Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 20/02/12

De 5 brunch for børn

  • Foto: Jeppe Michael Jensen Foto: Jeppe Michael Jensen
Vil du ud at spise brunch med ungerne, skal du huske at bestille bord, hvis du ikke vil gå forgæves med en paniksulten familie. Her er fem børnevenlige bud.

Madmanifesten

Tyrolsgade 6
2300 København S

På Amager

Weekendbrunchen på Madmanifesten på Amager er populær både hos folk med og uden børn. Foto: Christian Als

Madmanifesten hedder spisestedet på Tyrolsgade på Amager tæt på hvor Øresundsvej støder til Amagerbrogade.

Weekendens brunch-buffet har både stamgæster med og uden børn, hvilket dels skyldes en lækker og økologisk brunchbuffet, et legerum og et lille toilet til børnene og muligheden for at få mos og grød til de mindste.

Et andet element i brunch-successen er, at Madmanifesten blandet andet på sit website opfordrer forældrene til at vise hensyn til de andre gæster ved at holde deres børn i legerummet eller tæt til bordet, så de ikke løber rundt og forstyrrer andre gæster med tømmermænd, og generelt udvise hensyn til andre gæster, når det gælder leg og lydniveau.

Det sidste sætter alle, der har mødt forældre, der råber højere, end deres højtråbende børn, pris på.

Brunchen koster 139 kroner for voksne, 100 kroner for 10 til 14-årige, 75 kroner for seks til ni-årige og 55 kroner for tre til fem-årige.

Hvad: Weekendbrunch-buffet
Hvor: Madmanifesten, Tyrolsgade 6, Amager. 32 230 300
Hvornår: Lørdag - søndag 10.00-15.00
Hvordan: Bestil bord online madmanifesten.dk/

Restaurant Julian på Nationalmuseet

Ny Vestergade 10
1471 København K

På museet

Foto: Brian Berg, Scanpix

Nationalmuseets restaurant Julian er kendt for sin børnevenlige brunch-buffet i weekenden.

Julians klimavenlige brunch koster 195 kroner for voksne og 100 kroner for 3-12-årige inkluderer kaffe, te, smoothies, hyldeblomstsaft og ufiltreret æblejuice. Har du små børn med, der trænger til en lur, kan du stille barnevognen ud i den gård, der ligger i forlængelse af glassalen, og det er selvfølgelig tilladt at amme sin baby.

Hvad:Weekend-brunch-buffet
Hvor: Nationalmuseet
Hvornår: 11.-12., 18.-19. februar, 10-11.30, 12-13.30 eller 14-15.30.
Hvordan: Bestil bord via restaurantjulian.com

The Laundromat Café på Frederiksberg

Gammel Kongevej 96
1850 Frederiksberg C

På vaskeri

Baby- og børneafdelingen på The Laundromat Cafe på Frederiksberg. Foto: Else Bjørn

Fra klokken otte serverer The Laundromat Café morgenmad for både vegetarer, tømmermændsramte, børn og pandekageelskere både på Nørrebro, Østerbro og i den største og nyeste cafe på Frederiksberg ved Gammel Kongevej/H.C. Ørsteds Vej-krydset.

Samtidig kan mor og far få bund i vasketøjet, da caféen, som navnet mere end antyder, også er et vaskeri.

En vask koster 25 kroner i caféens møntvaskeri. »Go ahead and breastfeed – we like both babies and boobs«, bekendtgør en plakat på The Laundromat Café website.

Islændingen Fridrik Weisshappel, der ejer The Laundromat Café, har selv børn, og de mindste er velkomne på hans cafeer – også selvom babyerne medbringer deres egen mad.

Bliver der brug for et olieskift på lillemanden, har toilettet et bord, du kan pusle på. I weekenden fås brunchen fra klokken 10 til 16. På hverdage kan du spise pandekager, æg og bacon, french toast eller græsk yoghurt fra klokken 8 til 16.

Hvad: The Laundromat Café
Hvor: Gammel Kongevej 96, Frederiksberg, 55 56 55 50
Hvornår: Man.-fre. kl. 8-24, lør.-søn. 10-24
Hvordan
: Få mere information thelaundromatcafe.com

Sult

Vognmagergade 8 B
1120 København K

I filmhuset

Foto: Ikke oplyst

Hver weekend hele året dækker restaurant Sult i byens filmhus, som i dag hedder Cinemateket, op til brunchbuffet for store og små fra klokken 9.30 til 15.

Adgang til buffeten i to timer koster 200 kroner for voksne, 100 kroner for børn mellem 6 og 11 år og 50 kroner for børn mellem 3 og 5 år.

Du bestiller bord på Sults website, og vil du blive en time længere, lægger Sult en hundredekrone oven i priserne.

Hvis ungerne ikke gider sidde så længe ved bordet, viser Cinematekets Børnebiffen film for de mindste fra 3 år og opad. Adgang koster 10 kroner og det er en god ide at på forhånd at tjekke programmet på Cinematekets website, hvor du også kan bestille billetter.

Brunch-menuen kan du ikke se på forhånd, men Sult lægger vægt på kvalitet, sundhed og økologi og sæsonens danske råvarer, som du kan supplere med hjemmelavede smoothies, juicer, øko-kaffe og mineralvand.

Hvad: Weekend-brunch-buffet
Hvor: Sult i Cinemateket
Hvornår: To timer mellem kl. 9.30 og 15 hver weekend
Hvordan: Bestil bord på restaurantsult.dk

Metropolitain Café og Brasserie

Solbjergvej 6
2000 Frederiksberg

Ved metroen

Foto: Ikke oplyst

Skal du mødes med andre småbørnsforældre, der bor i byen og ikke har bil, ligger Metropolitain på ved Frederiksbergs Centerets metrostation perfekt.

Weekendbrunchen er det store trækplaster, og her er plads til at parkere barnevognen uden for den gamle bygning, der i dag huser en børnevenlig cafe og fransk-inspireret brasserie. Liften må du gerne tage med ind.

Det er vigtigt at bestille bord, og man kan også reservere en af de otte høje stole. »Vores kokke gør meget ud af at fylde op, så buffeten er lækker og frisk. Foruden de traditionelle brunch-ting som yoghurt, røræg, pølser, pandekager og croissanter, laver de hver weekend 5-7 salater«, fortæller restaurantchef Ditte Heger.

Når børnene er færdige med at spise, kan de få farver til at tegne med på papirdugene eller inspicere det brugte legetøj.

Brunch-buffeten fås fra klokken 10 til 14 og koster uden drikkevarer 115 kroner for voksne. Børn mellem 3 og 12 år slipper med halv pris.

Hvad: Weekendbrunch-buffet
Hvor: Metropolitain, Solbjergvej 6, Frederiksberg
Hvornår: Weekender 10.00-14.00
Hvordan: Bordbestilling på 38 33 38 10

 

Det mener brugerne..

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester