærkefransk og nostalgisk med shabby-chic’e genbrugsmøbler. loppefund og gamle reklamer. Og selvfølgelig det pétanque-spil, som har lagt navn til restauranten.

Restauranten består af tre mindre lokaler, så du kan altid finde en krog at sidde i, og den dag AOK var forbi, var gæsterne en blanding af noget, som lignede eksil-franskmænd, kærestepar og børnefamilier.

Hvad: La Pétanque
Hvor: Rømersgade 9, Kbh. K
Hvornår: Tir-søn 11.30-22.
Hvordan: Bestil bord på 64 65 82 23

 

Det mener brugerne..

La Pétanque

Spiste på La Pétanque i december, der var rigtig hyggeligt og maden smagte godt. Betjeningen var hurtig, men der var heller ikke så mange gæster på det tidspunkt.

 

Kalaset på hjørnet af

Kalaset på hjørnet af Nansensgade har også dejlige, tykke hjemmelavede pandekager. Med både banan/chokolade, hindbær, blåbær eller (den bedste) valnødder.
Virkelig lækre og lune på en kold dag!

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media