Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

De 5 kinesiske

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn

Kinesisk mad er ofte både billig, fedtfattig og farverig mad. Prøv Kinas svar på tapas, som er et stort hit Paris og i London, hvor de mest delikate fås på den kinesiske michelinrestaurant Hakkasan.

Dim sum er små retter, ofte små pakker af rismels-ravioli eller wanton-dej, som er dampet eller friturestegte, men det kan også være en suppe eller en lile portion barbecue-grillede pattegris-spareribs eller mere eksotisker retter som kyllingfødder, andetunger og strimlet vandmand.

 

Royal Garden

Dronningens Tværgade 30
1302 København K

Kinesernes mødested

Foto: Else Bjørn
Royal Garden ligger på hjørnet af Dronningens Tværgade og Borgergade. Lad dig ikke skræmme af den kitchy-corny indretning med en kinesisk version af Rock Around The Clock i radioen, for den ydmyge restaurant er et af byens bedste steder at spise dim sum.

Dim sum betyder noget i retning af hjertets fryd eller det, som rører hjertet. De blev oprindeligt serveret som snack til te, men spises i dag som brunch eller frokost.

I weekenden kan du på Royal Garden opleve at være den eneste vesterlænding blandt store familier med børn i alle aldre, hvor snakken går højlydt på kinesisk, og restauranten dufter let parfumeret af jasmin-te. Mange dim sum-restauranter har store, runde borde, hvor den inderste del kan dreje, så man nemt kan forsyne sig af de mange forskellige, små retter.

På Royal Garden kan du risikere at få den søde dim sum serveret først med besked på at gemme den til sidst, og de lette, dampede rismelspakker med rejer, som vi vesterlændinge synes fungerer godt som forret, midt i måltidet, så har du en mening om rækkefølgen, er det en god ide at forsøge at tale med tjeneren, når du bestiller. PS: Husk også at bestille de barbercue-grillede mini-spareribs, som du ser her på billedet - de smager endnu bedre, end de ser ud. Se dim sum-menkortet på Royal Gardens eget website

Restaurant Dim Sum

Sankt Annæ Plads 16
1250 København K

Kinesisk på den trendy måde

Restaurant Dim Sum fotograferet i åbningsåret 2009 Foto: Christian Als, Scanpix
Som navnet antyder, serverer de kinesiske tjenere dim sum på den moderne, kinesisk-inspirerede restaurant bag Bredgade, som Henrik Yde Andersen og hans thailandske partner Lertchai Treetawatchaiwong åbnede i 2009.

19. januar genåbnede restauranten med ny kok, flere siddepladser og et nyt menukort, hvor du i modsætning til før selv kan vælge, hvad og hvor meget, du vil spise. Vil du overraskes har Dim Sum stadig en fast menu til 350 kroner.

Vinkortet er stort og en fest for den, der lige har fået løn og elsker champagne og vine på druerne chardonnay og cabernet sauvignon.

http://restaurantdimsum.dk/menu.html

Pak Ka

Halmtorvet 36-38
1700 København V

Hønsefødder og vandmand

pakka pak-ka Foto: Scanpix

Pak Ka ligger på Halmtorvet, og ligner ikke de gængse kina-restauranter. Her er ingen røde lygter, ildspyende dragehoveder og anden etno-kitchet indretning, men masser af kinesiske og asiatiske gæster. Især først på dagen, hvor venindepar, familier eller en gruppe venner mødes for at spise dim sum.

Dim sum er delikatesser i små portioner, som kineserne går ud og spiser som brunch. På Pak Ka kan du få dem både til frokost og aften i mange varianter, som du kan se i den billedbogen, du får udleveret ved siden af menukortet. Det kan være nudelsuppe, tre dampende boller af rismelspasta med rejer, en lille portion spareribs med chili og tre lækre, søde boller med fyld af kokos, som du kan se her på billedet.

Hvis du gerne vil smage mange forskellige dim sum eller ikke har prøvet at spise dem før, kan du bestille en tallerken med otte eller ti blandede. Har du mod på mere eksotiske specialiteter, kan du for eksempel kaste dig ud i kyllingefødder. Jeg bestilte i et anfald af overmod andetunger. Det gør jeg ikke igen. Næste gang skal jeg prøve vandmanden.

