Nye sushisteder åbner i en stadig strøm, og den sunde og kunstfærdigt anrettede fisk er blevet en af københavnernes favorit-take-aways.Her er restaurantredaktørens bud på de 5 bedste.
Med seks pladser er denne minimalistiske sushi-bar først og fremmest anlagt på take-away. Man finder ikke de samme fancy designer-ruller her som på Sanshin eller Fifty Fifty, men den basale nigiri holder et fint niveau, og så er den ikke mindst til at betale.
Læs AOKs omtale af takeaway-biksen og se brugernes kommentarer
Byens første sushirestaurant er i dag en velsmurt maskine af takeaway-cafeer over det meste af byen. Høj og stabil kvalitet, servicemindede ansatte, lækkert designet emballage og børnevenlige menuer.
Find flere Sticks'n'Sushi på AOK
En grillbar med V.I.P.-gæster er Umami blevet kaldt, men den japanske sushichef Isao Suzuki laver noget af byens bedste, moderne sushi. Prøv deluxe-menuen med bl.a. wagyu-kød, foie gras og soft shell crab
Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer
Denne designerrestaurant er en stærkt elaboreret version af den klassiske sushibar. Nogle af rullerne har barbecuesauce på, og andre er lavet med rispapir, men kvaliteten fejler absolut ikke noget – den er i top, også på de mere traditionelle ting.
Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer
Sanshin Sushi overfor Frederiksberg Rådhus er efterhånden ved at være en klassiker. Hvad enten der er tale om straight nigiri eller avancerede inside-out-ruller med soft shell krabbe i tempura er kvaliteten helt i top. Det gælder i øvrigt også søsterrestaruanten Sushi Saiko i Torvegade.
Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer
Her kan du se listen over alle sushibarer på AOK. Du kan også forfine din søgning, så du kun får vist de steder, som ligger i den del af byen, hvor du bor, eller hvor du vil spise.
Se listen over alle sushibarer på AOK
Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.