Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/01/09

De 5 gadekøkkener

  • tomatsuppe Foto: Colourboxtomatsuppe Foto: Colourbox

Fish to go

Kultorvet 0
1175 København K

Fish to go

fisk Foto: Colourbox
Den karismatiske franske kok, Bernard Chesneau, der både har været ejer af L’Éducation Nationale og restaurant Bonobo i Store Kongensgade, har nu kastet sig over gadekonceptet og købt sig en fiskevogn. Han står dagligt på Kultorvet i sin metalliske fiskevogn Fish to go og sælger lækre og hjemmelavede fiskeretter til at tage med hjem eller spise stående.
Menuen byder blandt andet på Gambas med Sataysauce og ris for en 50’er, fiskesuppe med brød for 45 kr. og store fiskefrikadeller med sauce tartare. Derudover kan du nyde en dagens fiskeret for ca. 60 kr, eller caviar og sild.

Hvad: Fish to go
Hvor: Kultorvet, Kbh. K
Hvornår: Fra kl. 11-18, søn lukket Læs mere om Fish to go her

Blikfang

Skyttehusene 32
2620 Albertslund

Soup2go

Stemningsfoto Foto: PR. Scanpix
Fra Manhatten til København kommer dette nye cyklende suppekoncept til de nødstedte og frysende danskere. I alt har ti cykler med to ladninger suppe og varm kakao til formål at holde byen varm med enten en thailandsk karrysuppe eller en skaldyrssuppe. Begge supper koster en 20’er for en standardstørrelse, men hvis du er meget sulten, kan du købe en større portion til 30 kr. Cykelkøkkenerne er drevet af unge mennesker og Soup2go har levetid vinteren igennem, og til sommer bliver gryderne skiftet ud med blendere, og der vil blive serveret frisk smoothie og frugt.

Hvad: Soup2go
Hvor: Forskellige steder i Centrum
Hvornår: Fra kl. 11-17, søn lukket

La Créperie

Kultorvet 0
1175 København K

La Créperie

La Créperie Foto: Liselotte Sabroe
I snart to år har denne vogn på Kultorvet solgt et særdeles klassisk fransk måltid, madpandekager. Pandekagerne bliver lavet på det glohede jern og fungerer både som mad- og dessertpandekager. Som mad sælger La Créperie pandekager med skinke og ost eller kylling og salat og dressing for 35-40 kr. Hvis du har en trængende sød tand kan varme pandekager med smeltet Nutella, sukker og citron eller ahornsirup fra 27-35 kr. anbefales.
Pandekagerne er nemme at tage med og smager en lidt af Paris, så de er et godt bud til den lille eller store sult.

Hvad: La Créperie
Hvor: Kultorvet., Kbh. K
Hvornår: Fra kl. 10.30-19, søn lukket Læs om La Creperie her

Langos

Nørre Voldgade 0
1358 København K

Langos

langos Foto: Liselotte Sabroe
Den ungarske pendant til danskernes pølsevogn må om noget sted nævnes i denne guide. Langosvognen, som sælger friteret kartoffelbrød med fyld, har i år 13 års jubilæum.
Alle årene har den rullende fritterede bombe stået foran Nørreport Station og givet de rejsende et alternativ til pølsen. Her kan du købe Langos med 10 forskellige fyld, blandt andet caviar og rødløg for 40 kr. og kødsauce og dressing for 35 kr. Mere eksotisk bliver fast food næppe på hjul i en vogn. Vognen står dagligt samme sted med musik, ungarske flag og højt humør fra den næsten pæreungarske kok.

Hvad: Langos
Hvor: Foran Nørreport station
Hvornår: Fra kl. 11-18, søn lukket Læs mere om Langos her

 

Coffee2go

Foto: Ikke oplyst
Der skal også være lidt til ganen og morgentrætheden. Byens nye rullende kaffecykler giver for alvor den hurtige Nescafé derhjemme kamp til stregen. Hver morgen kan du, hvis du er heldig, møde enten den lille Coffee2go vogn, som har eksisteret i to måneder, eller Ole Skrams flotte Espressocykel på vejen til arbejdet. Her kan du købe latte, cafe au lait eller en hurtig espresso lavet på friskmalede kaffebønner. Prisen varierer fra almindelige størrelser latte/cappuccino for omkring 25 kr. til de store for 30 kr.

Hvad: Coffee2go og Ole Skrams Espressokaffe
Hvor: Foran Østerport St. Nørreport St. eller på Strøget
Hvornår: Fra kl. ca. 8.30

 

Skriv en kommentar

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester