Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/10/10

Davids Deli er en bistro

  • Der er trangt på Davids Bistro, og Søren Frank kender adskillige kolleger, som ikke ville kunne have mavet sig ind på de 20 centimeter, der er mellem bordene. Foto: Linda HenriksenDer er trangt på Davids Bistro, og Søren Frank kender adskillige kolleger, som ikke ville kunne have mavet sig ind på de 20 centimeter, der er mellem bordene. Foto: Linda Henriksen
Casual bistro i Århusgade med femretters gourmet light-menu, som er udmærket valuta for pengene.

Take away-outlet’et er nu lukket i Davids (som lyder efternavnet de Silva) Deli i Århusgade, og i mellemtiden er den gået hen og blevet en bistro. Bag gryderne er Hannah Grant – som før har været et smut forbi både Noma og Fat Duck i Bray udenfor London – installeret, men hun var nu ikke på arbejde, den aften vi var forbi.

Interiøret her er stadig det lettere skramlede, med forskellige møbler i shappy chic-stil. Ganske hyggeligt og afslappet, men også særdeles trangt.

For min ledsagers vedkommende havde hun frakker og halstørklæder hængende mere eller mindre ned af nakken, mens jeg havde musikken fra indbyggede lofthøjtaler ned af nakken. Kong Hans (hvor de Silva er uddannet) er det sgu’ ikke!

Men det er klart at der må spares nogle steder, når man skal tilbyde en femretters menu til bare 350 kr. Et af stederne er tilsyneladende også betjeningen, for der var kun én tjener, en gammel kending fra Noma, som absolut var kompetent, men dog ikke helt kunne følge med under rykket, da restauranten var fuld.

Et andet sted var vinmenuen – ikke så meget kvaliteten, som var udmærket i forhold til prisen på 350 – men glassene i sig selv var meget små, og opskænkningerne de mindste jeg endnu har oplevet – og da vi et par gange bad om et ekstra glas blev vi bon’et fuldt ud, fair nok, men en anden gang vil jeg nok overveje at købe en del flaske i stedet.

Hvor 5-retteren er relativt nynordisk i sit tilsnit har David helgarderet sig med en ærkeklassiske treretters bistromenu for tryghedsnarkomanerne, der ikke kan leve uden den ugentlige bøf bearnaise, laks og creme brulée. Til en pris af 395 kr. kan den slet ikke konkurrere med den både bedre, billigere og større femretters.

Eftersom at vi jo var på arbejde valgte vi at teste begge menuer – jeg tog mig af klassikeren og forhandlede mig frem til et par vine på glasset, mens min ledsager valgte femretterne med ledsagende vine.

Først fik vi begge et lille glas med en appetizer, en varm kartoffelsuppe blendet med fløde og tilsat sherryeddike og brødcroutoner, som bidrog med henholdsvis syre og bid – udmærket.

Hvad angår forretter, så bød den klassiske menu på hvad jeg vil kalde en nyklassiker: Laks med rygeostecreme og rugbrødschips. Normalt er laksen røget, men her var der tale om råmarineret laks som tydeligvis havde fået noget citrus af en slags og så var der pyntet med brøndkarse.

Bortset fra at ikke alt det trannede brune kød var trimmet ordentligt fra, var der tale om en udmærket snarere end uforglemmelig servering. Ledsaget af et glas 09 tysk riesling fra Wittmann i Rheinhessen (64 kr.)

Femretters-forretten var en tand mere spændende, der var tale om velsmagende kalveterrine garneret med bl.a. revet rødbede og peberrod og sprøde blå kartoffelchips. Hertil et glas rigtig god chenin-baseret savennieres fra Loire.

Læs også
Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Herefter stod jeg over, mens min ledsager fik menuens anden forret, råmarinerede kammuslinger, små velsmagende svampe og græskar i to forskellige teksturer, råsyltede tern og som en pure, der lå som et bremsespor hen over tallerkenkanten. I bunden lå en vinaigrette, som på en gang smagte let skarpt syrligt og havde en »brun« smag af brunet smør. I glasset chablis 08 fra Etienne Defaix.


Så kom hovedretterne. Klassikeren var noget så klassisk som bøf bearnaise. Kødstykket var fint højt og ganske velstegt med god sprød stegeskorpe og rødt saftigt indre. Selve kødet har jeg smagt både værre og bedre – jeg skal ikke kunne udelukke at højrebet har været krogmodnet, men smagen var på ingen måde speciel hængt og mørheden har jeg også oplevet højere. Og så var den ikke saltet nok, men det er der jo råd for.

Tilbehøret bestod af en udmærket pommes anna – kartoffelgratin og nogle stykker rødbede, samt selvfølgelig bearnaisesaucen, som var ganske syrlig. Det var forfriskende – ikke mindst til kartoflen, men i forhold til vinen var det høje eddikeniveau dræbende. Vinen var i øvrigt en ganske glimrende bordeaux 2005 Chateau L’Argilus du Roi, fra St. Estephe (75 kr.) fra den tidligere kældermester på Mouton: Mørk og saftig, på ingen måde støvet som bordeaux kan være det.

Den store menus hovedret var alt i alt mere vellykket, der var tale om saftigt unghanebryst garneret med hasselnødder og stegte rosenkål og dampede blade desuden en pure af så vidt jeg husker selleri og en sauce af brunet smør.

Det hele hang fint sammen i et nøddet univers, selv om man måske nok lidt følte af den let karamellisere smag af brunet smør igen fra mellemretten. Fjerkræ og pinot klæder hinanden som hånd og handske – i dette tilfælde var den udmærkede pinot fra Marlborough i New Zealand.

Den store menu bød nu på en ganske lille osteservering som vi delte – en skive Vesterhavsost og en skive blå kornblomst begge fra Thise mejeri, fine ting, ledsaget af et glas god pinot gris med lidt restsukker fra biodynamikeren Dirler-Cadé i Alsace.

Klassiker-desserten var en gang creme brûlée sådan nogenlunde efter bogen, lidt mere flydende og cremet end normalt måske nok. Friskt garneret med en quenelle af æblesorbet tilsmagt med citrontimian. I glasset sød chenin blanc fra Loire (75 kr.) som matchede æblet fint.

Den anden dessert var pære marineret i tern med brombær og en estragon-is ! som passede fint sprøde tuiles og råcreme – ganske udmærket .

Oven på en kop stempel kaffe (30 kr.) – huset har ingen espressomaskine – var konklusion at 5-rettersmenu var noget mere vellykket og især langt bedre til prisen end den klassiske treretters. Kører man femretterspakken får man valuta for skillingen, jeg vil dog nok vælge at købe en flakse vin, som jeg selv kan administrere, næste gange jeg kommer forbi, for undgå at sidde at fedte med de små fingerbøl, som følger med menuen.

Det spiste vi:

  • Kalveterrine med rødbede og peberrod
  • Laksetatar med rygeost
  • Kammuslinger med græskar og svampe
  • Unghane med hasselnødder og rosenkål
  • Entrecôte med pommes anna og bearnaise
  • Ost
  • Creme Brûlée
  • Pære og brombær med estragon og råcreme


Hvad: Davids Bistro
Hvor: Århusgade 22, Kbh Ø, Tlf. 46 32 13 21
Hvor meget: Hovedret 195 kr., 4-retters menu 300 kr.

Læs ogsåSe hvem der har fået flest stjerner i 2010

 

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Gad vide...

... om Berlingskes korrekturlæser holder fri idag?

 

Det hedder shabby chik

med bb

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester