Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 09/10/08

De 5 gode billige restauranter

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn

Det er nemt finde en dyr restaurant med mad i topklasse, men at finde en god, billig restaurant er en kunst.

Den gode nyhed er, at selvom det er sidst på måneden, og du er helt blanket af, behøver du ikke at sidde hjemme og kede dig. Byen har et utal af især etniske restauranter, hvor du kan spise billigt.

Her får du fem bud på steder, hvor du kan spise billigt, når lommerne er tomme og dankort-kontoen er i bund.

Guiden er fra 2008.

Royal Garden

Dronningens Tværgade 30
1302 København K

Dim sum på Royal Garden

Foto: Else Bjørn
Royal Garden har et kæmpe udvalg af de lækre, billige dim sum-retter til frokost, og især i weekenden ved frokosttid kan du opleve byens kinesiske familier pænt klædt på fra yngst til ældst siddende omkring store, runde borde og spise dim sum. Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer

Casablanca

Turesensgade 21, kld.
1368 København K

Casablanca i Nansensgade

Foto: Else Bjørn
Den marokkanske Casablanca i Nansensgade er et godt bud på et sted, hvor du kan spise et enkelt og godt måltid uden at belaste dankortet. Den rygende varme tagine med kylling, citron og oliven er perfekt at varme sig på på en kølig dag. Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer

La Galette

Larsbjørnsstræde 9
1454 København K

Crêpes på La Galette

La Galette Foto: Else Bjørn
Du gør klogt i at bestille bord, for mange københavnere lægger vejen omkring det frankofile spisested i baggården i Larsbjørnsstræde for at spise en sprød boghvedepandekage med fyld eller to, når de skal have et SU-venligt, hurtigt og let måltid, før de skal videre i byen. Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer

Yans Wok

Bagerstræde 9
1617 København V

Sprød and på Yans Wok

Foto: Bjarke Ørsted, Scanpix
Det er svært at komme udenom Yans Wok, hvis man holder af hongkongkøkkenets pikante retter og sætter pris på enkel indretning uden alt for megen etnografika samt ikke vil ofre en formue, når man går ud. Menuen med sprød and er svært vanedannende; så er du advaret. Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer

Vietnam

Nordre Frihavnsgade 101
2100 København Ø

Vietnam ved Nordhavn

Foto: Else Bjørn
Københavns ældste vietnamesiske restaurant ved Nordhavn er charmerende kitschet og hulehyggelig med sine røde vægge, tykke gulvtæppe og store akvarium. Maden er både billig, sprød og lækker, og det er sjovt at prøve at rulle sine ruller selv. Læs AOKs omtale af restauranten og se brugernes kommentarer
 

De 5 gode pizzaer

Foto: Ikke oplyst
Byen bugner af pizza-joints, men der er langt mellem de sprøde bunde. Se her hvor du kan få byens lækreste pizzaer med mundvandsdrivende fyld. Find byens fem bedste pizzaer

 

Skriv en kommentar

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media