Se menukortet på Pak-kas eget website

Fu Hao

Colbjørnsensgade 15
1652 København V

Fu Hao bag Københavns Chinatown

Foto: Else Bjørn
Bag Hovedbanen i området ved Reventlowsgade og Reverdilsgade ligger Københavns lille bitte svar på Chinatown. Her er tillukkede kælderforretninger med skilte kun skrevet på kinesisk, og købmandsforretninger som i bogstaveligste forstand sælger alt fra hønsefødder til gulerødder.

Går du ned til hjørnet af Colbjørnsensgade og Istedgade, finder du den cantonesiske restaurant Fu Hao, som er den mest folkelige af dim sum-restauranterne og velbesøgt af kinesere, asiater og andet godtfolk i det brogede kvarter bag Hovedbanen. Her kan du ikke blot få dim sum til frokost, men også i et stort udvalg om aftenen.

Læs mere om Fu Hao her og se brugernes anmeldelser

Yans Wok

Bagerstræde 9
1617 København V

Vanedannende sprød and

Foto: Bjarke Ørsted, Scanpix

Yans Wok ligger tæt på Planetariet i Bagergade, som er blevet en trendy shoppinggade. Den skiller sig ud fra byens andre kinesiske restauranter med sine hvide duge og porcelæn i enkelt design, og maden er så god, at du sagtens kan spotte en af byens gourmetkokke blandt gæsterne i ny og næ.

Køkkenet er Hongkong-inspireret, og Yans Woks har ikke et særskilt dim sum-kort, kun en dim sum som forret i form af små, dampede rejer i gennemsigtig rismelsdej, men deres køkken er så godt, at Yans Wok skal have en anbefaling med på vejen alligevel. Er I to eller flere, skal I bestille den fire-retters menu, som er god valuta for pengene. Menuen indeholder bl.a. retten sprød and, der får tænderne til at løbe i vand på AOKs restaurantredaktør blot ved tanken.

Sprød and består af en stak dampede rismelspandekager, som du smører den mørke, sødlige Hoí-sín-sauce på, hvorefter du ruller den om strimlet porre, agurk og sprødt andekød. Smagen og konsistensen er ubeskrivelig delikat, og desuden er det er jo altid et hit at få lov til at spise med fingrene og lege med maden.

Læs mere om Yans Wok her og se brugernes anmeldelser
 

AOK anbefaler

Foto: Ikke oplyst
Det kan være svært at skelne de gode kinesiske restauranter fra de mindre spændende. Her kan du se, hvilke kinesiske restauranter AOKs restaurantredaktør Else Bjørn anbefaler. Se listen over kinesiske restauranter, som AOK anbefaler
 

Find flere kinesiske

Foto: Ikke oplyst
København og omegn har over 40 kinesiskerestauranter. På den side, som du her kommer ind til, hvis du klikker på listen herover, kan du desuden præcisere søgeresultatet ved vælge det eller de områder, som du vil finde kinesisk restauranter i. Med et kryds i en boks, kan du vælge kun at få vist de restauranter, du har søgt på, som AOK anbefaler. Se listen over alle kinesiske restauranter på AOK

Tre Små Kinesere

Tordenskjoldsgade 11 st. th
1055 København K

Qi Gong- massage hos Tre Små Kinesere

Foto: Bardur Eklund

Vil du forkæle dig selv i Oksens År, er massagestedet Tre Små Kinesere et godt sted at kende. Navnet er mest for sjov, for Tann Long er alene om sin praksis. Ligger lavtrykket tungt over dit humør, eller har du stress, musearm og myoser, bliver du som genfødt efter en tur under Tanns kyndige hænder. Et gavekort til et besøg hos ham er en god regnvejrsgave til en travl veninde eller kæreste.

Det kinesiske hentyder mest til massageformen, for godt nok er Tanns forældre kinesere, men han er født i Malaysia og har gået på universitetet i England, inden han mødte sin danske kæreste.

Massagen hedder Qi Gong. Den arbejder ikke blot mekanisk med musklerne, men også med kroppens energibaner, der er knyttet til organerne i punkter, som man bruger under akupunktur. I stedet for nåle bruger Tann sine hænder. Husk at bestille tid først, for du kan ikke bare gå ind fra gaden.

 

Det mener brugerne..

re

Bad performed essay writers papers would fail your degree. Nevertheless, when you buy research papers online of superb quality, everything would be great.

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media