Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/05/08

De 5 italienske

Oprettet af Journalist else@aok.dk
  • italiensk mad Foto: Else Bjørnitaliensk mad Foto: Else Bjørn
Danskernes forkærlighed for Italien har givet os et stort antal italienske restauranter, men man skal kende byen godt for at vide, hvilke kokke, der får smagsløgene til at synge O Sole Mio. AOKs Else Bjørn har her samlet en håndfuld af sine italienske favoritter.

Scarpetta

Rantzausgade 7
2200 København N

Cofocos Scarpetta på Nørrebro

Foto: Else Bjørn
Cofocos italienske Scarpetta på hjørnet af Griffenfeldsgade og Rantzausgade er blevet et hit blandt nørrebrobeboerne, og havde allerede første søndag fuldt hus. Er du sulten, kan det betale sig at tage fem-retters menuen.

Alle retter har forretsstørrelse, så du kan også vælge at shoppe rundt i menukortet, og for eksempel sætte tænderne i en mini-pizza, en gang snoet pasta med artiskokker, skalotteløg og merian, og en frisk pasta med pesto. Hvilket i følgeskab med en halv flaske chardonnay er nok til at gøre én mæt og tilfreds for pænt under tre hundrede kroner.

Læg dertil at Scarpetta er både hyggelig og indrettet i lækker lys stil med hvidmalede Wegnerstole og oliventræ.

Se menukortet på Scarpettas eget website

Famo 51

Gammel Kongevej 51
1610 København V

Famo 51 - fisk på menuen fredag

Gæster på Famo 51 Foto: Else Bjørn

"Perfektion interesserer mig ikke. Jeg kan godt lide at kunne improvisere. Og jeg kan godt lide enkel, god mad. Det her er ikke nogen fin restaurant, dette er et osteria ", sagde Fabbio Mazzon, da han skulle forklare, hvorfor han forlod stillingen som køkkenchef på Era Ora for at åbne sin egen restaurant Famo sammen med sin kollega. Gæsterne strømmede til, og det i en grad, så Famo snart fik en søsterrestaurant ved på Gammel Kongevej 51.

Fredag spiser katolikkerne fisk, og selvom Fabbio ikke virker tynget af sin religion, er fredag fiskedag på Gammel Kongevej, hvor menuen udelukkende står på fiskeretter og koster en hundredekrone ekstra. Lad være med at skrue dig ned i din strammeste kjole eller de mindste bukser den aften – du kommer til at fortryde det allerede efter fem antipasti og to pastaretter, hvor du stadig har hovedet og dessert igen.

Læs AOKs artikel om Famo 51 og se brugernes anmeldelser

Hos Fischer

Victor Borges Plads 12
2100 København Ø

Fischer - folkeligt trattoria i værtshus

Foto: Else Bjørn

Fischer på Østerbro kalder sig et pastaværtshus men menuen står også på minestrone-suppe, risotto, fisk, oksekød med svampestuvning, ost og en desserttærte. Pasta eller ej: Fischer er så populær, at det kan være svært at få bord om aftenen, men kig forbi til frokost, hvor chancerne er større. På lune aftener er det fint at sidde ude på den romantiske Hjerteplads bag Nordre Frihavnsgade.

Udover den enkle mad og den uhøjtidelige stemning er vinene hos Fischer værd at køre en omvej efter. Dels fordi de er yderst rimelige i pris: Du betaler kun 100 kroner oveni den pris, som du kan købe vinen med ud af huset til. Og dels fordi vinene, som selvfølgelig alle er italienske, er velvalgte og du kan købe mange af dem glasvis uden at blive ruineret. Postevand bliver sat på bordet, men du kan også bestille flaskevand med bobler. En anden fornøjelse ved Fischer er, at tjenerne er folk med mange års erfaring - næsten som i Italien.

Læs AOKs artikel om Fischer og se brugernes anmeldelser

Fiasco

Gammel Kongevej 176
1850 Frederiksberg C

Fiasco - romantisk middag til fair pris

Kylling på Fiasco Foto: Else Bjørn

Fiasco og date lyder måske ikke som den mest ønskværdige kombination, men når du ved, at Fiasco er navnet på en bastflaske fra Chianti, og at restauranten serverer skønne retter til rimelige priser, som intet har at gøre med kedelige, italienske klicheer, er her intet at betænke sig på, hvis du skal invitere den nye flamme på middag uden at dræne kontoen. Menuen står på mindst to retter, som du selv vælger fra spisekortet.

Fiasco ejes nu af en kok, som for et år siden kom hjem efter fire år i Italien. Før Italien arbejdede han blandt andet på Kommandanten.

De mest intime borde står i den fjerneste ende langs baren, og om sommeren kan du sidde udenfor i den lille gårdhave.

Læs AOKs artikel om Fiasco og se brugernes anmeldelser

Enomania

Vesterbrogade 187
1800 Frederiksberg C

Pasta, risotto og skønne vine

Damiano Alberti og Charlotte Skovbak kort efter åbningen på Enomania i 2009. Foto: Else Bjørn
Forestil dig en cremet risotto med jordskokker, hjemmelavet italiensk pølse og pecorino-ost og et glas stor, italiensk rødvin og Damiano og hans kæreste, der pusler rundt om gæsterne ved de få borde, mens travle folk udenfor suser forbi ude på det yderste og mest forblæste stykke af Vesterbrogade.

Sådan kan en almindelig tirsdag – eller en date en fredag aften - også tage sig ud på kanten mellem Vesterbro og Frederiksberg efter den italienske kok og sommelier Damiano Alberti har åbnet Enomania. Hvis du kan få bord. For efter Søren Frank skamroste Enomania i en anmeldelse har et bord på Enomania været mere eftertragtet end grønlandsk guld.

Få opskriften på Enomanias risotto

Forno a Legna

Falkoner Alle 42
2000 Frederiksberg

Forno a Legna - hvide pizzaer ud af huset

Forno a legna Foto: Jan Jørgensen

Nogle af os har fået så mange kedelige pizzaer i vores liv, at vi oftest helt undgår denne klassiske take away. Men selv de, som ellers er stået af pizzavognen, bør give Forno a Legnas hvide pizzaer en chance. De er uden den gængse tomatbund, og så sprøde og delikate at du sagtens kan tillade dig at servere dem for gæster på en hverdagsaften, eller som en lille happer til et velkomstglas.

De hvide pizzaer fås med fyld som for eksempel ricotta, mozzarella, rucola og bacon (billedet) eller bøffelmozzarella, frisk tomat og persille. Priserne er ikke højere end hos andre pizzeriaer, og deres special-pizzaer og klassiske pizzaer er også værd at prøve, hvis du mangler nem picnicmad til en tur i Frederiksberg Have eller en skovtur hjemme på stuegulvet.

Læs AOKs omtale af Forno a Legna
 

Find flere italienske

Foto: Ikke oplyst
AOK har næsten 100 italienske spisesteder i sin database. Her kan du lave en ny sortering, hvor du for eksempel får en liste over italienske spisesteder i dit område.

Her kan du søge på italiensk i dit område

 

Skriv en kommentar

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media